Mens vi stadigvæk venter!!!



Min disk, mit kontor, min yndlingsplads.


Dette er min favoritplads i orangeriet. Her foregår næsten al aktiviteten i forbindelse med bestillinger og salg af planter, jeg skriver etiketter og lister.

Det er også her jeg bare sidder med en kop kaffe mens musikken stille flyder ud i rummet og jeg indsnuser alle duftene fra blomster og urter.

Der er så stille og roligt at jeg ofte slukker for vandfontænen, fordi den "støjer" for meget.

Kontorstolen, som også katten tror den ejer.




Billederne er taget d. 27. marts sidste år, så det varer ikke længe før vi kan glæde os over de skønne blomster.
Den store kamelia ovenover har mere end 100 knopper iår.
                                                                                         

Roser.

Sådan en vinterdag som idag, hvor man udover at skovle sne, ikke kan foretage sig ret meget fornuftigt i haven, er det rigtig dejligt at sidde og kigge på roser. Det er ihvert tilfælde ikke noget der keder mig, tværtimod. For når man er en rosenelsker og ved hvad der venter, kan man ikke få nok.

Jeg var på rosenudstilling på Hviid´s Planteskole sidste sommer. En fantastisk oplevelse, som en engelsk haveudstilling på den gode måde. Masser af inspiration og indtryk, virkelig noget for sanserne. Der blev nogle af de kommende nyheder præsenteret og der er virkelig noget at glæde sig til.

De nye roser har mørke, klare toner. Orangebrun, dyb cerise, mørk bordeax. De er så flotte. De fleste med en rimelig duft og remonterende. Navnene på dem vil jeg afsløre senere. Når jeg ved hvilke jeg vil have i min have og planteskole iår.

Når det så er sagt, kommer man ikke udenom de historiske og engelske roser. De er altid værd at satse på og man skuffes sjældent. Jeg glæder mig allerede nu til Rose de Rescht blomstrer og jeg skal lave min rosengelé.

Nej, nej og atter nej!

Er dette Sibirien? Nej vel, men det føles unægtelig sådan. Bedst som man var ved at komme i forårsstemning, rammes vi i lille Danmark igen af noget der må være en fimbul-vinter.

Søndag trodsede jeg kulden, gik ud og igang med at beskære tre bøgetræer. Jeg knoklede i stive 2 timer for at holde varmen og fik da udrettet en del. Men prisen for udskejelserne var da også at det tog flere timer at genfinde den indre varme trods gang i brændeovn og varme drikke.

Chill-faktor.

Så os havetosser må vist vente nogle dage endnu på bedre vejr. Den eneste trøst kan måske være, at min norske haveveninde igår skrev og fortalte om de dynger af sne hun må trodse daglig. Og kulden har de også.

Men vinden vil jeg gerne returnere til Sibirien. Tak!!!

Lavendler - LaVendelbo - foredrag

Rustik forhave, charmerende.

Jeg ser frem til at skulle til vores årlige generalforsamling i Haveselskabet her i Aalborg. Efter den formelle del skal vi nemlig høre Danmarks eneste lavendeldyrker fortælle om hendes virke. Hun er en meget entusiastisk dame og har endog taget navn efter yndlingsplanten: Lene Lavendelbo hedder hun. Og vi er så heldige at hun bor her i Nordjylland.
Besøg evt. hendes spændende hjemmeside:
http://www.lavendelbo.dk/
Foruden masser af forskellige slags lavendler har hun også alle tænkelige produkter lavet af og udvundet af lavendler.
Så jeg har en fornemmelse af ast den generalforsamling kommer til at betyde udgifter i form af et eller andet "uundværligt". Det kaldes også selvindsigt.

Jeg fandt så også ud af at jeg i mit billedarkiv ikke har et eneste godt billede af mine egne lavendler. Så derfor et feriebillede fra Syden, men det duer jo også. Man kan næsten dufte dem, ikke?

En bly viol til en dejlig blomst.

På min tur rundt i haven igår, fandt jeg een mine små violer i fuld blomst. Den lille blå, nøjagtgtig den på billedet, stod nok så smukt og sagde: pluk mig. Som sagt så gjort, nænsomt og med kærlighed, blev den bragt med hen til min datter Rebecca. Hun bestod nemlig flot på AAU og kan nu kalde sig socialrådgiver. Selvfølgelig måtte hun også have roser på sådan en dejlig dag.

Tema 2011: vand i haven

Da jeg i 1989 købte stedet her, var der en dam med vildænder i haven. Meget sødt og underholdende; det syntes Mikkel Ræv også, for der var jo næsten tag-selv-bord. Dammen var ret stor og da der var mange problemer med at holde den tæt og der samtidig kom små børn til, blev den fjernet.

Siden har jeg fundet andre måder at have vand i haven på. Opsamling i regnvandstønder og en vintønde, som nemt kan skjules af slyngroser. En anden måde er nedgravning af murerbaljer, hvor vand kan løbe i og lidt skråtstillet så overskuddet kan løbe videre ud i en faskine. Omkring en sådan nedgravet balje skabes et miljø som tiltrækker massevis af insekter, frøer og tudser.

Beplantningen omkring en sådan balje kan være bregne, hosta, brunnera og andre store bladplanter. De dækker dels baljen, dels forhindrer de fordampning.


Min faskine hvor vandet fra orangeriet løber ned og videre ind under beplantningen.

 Vil man have et synligt vandspejl, kan man dække kanten af med sten og plante f.eks. trædebregner, "pletter i luften" og græsser deromkring.


Vi har vel næsten en forpligtigelse til at opsamle og genbruge regnvandet af flere årsager. Det er det bedste til planterne, det skaber både nu og på sigt miljømæssige problemer og ikke mindst den økonomiske side af sagen.

Haveselskabet har i år valgt at sætte focus på vand i haven og hvad deraf følger. Der kommer sikkert en masse gode ideer frem til løsning af nogle af problemstillingerne. Jeg følger spændt tiltagene med "de grønne tage" i bl.a. i hovedstadsområdet, men også mange andre projekter virker meget appelerende.
De økologiske foreninger har også markeret sig rigtig stærkt på området, hvilket jo er naturligt da de to ting virkelig griber ind i hinanden.

En anden ting der bør sættes meget focus på, er brugen af sprøjtegifte. Der er nu fundet Round-Up i så mange grundvandsboringer landet over, at det er skræmmende. Skræmmende fordi vi ikke kender konsekvenserne af det og hvilke problemer vi den vej sender videre til vore efterkommere.

Velkommen 2011

Parthenium, een af de nye planter.

Godt Nytår til alle derude.
Denne fornemmelse af at tage hul på et nyt og ubrugt år er dejlig. Man oplagrer i de mørke måneder her ny energi, som dagene og lyset bare øger og så venter vi bare på at al den sne og frost forsvinder. Jeg har været ude og "kratte" i sneen, og jo: alle de små forårsbebudere er klar nedenunder den hvide dyne af sne. Selv de små fed hvidløg jeg satte i oktober og som nåede at komme i god vækst, står nu med fine, friske spirer, nogle 10 cm lange og klar til brug i maden.
Masser af bøger og haveblade læses i denne tid, inspiration hentes og det nye haveår planlægges. Dog ikke helt og i detaljer, for jeg er stor tilhænger af det spontane også.
Planter er bestilt, det er altid en spændende proces; til tider en svær proces, for fristelserne er mange.

Så i stedet for at vise flere vinterbilleder her, vil jeg vise hvad der venter når fragtmanden kommer fra bl. a. Holland med nye planter.



Oenothera, natlys, rosa. Fantastisk bunddækkeplante.

 
På min hjemmeside http://www.idehaven.net/  kan man se en liste med mange af plantenyhederne for 2011. Der er både gamle kendinge for nogle, men også nogle helt specielle nyheder. Flere er på vej og jeg vil forsøge at få listen opdateret løbende.
Ligeledes vil jeg forsøge at få lavet en næsten komplet liste over alle de planter jeg har til salg. Det er et større arbejde, for der er vel omkring 5-700 forskellige. Man er vel lidt af en samler eller nørd!!!

I år er der endnu mere focus på "spiselige" planter, blomster, grøntsager, frugt, krydderurter m.v. Selvforsyning og fornyelse af den traditionelle køkkenhave, det nordiske køkken. Der er mange tendenser i tiden og et klart udtryk for at vi i krisetider bliver kreative, alsidige, og ser mere på egne behov fremfor at følge trends slavisk. Og hurra for det.



Camelia i blomst forår 2010, det er det vi venter på.