torsdag den 4. august 2011

Kigge op og kigge ned.

Ja man kan blive vældig overrasket på sin vej rundt i haven. Tidlig formiddag og godt igang med at luge ukrudt, mødte jeg denne "fætter". En kæmpelarve på 6 - 7 cm og med et meget venligt udseende egentlig. Jeg har ikke haft tid til at finde ud af hvilken spinder den bliver til, men det er helt sikkert en flot een.

Hvis nogen ved hvad det er for en slags, vil jeg gerne vide det.






Der er al grund til at kigge ned i disse dage, for der er godt nok mange snegle nu. Bæster, jaget vildt her i haven.







Når jeg så ikke leder efter snegle, nyder jeg at betragte himlen.
Der er noget magiskt over den her i august. Mere intens i farven.


Her plejer der være to New Dawn - roser helt op til toppen af birkestammerne.
Frosten tog dem næsten i vinter, dog er der lidt liv i den til højre. Til venstre har jeg lige plantet en brogetbladet kaprifolie.
Så nu står de som en fotoramme indtil det vokser til igen.


Som en kæmpeparasol står denne viburnum eller hvad det nu er. Er vokset helt utroligt denne sommer og jeg har beskåret flere gange.. Det fremmer åbenbart væksten endnu mere. Den giver en dejlig svalende skygge nogle timer når det er varmest.


Min frøstjerne Hevitt´s Double troede jeg længe ikke ville komme. Jeg skulle tage så meget fejl, heldigvis.
Aldrig har den været højere og smukkere end nu. Jeg skal kigge op for at se alle de søde blomster.


Dagens rose har jeg i skrivende stund glemt navnet på.



7 kommentarer:

  1. Skønne billeder, du har ret himlen er utrolig flot i disse dage.
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  2. hejsa

    jeg blev lidt nysgerrig ang. den larve .
    jeg googlede den og tror det er en Dueurtsværmer..

    har du dueurt???

    prøv at søg på navnet hvis det er en Dueurtsværmer bliver den utrolig smuk.

    SvarSlet
  3. Hej Karina.
    Tak for tippet. Jeg er sikker på at det er den. Jeg har ikke dueurt men springbalsamin. Så dens føde er i haven.
    Og jeg har set den voksne her i haven, kan jeg se.
    Hilsen Helga

    SvarSlet
  4. Hei! jeg hadde også den larva i hagen ,her i Norge kalles den snabelsvermer og den blir en nattsommerfugel.
    Det en en pussig og fin larve.
    Ha en strålende sommerdag ,Marit.

    SvarSlet
  5. Uaaarrrggghhhh, det vil jeg ikke kalde en laber larve - godt de trods alt ikke er større.

    SvarSlet
  6. Det var dog en sjov fætter du der har fundet, jeg troede først det var en slags fisk... c".) Jeg må også lige google, så jeg kan se hvad han bliver til.

    SvarSlet
  7. Den bliver da faktisk overraskende pæn, den natsværmer. Gad vide om jeg får den at se når den kommer ud af sin puppe.

    SvarSlet