fredag den 24. januar 2014

What to do?

Termometret udenfor viser -5. så jeg holder mig mest indendøre. Hepper på hele Danmarks håndboldherrer og de kan godt få min puls op. Det samme har snerydningen nu også gjort et par gange.


Godt at jeg fik mine hyldegrene plukket mens der var plusgrader. For de holder længere end tulipanerne, der er blevet skiftet ud et par gange.


Imens kan jeg så drømme om at det bliver forår og tid til at bruge lerpotterne igen.


Og jeg kan sidde på bænken og nyde solens stråler.


Eller tage mod sommerens gæster og servere for dem.
Glæder mig til at skulle lave rosengelé, bage brød og huset dufter af den nybryggede kaffe.

Det er nu ikke så ilde med at "være lidt i hi" og se fremad.

God weekend til alle.
Både med og uden håndboldfeber!!


lørdag den 18. januar 2014

Når det nu alligevel er her.

Det er sneen jeg mener. Havde egentlig indstillet mig på at det ikke blev vinter på denne måde - men sådan skulle det jo ikke være. Så derfor kan man jo ligeså godt nyde de smukke motiver lige uden for døren.


















lørdag den 11. januar 2014

Glad i låget bliver man da

når man ser hvordan det pibler op af jorden. Den lune årstid må meget gerne fortsætte for min skyld.
Men, sådan går det vist ikke. Og jeg har da også været ude og foretage nogle forholdsregler idag.


Men se lige alle de små persilleplanter der vælter op af jorden. Står lunt mellem blade og nedfaldne grene.


Og sådan står de gamle planter. Så sprudlende grønne med vitaminer, duft og smag.


Mine engkabbelejer vil så sandelig også være med. Og de skal nok klare den ventede kulde.
 

Overalt i min have er der selvsået hasselurt. Den nemmeste, dejligste og taknemmelige bunddækkeplante, der året igennem vidner om frodighed. Og nem at fjerne hvis den optager for meget plads.


torsdag den 9. januar 2014

Lige nu og her i haven.

I min have blomstrer lungeurten lystigt mange steder. Disse selvsående, dejlige, nøjsomme og flotte stauder er ofte en overset plante i haven. Jeg har mange forskellige og det resulterer i krydsninger med nye variationer både i blade og farver. I år er det min første forårsbebuder.


Mange af mine alunrod - heuchera - plejer at være visnet næsten væk på denne årstid. Men "plejer" er her jo ikke og derfor står de alle med spændstige og flotte blade endnu. Det kan der jo stadigvæk blive lavet om på, men jeg håber ikke vi får de store mængder sne denne vinter.


Mange har godt gang i juleroserne eller påskeklokkerne allerede nu. Flere står også med knopper. I drivhuset vokser de små vildarter lystigt og bør snart pottes om igen. Så er de også klar til forårets komme og plantesalg til påske.


Jo der er meget at glædes over i haven.
Året rundt.



søndag den 5. januar 2014

"Fruen" kan endnu.

Verdens mindste mynte - fruemynten - er normalt helt forsvundet på denne årstid. Men ikke denne vinter.
Det er min favoritmynte i haven. Mindre end husfred men så stærkt duftende og en forsigtig hånd henover den - ja så står duften op også her ved vintertide.


Så lille og livskraftig at man kun kan glædes.


Den blå lærkespore med sine flotte blade, beviser også livskraft.


Normalt er gyldenlak etårig, men i milde vintre klarer de sig hos mig.
Så jeg er spændt på om der kommer vintervejr og tager livet af dem eller jeg slipper for at så nye til foråret.
Disse er brogetbladede og glæder mig hver sommer.