onsdag den 6. juli 2011

Endnu en dag

gik, hvor jeg fandt undskyldninger for ikke at klippe hækken. Men den går ikke så meget længere. Til gengæld nåede jeg så meget andet, bl.a. at få plantet flere sommerblomster ud og få fjernet en masse ukrudt.

Når man har så mange stenbelægninger som jeg har, er der også nok at luge.
Men jeg hører til de havenørder, der synes at lugning er hyggeligt!

Min fra England hjembragte efeu så længe ud til at være skadet af vinteren, men jeg skal love for at den er kommet sig. Er snart oppe i toppen af guldhængepilen.

Det gamle æbletræ med en siddeplads under. I kobberkarret står en kongebregne.

Heuchera Green Spice bliver bare flottere og flottere.

Dagens rose: Rose de Rescht.
En uvurderlig rose i haven. Tåler næsten alle forhold, kan bl.a. anvendes til olier og gelé.
Dens oprindelse hersker der nogen tvivl om, men een af historierne går på at den blev fundet af Nancy Lindsay uden for byen Rescht i det gamle Persien. Der var ikke så mange kvindelige plantejægere og hun var vist også ret så eksentrisk for sin tid.


27 kommentarer:

  1. Super flot rose! Er det en klatrerose - eller er det bare tilfældigt, at den står op ad en væg?
    Jeg skal på jagt efter nogle roser til min have og skal have fundet en god plads og nogle gode roser. Denne ser rigtig fin ud - og så skal den kunne tåle en del, da det blæser rigtig meget her.

    SvarSlet
  2. Hejsa.
    Det er ikke en klatrerose, men en busk. Den er på egn rod og utrolig hårdfør, anvendes ofte som hæk da den netop kan klare vind og vejr.
    Normalhøjden er 1 - 1,25 cm men som det ses kan den blive højere. Jeg har flere meter af den udenfor orangeriet hvor der ofte er meget vådt efter regn.
    Den vil være et optimalt valg til de forhold du beskriver.

    SvarSlet
  3. Tak for de vise ord :-)

    Skt.Helena

    SvarSlet
  4. Hey there, I think your site might be having browser compatibility issues.
    When I look at your website in Firefox, it looks fine but
    when opening in Internet Explorer, it has some overlapping.
    I just wanted to give you a quick heads up!
    Other then that, awesome blog!

    Visit my web page: family guy the quest for stuff trainer

    SvarSlet