onsdag den 22. juni 2011

Midsommeren er hvid og dufter af hyld.

Årstiderne har farver her hos mig. Og midsommeren er så vidunderlig med sine lyse aftener og alle duftene.
Jeg har plukket hyldeblomster til hyldedrik. Den laves efter min bedstemors opskrift og er den eneste der duer her i huset. Bliver klar til Sct. Hans aften og skal nydes sammen med jordbær og is.


Jeg har en kæmpehyld bag hønsegården, så hønsene har helt sikket en stor andel i det træ´s kraft og saft.
Glæder mig til at smage saften  og tænke på min bedstemor Nina - eller rettelig Anine.
Hun var indbegrebet af en bedstemor. Hvidt hår med hårnet og altid et sødt forklæde på.



Ingang til det helt grønne rum med rosenbænken. Det eneste sted i haven hvor der ikke er blomster.



Her er der fred og ro.



Indkig fra en anden vinkel og med solen som medspiller.



Og så er min hvide pæon sprunget ud. Navnet er glemt, men hvad gør det, når man er sådan en skønhed.

Onsdag aften skal jeg sammen med min søster på midsommervandring i rosernes by Mariager. Med Anne Mette Olesen som guide, skal der fortælles om gamle klosterplanter og andet i området omkring kirken og resterne af det gamle kloster.


 

7 kommentarer:

  1. Hvit og grønt er en rolig kombinasjon ,det er et koslig sted det med krakk og litt store busker , der hadde jeg funnet roen.
    God onsdag , Marit.

    SvarSlet
  2. Et skønt, skønt grønt hjørne du har der :o)

    SvarSlet
  3. Jeg har også netop lige plukket hyld til saft. Det er en rigtig dejlig tid - det har du helt ret i :-)
    Jeg har netop lagt en opskrift på hyldeblomstsaft ind på min blog: http://skthelena.blogspot.com/
    Den kan frit afbenyttes :-).Jeg håber, det er ok med dig? Vi har jo ikke alle en gl. opskrift fra vores bedsteforældre - desværre..

    SvarSlet
  4. Hvor der det vidunderlligt at også du holder en gammel hyldeopskrift i hævd! Det er på den måde vi gemmer visdom og glæde fra fortiden.

    Det der "tænkested", du har dér er da noget, alle burde have. Hvor er det vidunderligt! Og jeg kan også godt lide, at der netop dér ikke er blomster. Det forestiller jeg mig, fremmer reflektion og ro i sjælen. SÅdan er det i hvert fadl i de "terapi-haver" man er ved at kunne finde rundt omkring.

    Din have ligner i det hele taget et rigtigt nydested!

    Bedste hilsner fra

    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  5. Jeg vil gerne reklamere for Terapihaven i Nørholm, som Annette på fineste vis har lavet med stor inspiration fra Anne Just.

    Og opskrifter er virkelig velkomne.

    SvarSlet
  6. Hvor smukt og frodigt! Også jeg laver hvert år hyldeblomstsaft, og som minimum skal een flaske gemmes til vintertid, hvor vi rigtig trænger til at mindes sommerens varme og lange dage. Her på stationen fejrede vi midsommeren med hyldeblomstpandekager over bål... Hvis du har lyst kan du se mere her: http://dengamlestation.blogspot.com/

    Annie Fryd

    SvarSlet
  7. Så vackert och frodigt! Här blommar flädern i all sin prakt, men i år ska jag istället göra fläderbärsaft.
    Ha en fin fortsatt vecka.
    Kram Pella

    SvarSlet