Slægten brunnera består af en hel del forskellige slags, og fælles for dem er deres flotte blade og blomstervillighed hvadenten de er grønbladede, brogede eller marmorerede. Tilligemed er de nøjsomme og kan klare næsten alle forhold fra sol til skygge.
Jack Frost er min favorit. Med sine flotte sølvfarvede og blåtonede blade er den så fantastisk som bunddække. Også god som krukkeplante. Den selvsår sig ikke, men skal deles.
De visne blomsterstande fjerner jeg da de bliver kedelige at se på. Det er primært for bladenes skyld at jeg har dem.
Spring Yellow er nyeste brunnera jeg har købt hjem til plantskolen.
Den glæder jeg mig meget til at se udvikle sig hen over sommeren.
Udover de to viste, har jeg Mr. Morse, Variegata, Hadspen Green og machrophylla.
Jack Frost er helt klart min favorit indenfor Brunnera. Så blå og nærmest selvlysende blomster skal man lede længe efter.
SvarSletJeg har mine stående, som bunddække under den hvide Annabelle hortensia. I foråret vrimler der med hvide tulipaner i bedet - håber jeg. Bedet blev nemlig først anlagt sidste år.
Ha' en dejlig dag :-)
Jeg er helt enig. Jack Frost er en dejlig plante. Jeg har desværre mistet en masse her i vinter. De stod i potter i drivhus, men klarede ikke vinteren. Heldigvis har jeg en masse ude i bedene. De har netop lige stukket næsen frem i jordoverfladen. Så må jeg jo bare formere igen. :O)
SvarSlet'Jack Frost' har aldrig været min favorit, og det skyldes nok, at bladene er så små i forhold til de andre sorter. Jeg er dog glad for, at den selvsår sig ret voldsomt, for der kommer mange smukke frøplanter ud af det :-)
SvarSletJeg kan bedre lide 'Looking Glass' og 'Langtrees', men der findes efterhånden mange smukke i handlen. Jeg har en del forskellige i min have og skifter mellem sorterne hvert år (i planteskolen).
Susanne, mine Brunnera, der stod i potter i drivhuset, har heller ikke overlevet vinteren - de er simpelthen rådnet væk. Det er utroligt så stor forskel der er på planter i potter og de, der er udplantet i haven.
Ja - Marlene. Jeg har fået mig en lære streg denne vinter (med fed streg under)Mange geranier har lidt samme skæbne :O( Derfor åndede jeg lettet op da jeg så 'Jack Frost' komme op for 1 uge siden :O)
SvarSletBrunnera er en utrolig flott plante, og det er jo bladene som er dekorative syns jeg! Jeg har opplevd at den er vanskelig å få tak i, men håper på bedre lykke i år ;o)
SvarSletSusanne, jeg har faktisk også mistet rigtig, rigtig mange geranier i år (altså dem i potter), som jo ellers er ret hårdføre, også når de står i potter. Det samme siger en af mine kolleger. Meget ærgerligt.
SvarSletAltså nu råber jeg ikke hura - men det er alligevel en lettelse at vide at det ikke kun er mig :O) Jeg troede nemlig jeg havde kvajet mig uden at vide hvad jeg havde gjort forkert, for andre år er det gået fint med planter i potter.
SvarSletUndskyld Helga - vi kom lidt væk fra din Brunnera :O)
Hej alle.
SvarSletDet er utroligt ærgerligt at miste planter. Jeg har ikke mistet ret mange i vinter heldigvis. De har stået på dug på en mark - i potter.
Derimod mistede rigtig mange sidste år, hvor de stod pottede i et kæmpedrivhus. Sneen ødelagde glasset, sneen lå i mængder ovenpå planterne og jeg kunne ikke komme til at fjerne sneen. Resultatet var at planterne rådnede.
Men der er mange erfaringer man skal gøre sig når man går ind i denne branche.
Fin dialog forøvrigt.