lørdag den 23. august 2014

Passion Flute - ny solhat.

På en tysk planteskole langt ude på landet, købte jeg i foråret en gul solhat. Navneskiltet sagde "Cheyenne Spirit" og vel hjemme igen googlede jeg i massevis af billeder af den. Glædede mig til skulle vise sin pragt.
Stor var min overraskelse så da den begyndte at blomstre. For det var bestemt ikke den jeg troede. Så måtte jeg igen til tasterne og søge.


Resultatet er så at min nye solhat må være "Passion Flute". Det er så i orden, for den synes jeg faktisk er endnu kønnere. Jeg kan godt lide de gul/grønne støvdragere og kronbladene er absolut smukke.

Dejligt med den slags positive overraskelser.

4 kommentarer:

  1. Hej
    Den kan jeg rigtig godt lide med de fint rullede kronblade.
    Purpursolhat giver så god farve i bedene her sidst på sæsonen, men jeg har været uheldig med alle mine varianter - lige fra de nemme hvide til de svære røde. Selv mine Green Jewel døde i år selvom jeg har haft dem i 3-4 år.
    Spændende hvor hårdfør denne Passion Flute er - har du lerjord eller sandet jord, det husker jeg ikke lige?
    Sensommer-hilsner fra Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. For resten har mine frøplanter af Magnus fra Frk. Solhat overlevet fint - så dem satser jeg på nu til de nye bede.

      Slet
    2. Det er altså ret underligt med de solhatte. I de her hårde vintre har mine faktisk klaret sig ret godt. Jeg har været nogle år om at "knække koden" med hensyn til deres pleje og pasning. Dem jeg har i potter, deler og gøder jeg her i efteråret. Dem i bedene gødes x flere i løbet af sommeren.
      Generelt er min erfaring at de gamle kendinge er de mest robuste, bl.a. Magnus. Flere af de nyere hvide er også hårdføre.
      Håber dine små klarer sig.

      Slet
  2. Måtte lige ind og google Cheyenne Spirit, og synes faktisk du er heldig med den du har fået, den er da så fin.

    SvarSlet