lørdag den 2. juni 2012

Agapanthus.


Første gang jeg så de afrikanske skærmliljer, var i en havebog, hvor de stod på rad og række i krukker. Billedet var fra Spanien.  Siden så jeg også billeder fra en dansk keramikers have, hvor hun havde de skønneste krukker i matchende farver fyldt med planter der var ved at sprænge dem.
Det er vel efterhånden 20 år siden og deres popularitet har været stigende igen de sidste år.

For sådan vil de helst have det, disse charmerende planter. Fylde krukken ud med deres rødder så der dårligt er plads til jorden og vandet.

Blomstringen er lige begyndt og det er sjovt at følge knopperne i de forskellige stadier. At det er blå er man ikke i tvivl om ret tidligt. Med stængler så tykke som haveslanger og knopper på størrelse med en barnehånd er de så parate til yde deres bedste denne sommer.









Denne blå er vist ret almindelig, men der findes et utal af sorter nu; dværgvarianter og sågar nogle med stribede blade.
Jeg er nu ganske godt tilfreds med disse her.




6 kommentarer:

  1. Åh ja, de Agapanthus er bare skønne!!! Jeg mistede alle mine for 2 år siden, de stod for koldt :-( Jeg må vist ha` købt et par igen.

    SvarSlet
  2. De er så fine!Jeg har selv købt en knold i år. Men desværre tror jeg at den har alt for meget plads, som du selv skriver. Skal den stå trangt.
    Mon jeg stadig kan nå at plante den om for at få en god virkning?
    K.Gro, go weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gro.
      Hvis de er i god vækst, så lad dem stå. Men de skal ikke pottes om igen før de er ved at sprænge potten.

      Slet
  3. En veninde har lovet mig en plante fra hendes terrasse - jeg glæder mig! Jeg tænker at jeg vil behandle den ligesom mine dahliaer til vinter. Sætte dem køligt og frostfrit inde i sommerhuset og så håbe at de overlever til endnu en sæson.

    SvarSlet
  4. Hvor skønt. Så har jeg noget at glæde mig til, for jeg købte to Potter på plantemarkedet i Lyngby for en 20'er stk. Det kan være jeg skal vente et par år på at se blomster, men sådan er vi havefolk. Vi venter gerne.

    Jeg vil supergerne se fotos, når dine er i fuld blomst. Også gerne af krikkerne, for det er mine store spekulationer. Hvordan står de bedst? De skal jo ind om vinteren.

    SvarSlet
  5. Jeg har den med brede blade den kan bo ude og kommer troligt hvert år

    SvarSlet