tirsdag den 5. juli 2011

Blå mandag.

Af en eller anden grund faldt mine øjne på de blå farver og nuancer i haven denne mandag. Ikke fordi de er de mest iøjnefaldende i haven lige nu, nok mere fordi lyset var så dejligt afdæmpet uden direkte sol. Og så lyser de blå meget op og påkalder sig diskret opmærksomhed.




Brunnera eller kærmindesøster Jack Frost er absolut min favorit med sine blålige sølvfarvede blade.









De gamle zinkting passer så godt til de blålige toner uden at det virker koldt. Der er ro i denne del af haven. Hostaernes blomster er hvide ligesom buskenes.








Denne nye akeleje får mårkeblå, fyldte blomster. Det er nu for løvets skyld jeg har anskaffet den. Er helt vild med det.






Clematis Warszawska Nike er sprunget ud.
Lavet i Polen, opkaldt efter et krigsmindesmærke i Warszawa og den græske gudinde Nike.


Dagen rose: Rhapsody in Blue.
Lavet af Cowlishaw i 2003. Bærer også navnet Frantasia.


Een der ikke optræder anonymt, er fyren her: Riddersporen Black Knight.


2 kommentarer:

  1. Er absolut forelsket i Jack Frost... Den er på MÅ EJE listen!

    SvarSlet
  2. Faldt lige over din blog.

    Hvor er det en skøn have du har med mange flotte blomster :-)

    Have hilsner

    Gitte

    SvarSlet