søndag den 7. august 2011

Havebesøg - her og der.

Endnu en uge er forsvundet som dug for solen. Lørdag blev en rigtig dejlig sommerdag. Henad middag brød solen igennem og haven præsenterede sig fint da jeg fik havegæster fra Frederikshavn Havekreds. En hel busfuld dejlige mennesker, der både skulle se have og drikke den medbragte kaffe. Overalt i haven var stole og bænke besat, spørgsmål skulle besvares og planter blev solgt. Det går bare alt for hurtigt og pludselig er haven helt tom igen.


Orangeriet klar til gæster.


Så tog jeg på havebesøg hos mine gode venner Ege og Bernd. Havde til lejligheden medbragt min søster og svoger og de havde en dejlig eftermiddag. Det var første gang de så den dejlige og inspirerende have.


Et kig ind i pelargonie- og begoniedrivhuset med den karakteristiske blå bænk.
Der er så mange specielle, skønne, sjældne, spændende planter og påfund inde og ude i den have


Langs det store drivhus står en masse skærmliljer af enhver slags, næsten.
 Hjembragt fra rejser til bl.a. Madeira.


Udsynet fra een af terrasserne, hvor vi i vandrende skygge nød kaffen og godt selskab.
Tak for gæstfriheden.


6 kommentarer:

  1. Dejlige billeder, er helt vild med den blå bænk, hvor kan den købes??

    Hilsen
    Lotte Nr. 5

    SvarSlet
  2. Hej Lotte.

    Jeg ved faktisk ikke hvor de har bænken fra. Så vidt jeg ved har de selv malet den blå. Den minder jo om en af Lutyens berømte bænke.

    Hilsen Helga

    SvarSlet
  3. UH hvor ser der bare hyggeligt ud i dit fantastiske orangeri Helga.....jeg er sikker på at dine gæster har haft en helt fantastisk tur i din skønne have.

    .....og dit løgfletteri - jo jeg tror franskmændene er misundelige :0)

    Dorhte

    SvarSlet
  4. Tak for besøget og ærgerligt at jeg skulle afsted midt i det hele.
    Den blå bænk er engang købt som et billigt tilbud i en trælasthandel og som Helga nævner malt blå efterfølgende.
    Ja det er dejligt at kunne se hinandens haver og tyvhugge gode ideer ;-)))))))

    SvarSlet