Surprise.

Overrasket var da nok lige hvad jeg blev, da en af mine dahliaer sprang ud. For jeg kan da overhovedet ikke mindes at have set den før. Det må være hukommelsen, for det var altså een af de få overlevende knolde fra sidste år, der blomstrer.

Og den er da heller ikke så værst. Rød med et orange islæt.

Måske Manhattan Island?

Nogle krukker trænger til nyt indhold nu hvor mange sommerblomster er ved at takke af. Og da jeg ikke har lyst til kun at se på efterårsfarver endnu, har jeg valgt de lyse, cremede farver.

Hosta, to sedum, en græs og forrest en pycnanthemum flexuosum - den har ikke noget dansk navn.

Denne krukke med en mørk sedum og heuchera Palace Purple lavede jeg sidste år. Og den har været seværdig lige siden det tidlige forår.

Stauder i krukker er en nem og også billig løsning. Tørketålende planter som ovenstående samt græsser fungerer rigtigt godt. Så kan man flytte dem rundt alt efter behag.

En skam at staudelathyrus ikke har duft, for med en sådan voksekraft kan der plukkes mange til buketterne.

Jeg skal have plantet en hvid også.

Lige nu

er det virkelig tid til at lave buketter. Der er så meget forskelligt i haven der kan bruges til at gøre buketterne spændende og anderledes. Hvis ikke blomsterne i sig selv har duft, bruger jeg bl.a. krydderurter til at friske dem op med.

Bronzefennikel er så anvendelig med dens flotte blomsterstande og dens mørke, fine løv.

Her er den brugt sammen med dahliaer, som ofte er ret bare.
Persille er lige så anvendelig, det er blot farven der adskiller sig.

Her er det agavebladet mandstro, der meterhøj står med flotte blomsterstande i en næsten hvid farve. En dejlig buketblomst, der holder meget længe. Både i vase og på planten.

Disse flotte gladiolus har jeg fået af min yngste datter, der søndag tager på efterskole.

Hvem der kommer til at savne mest, behøver jeg vist ikke sige.

Så dejligt at få blomster selv om jeg har i haven.

Og så kom Tage Andersen-jernvasen i brug. Passer perfekt til de statelige blomster.

Tak Sara.

Dejlig fredag.

Endelig en dag med solskin fra morgenstunden igen. De sidste dages rusk og regn har været helt efterårsagtige og vi er altså stadig i den sidste sommermåned, kære vejrguder. Husk lige det!! Så giv os lige flere dejlige solskinsdage, vi har dem tilgode.

Perovskia eller russisk salvie. En dejlig og meget længeblomstrende staude eller halvbusk. Lyser meget op med sin flotte blå farve og står sig godt med næsten alle andre stauder som naboer.

Jeg fik sat en del af mine lathyrus sent, men nu er der fuld knald på blomstringen. Jeg har kun to slags i år og den jeg holder allermest af er Matucana.

Den er jeg også selvforsynende med idet jeg tager en masse frø. Så mange at der hvert år kommer nogen og gerne vil aftage.





           De får lov til at kravle op mange steder i haven. Op ad stolper,

           hegn, roser, i brombærrene og hvor jeg ellers finder plads.

          

           God weekend.

Hulen i haven.

Min guldhængepil, som jeg styner hvert forår, står nu som en parasol med grene til jorden. Fantastisk som det træ har vækstkraft. Jeg klipper af grenene inden de hænger henad jorden for at undgå at evt. sygdomme trænger op i det via grenene.

Da børnene var mindre havde vi en rebstige hængende ned fra een af grenene. Så klatrede de op, trak rebstigen med og så legede de stilleleg, For hvis jeg ikke vidste de sad deroppe, ja så kunne jeg faktisk ikke se dem.

Nu er det en flot efeu der kravler derop og jeg har en havestol stående der, så jeg kan nyde udsynet.

Hvis jeg da altså sidder ned!

Til højre for pilen står en ildløn - acer ginnala. Den får flotte høstfarver.

Ved foden af pilen står een af mine dejlige kongebregner i en krukke.

Hjemmelavet.

Jeg sår hvert år frø taget fra mine egne dahliaer og så er det jo spændende at se resultatet af det. Det første af mine "børn" er nu sprunget ud og det er en ganske interessant farvekombination den dahlia har.

Det er kun de mørkløvede jeg har taget frø fra indtil videre.

Jeg vil tro at denne dahlia er en krydsning af Karma Choc og Bishop of Llandaff.

Skal nok vise billeder når de næste springer ud.

Denne sweetheart hedder Karma Prospero og har i flere år været fast her i haven.

Denne Nelly Moser havde en meget svær vinter og er først nu ved at blomstre. Og blomsterhovederne er meget mindre end vanligt. Dette er faktisk størrelsen in natura.

Jeg har en anden som har blomster af normal størrelse.

Dagen rose: Jacqueline dû Pré.

Jeg har vist den før og gør det nu igen, hvor den er remonteret. Simpelthen fordi den er så smuk.

Og så sammen med det mørke løv fra vortemælken Chameleon.

Indendøre

er dejligt at være i disse dage. Der er ret køligt ude, blæsende og regnen kommer og går. Det er sådan set også ok, da jeg har nok at gøre med at hjælpe min yngste med at blive klar til efterskolestart på søndag.
Så er det rart at orangeriet fik den store overhaling i lørdags og er klar til næste hold havegæster kommende weekend.

Jeg har mange pelargonier inde også. Her Dronning Ingrid og Lady Plymouth.

Bogskabet med lutter havebøger og så min gamle loppemarkeds-kurvestol. Her sidder man godt når der skal læses havelitteratur. Ofte ledsaget af musik.

Der er ikke meget ledigt plads på mit "skrivebord".
Her står små pelargonier, en bonzai-kastanie og meget andet.

Den mest anvendte stol i hele sommerhalvåret. Her har jeg udsyn til store dele af haven, til hvem der kommer, kan høre fuglesangen og i det hele taget følge med i næsten alt.

Et ovalt bakkebord i jern med diverse planter. Noget af det jeg holder mest af i orangeriet.

Her et udpluk af mine salvier, af hvilke nogen er meget store. Resten står udenfor. Alle burde de faktisk holde ferie udenfor, men det er bare ikke blevet til.

Ja der er altså planter næsten overalt. Værre endnu bliver det når de der står ude, skal ind til efteråret. I år skal jeg altså klippe pelargonierne tilbage før vinter.

En ynglingsblomst af den meget letdyrkelige slags, er lampepudseren eller liatris spictata. Jeg har den i den hvide udgave også.
Helt fantastisk som den er opbygget og med så skønne, stærke spir, står den bare ret op uanset hvor meget det måtte blæse eller storme.

Det var så det!

Så blev de sidste hække klippet og det var buksbommen der stod for tur. Jeg har i flere år brugt en gammel håndsaks til det arbejde, men den gav op og jeg måtte ud og købe en ny. En Fiskars blev det til efter at have prøvet flere forskellige. Og halleløjsa hvor den skar igennem.

Engelskinspireret med et solur på en granitsten i midten. Soluret købte jeg i Tatton Park på min første havetur til England for efterhånden en del år siden.

Jeg blev endda så modig at jeg formklippede noget der efterhånden skal blive en høne.

I flere år har det fået lov til at vokse fordi jeg ikke har haft modet til at prøve. Men nu skulle det være.

For fire år siden såede jeg nogle Rudbeckia Hirta "Chim Chiminee".

Egentlig forstod jeg at de måske ikke var så hårdføre, men de har overlevet indtil nu. Og det er en dejlig buketblomst, der holder længe. Og så er de ikke ens.

 Sommerens sidste lilje her i haven. Men sikke et show de har præsteret.

Dagens rose: Souvenir de la Malmaison.

En bourbonrose fra 1843 af den smukkeste slags. Dejlig duft.

Malmaison var det slot kejserinde Josephine fik da hun blev skilt fra Napoleon. Hun kastede sig over rosendyrkning og blev meget anerkendt for det. Leverede bl.a. roser i al hemmelighed til englænderne under krigene mellem England og Frankrig.