onsdag den 21. marts 2012

Ved en "skillavej" eller mere blåt.

Mens jeg venter på at himlen skal blive mere blå, kan jeg så beundre flere af de små blå forårsbebudere. Jeg går alligevel med næsen nedad da jeg er godt igang med "operation udryd vorterod". Og kan melde at det går vældigt godt med den.



Langs min avnbøgecirkel står der en del skilla. Hvad det er for en slags, ved jeg ikke.
Denne stammer fra en venindes have og det var farven jeg faldt for.



Den anden slags er lysere blå og med væsentlig smallere blade. Tyrkisk mener jeg den er.
Den står et andet sted i haven sammen med erantis og vintergækker.

Jeg kan godt forstå at man kan blive samler af disse tidlige blomster, men ulempen er altså den korte blomstringstid.
Så jeg nøjes med dem jeg har og lader dem formere sig stille og roligt.




4 kommentarer:

  1. Hej!
    Tak fordi du nævner dit udryddelses-projekt af Vorterod. En god reminder; jeg må sandelig også i gang. Man skal være grundig, ikke? Graver du simpelthen ned efter de små kuglerødder? eller hvordan?
    Smukke fotos af dine Skilla.
    Stor hilsen
    Marthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.

      Ja jeg stikker ned så jeg får "kuglerne" med op eller så mange som muligt. Og så vil jeg se om jeg kan tage de afblomstrerede hoveder også når den tid kommer.

      Men det er et større projekt og forhåbentlig når der ikke at blive mange der blomstrer.

      Slet
  2. Hej
    Jeg kunne læse på en anden blog at kuglerne først kommer når de blomstre så det var nu man skulle slå til.Jeg er nemlig også igang og der er ingen kugler endnu.

    Skønne skillare har kun den mørke,men købte en hvid i efteråret og den er på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne også godt tænke mig en hvid. Vil holde øje med den.

      Slet