Velkommen indenfor i orangeriet.

Hin regnvejrsdag blev brugt på indendørshygge. Og jeg kunne sidde og se OL i tv uden at have dårlig samvittighed. Gik og vandede alle planterne i orangeriet alt imens jeg nød den stille stund. Tog mig såmænd tid til at sidde og læse i de haveblade der var lagt til side.

Det var såmænd ikke så ringe endda - sådan en regnvejrsdag.

Dejlige pelargonier, krydderurter, vaser, ting og sager.

Mit "kontor" og butik, vores dagligstue i mange måneder, det mest alsidigt anvendelige rum i hele huset.

Oversvømmelse uden problemer

Vi havde indtil igår været forskånet for voldsomme mængder vand, men et virkeligt seriøst skybrud ramte denne landsdel.
Jeg er glad for at jeg lavede min regnvandsfaskine da jeg byggede orangeriet og at jeg har så meget ikke-stenbelagt have som det er tilfældet. For selv om der stod blankt vand udenfor da det gik værst for sig, var det hurtigt trukket ned igen.
Alle billederne er taget indefra orangeriet, men vandet ses vist ret tydeligt endda. Pigstensbelægningen er utrolig ren og flot efter sådan en rengøring og det gælder iøvrigt de andre gangbelægninger også.

Haveselskabets "Vild med vand" - kampagne ligger desværre stille.

Vi kan jo kun håbe der bliver ressourcer til at tage fat på den igen, da det efter denne sommer stadig er aktuelt og problemerne bestemt ikke er blevet mindre.

Men jeg kan da kun opfordre haveejere til at sørge for at alt ikke er flisebelagt, men at der er masser af plads til vandet at trænge ned i.

Og så samle så meget regnvand op som det overhovedet er muligt. Planterne elsker det.

De blå kartofler og andet.

Der er meget at høste i haven, og noget af det er bedste er jo de nye kartofler. Men jeg vil lige vise et billede af de smukke dueblå blomster på - ja de blå kartofler.

Bag de blå, står nogle røde. De blomstrer ikke og ser heller ikke ud til at komme til det, hvilket ikke er usædvanligt.

Floksene er kommet godt igang sammen med nogle af dahliaerne.

Så her er der nektar-garanti for alle svirrefluerne.

Snarlig udspring hos en af de hvide solhatte.

Dejlig tid der er i vente her.

Ligeså hos denne velfuftende lilje.

Mrs. Doreen Pike.

Atter regn og torden og lyn.

Jeg har snart lyst til at gå i hi eller rejse langt væk.

Morgenduelighed.

Søndag morgen.
Efter endnu en voldsom omgang regn.
Men det er kun mig der ikke har lyst til at få våde tæer. Alle de små flyvende og krybende væsener har så travlt, at de ikke ænser min tilstedeværelse.
Det er faktisk bare at gå efter lyden for at finde ud af hvad de er optaget af.

Og må søndagen blive ligeså god som lørdag.

Både for OL-deltagerne og havenyderne.

Og op er de kommet

alle de klatrende planter. De har nydt godt af denne sommers rigelige mængder regn og er bestemt med til at fremhæve frodigheden i haverne lige nu. At andre planter så lider under manglende solskinstimer og ikke får den store blomstring i år, er en anden snak.

Clematiserne - her en Nelly Moser - har en fest i år.

Sidste år var godt og jeg troede egentlig ikke det kunne blive bedre. Det kunne det.

Klatrerosen Rosenholm svigter aldrig uanset hvordan sommer og vejrlig skaber sig.

Det er den erfaring jeg har gjort nu gennem mange år.

Primadonnaen må være rosenslyngeren.

Vil jo gerne have mere varme, men der er nu kommet godt gang i dem og de fortsætter i flere måneder. Startede livet i vindueskarmen 1. februar.

De sidste blomster hos denne alpine clematis.

Har også holdt en dejlig fest.

Dagen skal bruges skiftevis ude i haven og foran TV´et.

OL trækker.

Rosyjane og udsigt til weekend.

Gaura lindheimeri er en vildtvoksende nordamerikansk plante. Herhjemme sælges den ofte som en staude, men min erfaring her fra det nordjyske er, at man skal betragte den som en sommerblomst.
Den findes efterhånden i mange farvetoner, men i foråret fandt jeg en med tofarvede blomster - på plantemarkedet i Kiekeberg.

Den har det fine navn Rosyjane og jeg vil prøve at tage nogle stiklinge og overvintre dem i orangeriet. Det kunne jo være sjovt hvis den er til at opformere.

Som en fontæne står de utallige blomster.

Så er der dømt weekend igen.

Vandkanden skal vist ikke bruges, denne slet ikke da den er utæt og derfor fået selskab af en rosa bacopa.

Dette skal bruges i pauserne.

Godt at sidde og skrive planteskilte ved og så drikke kaffe - i pæne mængder.

Altid lige ved hånden.

Håndredskaberne skal være nemme at finde og dette arrangement passer mig fint.

Og de behøver ikke blive gemt af vejen.

Anden, det er en helt speciel historie.

Den kommer måske senere.

Kært barn

har mange navne.
Rosen, som den franske gartner Henri Jacotot præsenterede i 1853, er et klart eksempel herpå.

Gloire de Dijon, Old Glory Rose, Sennepsrosen.

Her er så skønheden.

Fantastisk, næsten uartig, skøn duft har den. Er skyggetolerant.

Af nogle beskrevet som værende vanskelig, tåler ikke blæst. Den første jeg plantede og gav optimale forhold, ville ikke noget. Så købte jeg en ny, satte den på hjørnet ved orangeriet - her er der blæst og alle går forbi - og nu på 4. år har den for alvor fået fat. Den skyder så kraftigt nu at jeg kun kan glæde mig til næste års blomstring.

Et hoved blev knækket af igår og det skal selvfølgelig pynte i vandet.

Poeten D.H. Lawrence skrev sådan her om rosen:

When she rises in the morning / I linger to watch her; / She spreads the bath-cloth underneath the window / And the sunbeams catch her

Som nabo har rosen bl.a. denne lilje.

Og indenfor i orangeriet står denne pelargonie og titter ud til rose og liljer.

Og skal man overnatte her, kommer man ikke udenom at møde Gloire de Dijon.