Så gjorde jeg det igen!!!

Kørte hjemmefra  og ud i det smukke danske efterårslandskab - uden fotografiapparatet.
Og der blev god grund til at ærgre sig.

Jeg var både i Vesthimmerland og i Vendsyssel. Smukke bøgeskovbunde, grønne vidder med kåde heste og ikke mindst: tæt på vejen går en flok hjorte og er ganske uimponerede over at jeg holder få meter fra dem.

Så det bliver et billede fra arkivet og ikke et dugfrisk, jeg viserr.

Jeg er på mange måder et vanemennske og jeg skal altså tillægge mig en ny vane, nemlig altid at tage kameraet med når jeg skal ud og køre.

Og engang i fremtiden - når der er to torsdage i ugen og det sneer grønt - skal jeg på kursus.

I fotografering.

For hvor kan man da blive bidt af det.

På standby.

Vandet er tømt ud og "løven" er sat på standby indtil det bliver forår igen. Det er næsten som med sommertiden og havemøblerne. Dog plejer jeg at fylde stedsegrønne grene og gran i når vi nærmers os december og jul. Det er faktisk ret dekorativt og enkelt.

Slut med at spy vand for iår.

Tørret solhat!

Jeg har ladet en solhat stå inde og tørre. De bliver som regel rimeligt pæne ude i staudebeddet, men ikke så man har lyst til at bruge dem i dekorationer og lignende.
Denne, der har stået inde et godt stykke tid, er til min overraskelse blevet utrolig flot og dekorativ.

Sammen med f.eks. klatrehortensiaens kobberfarvede blomster vil den være flot.

En skam at jeg ikke tog flere ind mens tid var.

Udsyn og fremsyn.

Hver eneste dag er noget af det første jeg gør, at kigge ud af vinduet i overetagen. Og der har jeg et rigtigt godt udsyn fra.
Jeg er så heldig at man har udlagt området til "grønt område". Så her har harerne, fasanerne, fuglene og jeg vores dejlige fristed.
Mange kommunale planer har været lavet for området og jeg har altid frygtet, at nu blev der udstykket grunde og bygget alt for store huse på for små grunde. Men nej, heldigvis ikke i "min baghave". Det takker jeg for og kalder det for fremsynethed!!

Bøgehækken adskiller min have fra det grønne område.

 Det er beplantet med juletræer og stedsegrønt. Ideelt for det store dyreliv der er her.

Det gør mig glad at stå og kigge ud og drømme........

Den store blålige thuja bruger jeg bl.a. til mine juledekorationer og til kranse.

Så kom posten og temperaturen siger plantevejr.

Dejlige dage kan man ikke få nok af.
Så på med arbejdstøjet, gummistøvlerne  og handskerne, for nu skal der plantes roser.

Flotte, kraftige roser fra Frans Bruun´s Planteskole - det er Odyssey.

Så bliver det vist ikke ret meget bedre!

Flere flotte blade.

Flere af havens træer og buske har flotte blade her før det endelige løvfald.
Når jeg vælger hvad jeg vil plante i min have, er det oftest ikke kun ud fra blomstring. Netop bladenes udseende, barken og  høstfarverne er væsentlige faktorer. Det gør træet eller busken attraktiv det meste af året og det er vigtigt for mig. Jeg vil have at der hele året er noget jeg kan glæde mig over.

Min amerikanske sumpeg har stadig sine blade modsat mine almindelige egetræer.

Papegøjebusken lever først nu op til sit navn, men gør det så også til fulde.

Ambratræet er et af de træer der får de flotteste høstfarver.

Når det når en vis alder, er barken også fantastisk, næsten ligesom korktræet og korkvinget benved.

Havens afdansningsbal er i fuld gang.

Det er bare med at komme ud og opleve det.

Flotte høstfarver

kan opleves overalt i haven og naturen nu. Hvorlænge vi får lov til at nyde synet, bestemmes vel af den næste gang blæsevejr eller det der er værre. Men med det rolige vejr, falder bladene stille og roligt af. Jeg har en del stier og gange med flis på, et materiale jeg sætter stor pris på. Dejligt blødt at gå på og indgår så fint i naturens kredsløb. Et tyndt nyt lag på en gang om året, ellers ikke mere.

Man ser næsten ikke de mørke blade fra min lind der er faldet på stien.

Derimod de flotte gyldne kontraster.

Keld Slot kaldte de brune farver for "brændt umbra". Den er jeg helt med på.

En meget mere poetisk beskrivelse af farven.

Min træpæon leverede kun få blomster i år.

 Det gør den ikke mindre attraktiv, for bladene er så smukke indtil de falder af. 

Den ene af mine kongebregner har boet i denne kobberpotte i flere år.

Den gør bestemt sit til efterårshaven.