tirsdag den 17. maj 2011

Dejlige maj.

Den ene blomst efter den anden springer ud i disse dage. Skovstorkenæbene kommer i hobetal nu, tulipanerne ligeså, vortemælkene er så flotte med deres limegrønne farver og mørke blade.




Min pæon anomela er så flot lige nu og den glæde varer kun få dage. Så er det bal ovre.
Heldigvis kommer der flere pæoner senere.







Denne hosta er hverken syg eller andet. Den er så brogetbladet. Jeg kender ikke dens navn, den var i haven da jeg kom hertil. Står stadig samme sted, dog er den blevet delt nogle gange.






Denne heuchera eller alunrod er een af mine favoritter. Green Spice hedder den og er så let at passe ind med dens farvesammensætning uden at virke prangende.

Billederne er taget mandag.


2 kommentarer:

  1. Herligt med alt det, der pibler frem hver dag. Heucheraen er rigtig skøn.

    SvarSlet
  2. Det er skønt, når det ene afløser det andet. Selv de flotte blade på hosta og alunrod.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet