søndag den 30. december 2012

Sommerminder og glæden ved vand.



Var der en sommer i 2012? Det kunne man godt spørge sig selv om.
Jo der var en sommer,  omend den var besynderlig og utilregnelig. Det vidner mine billeder om.

Og selvom der var masser af regn og gråvejrsdage, er det solskinstimerne og dagene jeg mindes.
Håbet om at den næste sommer bliver bedre, er altid intakt. Men helt ringe var den forgangne sommer alligevel ikke.

 
Regnen gjorde nytte i faskinen, gav liv  og stor frodighed.

 
Regnen gjorde nytte i orangeriet og på vandregningen.

 
Og regnen gav et flot rosenflor uden tørkeskader og utøjsangreb af betydning.
 
Haveselskabets regnvandskampagne blev skudt igang. Og det bliver ikke det sidste vi hører om den problematik. Den optager mange hus- og haveejere, nye løsninger er undervejs på alle planer.
 
Det bliver et emne, jeg vil vende tilbage til senere i det nye år.
 
 

6 kommentarer:

  1. Du har ret! Det var en sommer hvor vandtønden sjældent var tom, faktisk spekulerede jeg over hvor dyrt det vil blive på en tør sommer... ;o)
    Og frodighed havde vi også masser af, så intet et så skidt at det ikke er godt for noget.

    SvarSlet
  2. Man glemmer hurtigt hvordan vejret har været med mindre det var helt ekstremt.Du har helt ret i at regnvandsbeholderen var fyldt,men udover planterne i orangeri/vinterhave så havde havens planter fået nok!Smukke fotos du tager og ja,-roserne havde godt af det.

    SvarSlet
  3. Ja man må sige, at planterne havde det fint med alt det vand, og jeg glæder mig over, at jeg slap for at vande mine mange rhododendron :)

    SvarSlet
  4. Jeg oplevede ikke sommeren som specielt regnfuld. Måske glemmer man den slags. Jeg glæder mig til den nye sæson. Lige nu holder jeg mig indendøre, da der er jagt hele vejen rundt om haven. Så kan man sidde her og blive inspireret istedet.
    Hilsen Lisa

    SvarSlet
  5. Jeg fik plantet en del nyt i år, så jeg oplevede faktisk at måtte vande i nogle "tørre" perioder her i sommer, men sommeren startede ret våd, og det var jo også grunden til at jeg kunne plante om og nyt. Det er jo skønt i en have man kun har haft i 1 år, så jeg var glad for sommeren :)
    Hilsen Alice

    SvarSlet
  6. Jeg husker også sommeren som ret god - men det er sikkert en erindringsforskydning ... På denne årstid tror jeg altid fuldt og fast på at næste sommer bliver helt fantastisk :-)

    SvarSlet