søndag den 26. februar 2012

Forårslørdag i haven.

Jamen, hvor var det en fantastisk dejlig sidste februarslørdag. Blæsten gik frisk hen over Limfjordens vande og ligeså i omegnen, garneret med dejlig solskin.  Men med en god jakke, noget på ørerne og så havehandsker på, blev der både nydt og ydet i haven.



Nogle af de små forårsbebudere er meget langt fremme, andre først på vej op.
Jeg tror aldrig jeg har haft så mange vintergækker som i år. Mange er selvsåede, men også i forbindelse med nyplantning, har mange klumper været gravet op og er blevet delt.



Italiensk ingefær med sortbrogede blade. Den er en nydelse her i foråret.
Der er noget trolddomsagtigt over de sammenrullede blade, derr kommer op igennem jorden og løvet, for så at brede sig smukt ud.


Derudover fik jeg samlet en masse nedfaldne grene op, klippet lidt i et par buske og revet nogle blade op, indtil der igen gik "nydning" i den.


1 kommentar:

  1. Ja det var en dejlig havedag i går selvom det blæste en del. Men det er skønt at begynde forårsrengøringen i det så derude og så samtidig gå og observere det hele. Idag ser det ud til at blive en endnu bedre havesøndag med solskin fra morgenstunden - ha en dejlig dag:-)

    SvarSlet