Da jeg købte mit hus her, fik jeg med i købet et meget gammelt æbletræ. Plantet omkring år 1900 i det der dengang var en frugthave til nabogården.
Sorten er Bramley, fundet hos skomager Bramley i Southwell, Nottinghamshire og kom i handelen i England i 1876. Her i landet kom det via Frankrig ca. i 1883 og blev hurtigt et elsket æble.
Tydelige alderstegn, men en flot gammel "dame".
Tænk hvis hun kunne fortælle!
Om krig og kærlighed.
Om alle de børn der har siddet oppe i træet og fortalt hinanden hemmeligheder.
Om de tårer der er blevet grædt når en er faldet ned og har slået sig.
Hvor mange forskellige fugle har ikke siddet og sunget her.
Alle de reder der har været bygget udenfor kattens rækkevidde.
Og nu har min nye stangsaks også været her. For årets beskæring er overstået.
Noget af det havearbejde jeg hvert år nyder at udføre.
Og denne smukke svamp får lov at blive.
Jeg skylder at fortælle at dette træ yder så meget hvert år, at jeg kan dele ud til højre og venstre.
Og det er nok det første man ser når man kommer til havelågen, mit "point de vue".