mandag den 13. august 2012

Hvad er det? og brændte sensommerfarver.


Jeg købte en plante i Østrig, som jeg ikke ved hvad er. Det var farven der fangede mig. Bladene og stænglerne er lidt ru og jeg har på fornemmelsen at den bliver pænt stor. Det er ikke en bronzeblad, som den godt kan ligne her på billedet. Så kom frisk med bud.



Skal vist have den ind i et bed med høstfarver.


Denne flotte græs, som desværre ikke er helt hårdfør, fylder godt i krukken nu. Må prøve at overvintre den frostfrit. Græsser er forøvrigt nemme og gode krukkeplanter.


Chokolademynten har også de brændte farver nu og bliver smukkere og smukkere jo længere hen på sæsonen vi kommer.

Der er mange andre planter der har de skønne sensommerfarver i brændte nuancer.
Og der skal nok dukke et par billeder op af dem senere.




11 kommentarer:

  1. Det bliver nogle skønne islæt i sensommerbedene. Mon det er en heuchera? Hvor høj er den nu?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er ca 10 cm høj lige nu.
      En heuchera er det ikke, kan jeg se. Dertil er bladene for anderledes.

      Slet
  2. Ja, den ligner bestemt en Heuchera måske en Heucherella, der er extremt mange forskellige navngivne. skulle jeg gætte på en, ville det nok blive "Crème Brúlèe".
    God fornøjelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har den heuchera og synes ikke den ligner den. Men jeg skal ikke udelukke det.

      Slet
  3. Den du søger navn på kunne også være en Tellima, Biskopbhat, nogle af dem får også fine høst og vinterfarver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må have den med op til dig engang. Så kan du se den.

      Slet
  4. Jeg synes at det kan ligne en Tolmia af en slags - almindeligvis kender vi den som en grønbladet potteplante "mor og barn".

    SvarSlet
    Svar
    1. Der tror jeg du har fat i noget. Bladene er hårede og lidt ru som "mor og barn".

      Slet
  5. Måske denne
    http://www.growsonyou.com/photo/slideshow/103704-tellima-grandiflora-purpurteppich

    SvarSlet
  6. Bingo.

    Ingen tvivl om at det er den. Tusind tak for hjælpen.

    SvarSlet
  7. Ja, jeg ville have sagt Heuchera 'Brownies', da den ligner min til forveksling med formen som på et egeblad, men du har vist allerede fundet det rigtige svar :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet