torsdag den 9. januar 2014

Lige nu og her i haven.

I min have blomstrer lungeurten lystigt mange steder. Disse selvsående, dejlige, nøjsomme og flotte stauder er ofte en overset plante i haven. Jeg har mange forskellige og det resulterer i krydsninger med nye variationer både i blade og farver. I år er det min første forårsbebuder.


Mange af mine alunrod - heuchera - plejer at være visnet næsten væk på denne årstid. Men "plejer" er her jo ikke og derfor står de alle med spændstige og flotte blade endnu. Det kan der jo stadigvæk blive lavet om på, men jeg håber ikke vi får de store mængder sne denne vinter.


Mange har godt gang i juleroserne eller påskeklokkerne allerede nu. Flere står også med knopper. I drivhuset vokser de små vildarter lystigt og bør snart pottes om igen. Så er de også klar til forårets komme og plantesalg til påske.


Jo der er meget at glædes over i haven.
Året rundt.



1 kommentar:

  1. Hej. Ja, mine heuchera står også med fine blade endnu og mine påskeklokker har knopper. God idé at så dem med henblik på salg, det er så spændende!

    SvarSlet