lørdag den 30. maj 2015

Havefestival - i al slags vejr.

De sidste to dage i maj måned er helliget Haveselskabets Havefestival over hele landet, hvor mere end 300 haveejere åbner lågen og byder indenfor. Vejrguderne har vist desværre ikke formildet sig mere end de har gjort hele måneden - regn, blæst og kulde kan forventes. Men hvad gør det? Så må vi jo bare have regntøjet og paraplyerne parate. For i haven skal vi da - ikke?


Kommer du forbi dette skilt, så kig ind.


For de smukke, dansende akelejer byder velkommen.


Det samme gør skovstorkenæbene og vortemælkene i en smuk aliance.


Een af flere af mine elskelige geum eller nellikerod.


Sølvknap - ranunkelfamilien´s måske smukkeste.


Eller er det guldknap?


Guldregnen blomstrer - og ja, jeg ved godt den er giftig, men så smuk og graciøs.


Ranunklerne vil skinne uanset hvad.

Så velkommen i min have.