fredag den 2. marts 2012

Årets staude - hvordan udvælges den?


Hvert år kåres der rundt om i verden årets staude, årets hosta, årets rose, årets alt muligt.
Jeg har ofte undret mig meget over hvilke kriterier man vælger efter og jeg er da heller ikke blevet meget klogere.
Jeg ved at man i Geograsfisk Have kårer årets rose ved at havens gæster stemmer på en rose.

Men derudover er min viden sparsom. Er der andre der har undret sig og måske kender svaret?









Persicaria amplexicaule 'Speciosum'
Årets staude i Tyskland 2012

Persicaria hedder på dansk kertepileurt.
Denne plantetype er meget letdyrkelig og anvendelig. Hører i min terminologi til i den "vilde" del af haven, men er let at indpasse i staudebedet både med storkenæb, asters og græsser. En anden fordel er den lidt sene blomstring og så er de perfekte i buketter.




Der findes rigtig mange forskellige typer og der er een til enhver have.
Jeg har kun en enkelt i min have, men er helt sikkert på jagt efter flere. Og dem finder jeg sikkert i Tyskland i april nu når det er årets staude dernede.

Spændende.



1 kommentar:

  1. Det er ihvertfald en staude jeg forventer mig meget af i 2012 Den har stået på min ønskeliste i nogle år, men sidste år fik jeg fingre i 4 forskellige slags samt en slangeurt. Navnene ja dem har jeg glemt og må have etiketterne frem inden længe.

    SvarSlet