Lisbeth´s løvemund.

Mange mennesker har haft betydning for min haveinteresse. Jeg mindes min Bedstemor med forklædet på når hun hentede blomster i haven. Mine forældre havde begge stor passion for haven, både til nytte og nydelse. Dengang byttede man oftere planter end man købte dem og mange gik i arv generation efter generation. F.eks. kom min faster med "kanutter" som stammede fra min mor af.
Jeg var ikke ret gammel før jeg selv plukkede buketter, gerne fra grøftekanten, til min mor. Og ellers elskede jeg at plukke hjertegræs når jeg skulle ned i engen for at se til dyrene, der var på sommergræs.

Ferier var der ikke så mange af, men når det endelig skulle være, gik turen bl.a. til Roskilde til min onkel og tante. To ting står stjerneklart for mig når jeg mindes disse: en stor blå clematis på den røde husgavl og så alle løvemundene i haven.Under det sidste besøg i huset og haven i Roskilde for nogle år siden, benyttede jeg muligheden til at få nogle frø af løvemundene og de har lige siden heddet Lisbeth´s løvemund her i haven.

Og her er de så på en varm septemberdag, Lisbeth´s løvemund.

Får lov til at så sig selv, men jeg sørger nu altid for at samle nogle frø også. For tænk hvis den pludselig et år ikke kom. Det ville ikke være til at bære.

Dejlige storkenæb blomstrer også overdådigt igen denne sensommer.

Rosen Berleburg.

Endnu smukkere blomstring nu. Se bare bladene, de strutter af livskraft og vilje.

Var sommeren ikke det vi håbede, må vi da sige at sensommeren har taget revanche.