Denne rosenbue med rosen Lykkefund måtte fjernes da vi for to år siden gravede ud til orangeriets fundament. Buen var udelukkende lavet af rosengrenene, ikke noget andet til at stive den af med. Det siger en del om rosens vækst og kraft.
Lykkefund blev ikke kasseret, men flyttede over til hønsegården hvor den nu helt har genvundet fordums kraft og klatrer oppe i træerne sammen med Paul´s Himalayan Musk.
Nå, men det egentlige ærinde her og nu er, at fortælle at en lille stump af rosen blev i jorden på den oprindelige voksested. Den er nu ved at blive til et fint, nyt eksemplar af Lykkefund. Og den skal blive til en ny rosenbue. Ikke dårligt.
Ja roserne er meget sejlivet, hvis man ikke har fået alle rødderne med op.
SvarSletHa' nu en dejlig dag :-)
Nei det var ikke dårlig! Nydelig rose:) Klem Ellen.
SvarSletPragtfuldt navn til en pragtfuld rose, og smart at du lige kunne formerer den... :o)
SvarSletLige netop Helena Lykkefund er også min yndlingsrose, den er så flittig, og vokser til på kort tid.
SvarSletEn anden jeg holder af er Ghislainde de Feligonde, den blomstrer bare uafladelig til frosten kommer.
Fin side du har, den vil jeg følge med glæde.
Lis
Jeg kender ikke rosen, men smuk ser den ud! tænk at, den slet ikke behøver noget at støtte sig til...
SvarSletDu er bare så heldig at, der var noget rod tilbage som havde tænkt sig at skyde:-D
Rigtig god weekend
Gro
Det var da dejligt at læse - har i sidste uge plantet min første "Lykkefund".
SvarSletIndtil videre er den nu noget bette at se på....men håber da den når en halv meter i løbet af denne sæson. Det er min første klatrerose nogensinde, så ved intet om deres grokraft - vil lade mig overraske. Forhåbentlig :o)
Lykkefund er utrolig vital og skal nok nå mere end den halve meter iår.
SvarSletJeg har også Ghislaine de Feligonde i min have. Også den er en favoritrose. På den anden side holder jeg meget af alle mine roser og har svært ved at fremhæve een fremfor en anden.
Uh, det ser dejligt ud.... og heldigt, at Lykkefund skyder igen :-)
SvarSletGhislaine de Feligonde... hmmm... en af mine yndlingsroser, og det store eksemplar, der stod i hønsegården, og som var ca. 15 år gammelt, er frosset helt væk her i vinter. Er det ikke bare utroligt? Det havde jeg alligevel ikke troet kunne lade sig gøre. Mine forældre har en del af dem, og de har slet ikke taget skade af frosten.