Akelejefestival.

Jeg mindes ikke at have haft så mange forskellige akelejer i min have før som tilfældet er i år.
Og det til trods for at jeg har fjernet rigtig mange tidligt i foråret. For jeg kunne godt se hvor det bar hen hvis de alle fik lov at være der. En del blev sat i potter og en del kasseret.

Jeg har en del i krukker, det er dem som jeg har købt eller fået med navn på osv. Resten er krydsede, selvsåede planter.
Og det er netop de sidste der virkelig overrasker med deres forskellighed i år.

Akelejen "Green Apples" er een af krukkeplanterne.

Dette lille væsen på 15 cm er vist et frøbarn af "Chocolate Soldier"

Stod der bare lige pludselig og tak for det.

Denne brogetbladede og fyldte, købte jeg i Sverige for en del år siden. Er siden blevet "mor" til adskillige identiske frøbørn.

Gule blade og den sarteste lyseblå, næsten hvide blomst. Synes den blegner mere og mere for hvert år der går. Også en "krukket" akeleje.

Creme de la creme er denne søde lyseblå og hvide.

En helt igennem ægte krydsning mellem hvad?

Det er også ligemeget når man er så kær.

Denne her har jeg heller ikke set før i haven. Er sikkert en "halvbror" til den forrige.

Ligeledes er denne "ballerina" heller ikke een jeg har set før.

Der er vist noget longspurs i den krydsning.

Og endnu et hidtil ukendt frøbarn.

Jeg har haft "Ruby Port" i min have, men da den er forsvundet tror jeg ikke den er en del af ophavet.

Der er næsten ikke to der er ens. Jeg har ikke holdt mandtal over mine akelejer, men en 100 stykker tror jeg der er, måske lidt flere.

Så jeg siger tak for denne dejlige mangfoldighed og variation.

De skal nok få lov til at smide en masse frø igen.

Pinseblomstring.

Ikke et ord om vejret.
I haven spurter planterne afsted og der er pludselig blomster overalt. Og jeg spurter bagefter for at nå at få det hele med.

Geranium phaeum "Chocolate Chip" i mit såkalte sorte bed.

Iris i det samme bed, hvor der også er euphorbia som kontrast.

Akelejen "Black Barlow", stadig det sorte bed.

Andet sted i haven, hvor prydløgene får lov til at så sig lige så lystigt som de vil.

Og så lige et billede mere af perlebusken "The Bride" i fuldt flot nu.

Blå agapanthus vil også være med i festen, som fortsætter pinsen ud.

Varmefesten, som betyder at jeg er nødt til at søge skyggen indimellem.

Og altid har en kande koldt vand indenfor rækkevidde.

Fortsat god pinse.

Så blomstrer mutanten.

Et mærkeligt syn kan skues i min have i disse dage. Det muterede eksemplar af vellugtende aftenstjerne eller natviol, som jeg viste for nogen tid siden, blomstrer nu.
Jeg kan godt lide naturens luner når de viser sig fra sådan en side. Det er jo også een af de måder nye planter opstår på. Måske jeg skulle prøve at tage nogle frø fra den og så dem. Det bedste vil være at stiklingeformere den, men det har jeg aldrig prøvet med den plante.

Speciel ja, køn??

Her kan man tydeligt se hvor bred stængelen er i forhold til en normal.

Svarer vel til 10 normale.

God pinse hvor den så end skal tilbringes.

Kontraster i haven.

Man skal ikke være bange for at lege med farverne - læs planternes sammensætning - i haven.
Selvfølgelig er det et spørgsmål om smag og behag, men min holdning er at intet er forbudt og det er kun een selv der bestemmer.
Mange selvsåede har det med at dukke op i skønne og spændende sammenhænge, planterne finder selv det for dem bedst egnede voksested. Ofte skaber vi problemer for os selv ved at ville ændre på vækstbetingelserne når vi flytter planterne hen til et sted hvor de ikke trives.

Den sorte tulipan var her først - var oprindelig en fyldt - men er nu slået over i at enkel.

Akelerne er selvsåede og deres smukke løv klæder da i den grad tulipanen.

Når den er afblomstret er det akelejernes tur til at vise sig frem.

Denne kombination er ikke helt tilfældig, men planterne er nu "blevet kærester".

Og det er det ikke blevet ringere af.

Den mørkløvede alpine vortemælk med sine limefarvede blomster er så fin en sammensætning.

Findes i en grøn variant også.

Billedertne var fra et lille lager jeg har.Torsdag blev der ikke tid til decideret havearbejde, kun en del vanding overalt.

For jeg havde besøg af en flok gamle arbejdskollegaer, der godt nok rundererede på planteskolen, men vigtigst af alt er den sociale del og så lige en tre-retters menu, der skulle kreeres.

Geraniumforedrag ved fjorden.

Thyboesminde Stauder og dermed Kirsten Bengtsson husede vort foredrag om geranium med Birgitte Husted Bendtsen. En veloplagt foredragsholder som har styr på hundredevis af forskellige geranier, det er fantastisk og inspirerende.

Indkørslen til Thyboesminde Stauder med kig ud over Limfjorden. Solskin og fuglesang denne onsdag aften. Smukt.

Birgitte fortæller og fortæller og vi andre blev meget klogere.

Spændende at møde hende og det kan kun anbefales.

Så var der rundvisning i Kirstens have, som er een af de mest pragtfulde og spændende haver jeg kender. Hun kan det der med farver.

Samtidig er der en dejlig ro over haven, som er en stor landbohave, men utraditionel.

Igen stor harmoni mellem de kontrastfarver der er valgt.

Sidste nye indslag er en sandhave.

Det er så Kirsten i midten.

Efter foredrag og rundturen i haven, blev vi så "sluppet løs" i planteskolen.

En helt igennem dejlig aften.

Glæder varer ikke ved.

Dårlige dage har jeg ikke mange af, men onsdag blev een af dem.
Min - vores kat Knirke har været en del af hjemmet her i 7 år, hun har glædet os og andre med flere kuld killinger. Hun har haft evnen til at lægge sig meget "belejligt" ude i haven så man ikke kunne undgå at skulle kæle for hende. Eller komme "helt tilfældigt" når der er katteglade børn på besøg.

Det er slut nu.
Vi havde ellers glædet os til endnu et kuld killinger i disse dage, men sådan skulle det ikke være. Anstrengelserne blev åbenbart for hårde, for en hjerneblødning blev udløst. Der har været bud efter Knirke før, men på mirakuløs vis klarede hun skærene. Blot ikke denne gang.

Set lidt fra oven.

Glemt er vinterens og forårets kulde, for søde maj-vinde har ramt os.
Chokerende varmt er det jo næsten blevet med eet slag. Men man skal da være et skarn for at beklage sig over det, hvis ikke det er fordi det er ensbetydende med en rimelig mængde vanding igen.

Mandagen fik hurtigt ben at gå på. Fik pottet en del planter om og ellers luget ukrudt og sat nogle enkelt nye stauder og iris.

Min nyeste Artemesia "Silver Mound" står stadig og venter på sit blivested.

Gode, gamle Patty´s Plum har knopper på størrelse med en lille, knyttet barnehånd.

Agavebladet mandstro har klaret vinteren i fin stil og har allerede en anseelig størrelse.

Og så er det lige før den store gule engblomme springer helt ud.

Et hav af knopper har den.