Forsinkelse værd at vente på.

Den første rose der blomstrer her er hvert år Maigold. Og den plejer at starte sidst i maj. Sådan har det ikke været i år, der skulle vi hen til den 3, juni før den første blomst viste sig. Men det er værd at vente på og jeg elsker den rose selvom den har så mange torne. Den er en pimpinellafolia hybrid og kan blive meget stor når den står under optimale forhold og det vil sige masser af sol, gerne som min opad en sydvendt mur. I tilgift har den en dejlig, ret kraftig duft.

 Blomstrer uafbrudt til langt hen på efteråret. Dog færre blomster sidst på sæsonen.

En busk jeg har i flere varianter i haven, er berberis. En ofte forhadt busk grundet sine frygtelige, spidse torne. Men ikke desto mindre er den så flot at have indimellem store stauder og roser. Og den er på vej ind i haverne igen. Kan jo placeres så børn og andre ikke lige kommer i berøring med den.

Vellugtende aftenstjerne krydser sig gerne med artsfællerne i haven. Og det kan der komme de skønneste eksemplarer ud af. Denne svagt rosa er faktisk den flotteste synes jeg. Har flere af i den farve plus de hvide og lilla.