Historien om min kamelia Egon.

Jeg vil gerne vise et billede mere af min kamelia fra sidste forår. Et billede af den i fuld flor. Navnet på den har jeg ikke og det er sådan set også uinteressant. Men det er en plante jeg vogter og passer med min sjæl, for den har en dejlig historie.

Kameliaen har oprindelig stået hos en skattet,og nu desværre afdød, haveven her fra omegnen. Egon hed han, en dejlig mand med en stor passion for have og blomster. Der var ikke den "pind" han ikke kunne få til at gro, han havde de mest "grønne fingre" og han elskede at dele ud af sine erfaringer. Det havde ikke været en rigtig havesæson hvis jeg ikke havde været i Egon´s have og set træpæonerne, tulipantræet - lavet af hjembragte stiklinge fra Paris - og alle de andre skønheder.

Egon rejste med sin hustru til USA een gang om året - for at besøge deres søn. Og når de kom hjem igen, var det med kufferterne fulde af nye planter. Under et sådant besøg blev Egon syg og kom sig desværre ikke. Med tiden blev hus og have for meget for hustruen, hun solgte det, men mange af Egon´s dejlige planter bor nu hos nogle af hans havevenner.
Og jeg er utrolig lykkelig for at jeg har kameliaen Egon.

Kameliaen Egon, i år med over 100 knopper. Kan ikke vente!

Jeg har også haft den glæde at besøge Tage Andersen på Norrviken og der se alle hans fantastiske kameliaer. Nu er han jo som bekendt ikke der mere, men er flyttet til et nyt sted i Sverige, hvor han nu har skabt et flot og seværdigt sceneri. Det må så blive målet næste gang der står Sverige på ferieplanen.