Showtime hos Egon og en vild camelia.

Så er ventetiden ovre og Egon blomstrer igen.
Senere end vanligt, men sådan er det jo med så meget i disse uforudsigelige tider.

I Kiekeberg fandt jeg en vildart og den skal da prøves. Er da kommet godt igang og skyder fint nu.

Hvor lang tid, læs år,  der så går før første blomstring - ja det må tiden vise.

Sorte skønheder.

Stiftede bekendtskab med dem første gang sidste år og nu har jeg været heldig at få fingrene i en masse.
Så søndag vil jeg prøve at være lidt kreativ og se hvad jeg kan finde på med dem. Har nogle idéer i mit hoved og så jeg se om resultatet bliver som jeg forestiller mig.

Tror de vil være flotte i de grå krukker af beton og sammen med endnu mere grønt.

Der er ikke noget som at kunne "lege" med planterne.

Så søndag, kom an.

Rød og hvid mødes, ny plante opstår og ellers masser af farver.

Det er spændende når planter krydser sig og nyheder opstår. Jeg har i en del år nu haft en pulmonaria - lungeurt - som er en krydsning af "Rubra" og "Sissinghurst White". Helt ualmindelig er den ikke, for jeg sendte et billede til det engelske Pulmonaria-Society og de havde den også i deres samling.

Nu har jeg så et par stykker af den, hvis der skulle komme en samler af den type planter

Og navnet fik jeg også fra England, men har i skrivende stund glemt det.

På min aftentur iaftes fangede kalkkarsen og den helt lyse påskelije også mit øje.

Flot match som de stod der i skumringen.

Naboerne til lungeurten er i den anden ende af farveskalaen.

Ikke noget tone-i-tone der.

Man skal i det hele taget ikke være så farveforskrækket. Det er franskmændene ihvert tilfælde ikke.

I år kan man således også købe Million Bells Confetti. Tre farver sammen i hver potte.

Slet ikke tosset hvis man spørger mig.

Smukke, blomstrende græsser lige nu.

Vi har konstateret at rigtig mange vækster er uger bagud og nok næsten springer foråret over.
Andre er derimod godt med og det gælder to af mine små græsser.

Sessleria caerulea er bare så yndig en lille tuedannende græs, der egner sig mange steder, også i en krukke.

Melica nutans har næsten sorte blomster og er så smuk lige nu.

Andre er på vej og nogle slet ikke kommet op endnu.

Den højeste græs jeg har, bliver 2,5 m høj og det er en helt anden sag.

Der kom frø - fra USA.

Hvad gør man når en kunde spørger om man kender en plante? Og ikke gør det.
Man søger rundt på nettet og er man heldig, finder man. Og bestiller!!
Den slags er altså sjovt og spændende. For idag kom posten med "air mail" fra Sarah Raven. Hende kendte jeg ikke før sidste weekend, men hvor er der meget spændende på hendes hjemmeside.

Hurtig ekspedition, mail om afsendelse og idag kom pakken.

Det kalder jeg god service.

Så imorgen skal der såes endnu mere.

Ny vagthund i butikken.

Han skal ikke hedde Hansi, som min yngste har foreslået. Måske Otto.
Men han er i familie med de tyske vandhunde og de tykke, tyske katte. Og han er indkøbt i Kiekeberg som alle de andre metaldyr. Jeg kan ikke stå for dem og har en ny med hjem hvert år.

På den ene side

og på den anden side.

Han er da sød som han står der. 

Blandede bolcher, der venter på at blive pottet op.

Og nye husløg blev det også til.

Plante smil og plante solskin.

Blåt er godt.  For øjet og for sjælen.
Den blå farve bør implementeres i haven, gerne på afstand, for farven "drager" øjet mod sig.
Der er mange sommerblomster at vælge imellem, men en fast beboer her i haven er den blå Senetti.

Sydafrikaner af herkomst - tænkt jer den vokse vildt.

Nå, men det gør den altså ikke her.

Den kommer i krukker.

Disse er i beton og dem har jeg nu forhandlet i et par år. Blev bare så ærgerlig over alle de krukker der gik til hver eneste vinter, så derfor er valget faldet på disse holdbare og ret tidløse, der bliver smukkere og smukkere jo mere patina de får.

Så nu skal der plantes, så kunderne kan bydes velkommen og få inspiration.

God St. Bededagsferie.