mandag den 18. juli 2011

Rasleblomst

hedder denne blå skønhed på dansk, catananche caerulea på latin. En staude der fint trives i vort land, blot den står i sol og veldrænet jord. Den stammer oprindelig fra det sydlige Frankrig og nordlige Spanien. Kan nogen gange arte sig som en to-årig, men jeg har nu haft min moderplante i flere år.


Andre dejlige stauder der beriger haven lige nu, er hestemynterne. De findes i så mange forskellige farver og størrelser, at der er een til enhver have. Herunder den røde The Squaw.


Pletter i luften, Muehlenbeckia, jo den er hårdfør og overvintrer fint ude i haven. Er et effektfuldt bunddække i stedet for vedbend, eller som krukkeplante. Denne blomstrer lige nu og i lang tid fremover.


En efternøler kan man godt kalde denne enlige blomst. Det er kæmpevalmuen Patty´s Plum.


Den lysegule nellike hedder Golden Sun og er en velduftende en af slagsen. Nem at passe ind i bedet uanset farverne på de andre stauder.


Og nu skal jeg ud og nyde solen så længe den er her. For der er udsigt til: REGN igen, igen, igen!!!



5 kommentarer:

  1. Den er fin din rasleblomst. Jeg har også kigget på hestemynte, og der er mange flotte jeg kunne tænke mig. Det er også en fin bunddække istedet for vedbend.

    SvarSlet
  2. Jeg tror det var dig, der tidligere skrev om at pletter i luften kunne plantes udenfor. Det gjorde jeg - og hold da op hvor den gror. Det var et godt tip.

    SvarSlet
  3. Hvor er den sød, din rasleblomst :-)
    Jeg tror da også, jeg skal forsøge mig med plettet i luftern et par steder i haven - indtil nu har jeg kun haft den inde.

    SvarSlet
  4. Nu kan jeg lige se hvad der venter mig med min nye rasleblomst - din er rigtig fin blålilla - jeg glæder mig til min springer ud.

    SvarSlet
  5. Den er rigtig sød din rasleblomst :-)
    Det er nogle år siden jeg mistede min den sidste. Hvis de kan finde på at opføre sig som toårige, så er det jo forklaringen. Måske skulle jeg kigge i gemmerne om jeg har flere frø, for jeg kunne rigtigt godt lide den... jeg havde bare glemt det :-D
    Hvor er den smuk din lysegule nellike.. den dufter garanteret også pragtfuldt?

    SvarSlet