fredag den 6. juni 2014

Kanelbusken gemmer sig

herinde bag avnbøgeingangen og rundel´en. Her i dette rum kan man sidde ganske så uforstyrret på en gammel rosenbænk og blot nyde udsynet til alt det grønne - og så kanelbusken. Det er en af mine favoritter her i haven og jeg glædes over den hvert eneste år.


Avnbøg var i mange år overset og næsten glemt, men har nu fået en renaissance af de større og anvendes flittigt til hække igen. Jeg plantede for efterhånden mange år siden og klipper 1 - 2 gange årligt.


Vel indenfor kan man sætte sig og blot nyde roen og buskens smukke blomster.


Ikke let at se, men det er en gulbladet hyld der står ved indgangen og lyser op.


Der er nu noget orientalsk over de smukke brune, ja næsten sorte blomster. 
Og duften er en smule krydret á la kanel - især efter regn.

Så nu må det gerne fortsætte med at regne hele natten.


3 kommentarer:

  1. Jeg har også en kanelbusk, som jeg plantede for fire år siden, og den er efterhånden temmelig stor, men den har ikke særlig mange blomster, og det får den heller ikke i år. Gøder du din? Jeg holder også meget af avnbøg og vil også gerne have den i min have, men skal først finde et passende sted.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.
    Så vidt jeg husker, har der altid været en pæn blomstring i busken.
    Det er sjældent den får gødning. Jeg bruger mulden når jeg potter om. Den lægger jeg omkring planterne og hvis det er mug
    ligt, vendes det lidt ned. Det er det rene "epo" for dem.

    SvarSlet
  3. Hej.
    Smukke frodige billeder. Jeg kan ligefrem fornemme freden derinde.
    Kanelbusken er rigtig dejlig. Jeg har den også i haven.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet