tirsdag den 3. januar 2012

Så har jeg set det med!

Jeg gjorde store øjne da jeg skar mine hårdkogte æg over. For blommen i eet af dem gik næsten i et med hviden. Det har jeg aldrig oplevet før og der var også kun det ene æg der var sådan.

Så derfor, kære hønseejere, er jeg nødt til at rådspørge Jer om det er noget I har oplevet?




Smagen fejlede ikke noget, skallen var brun som de andre, kun indholdet var anderledes.


Nå, men så skal vi åbenbart til at stormsikre udendørs igen.
Det er desværre ved at blive en kedelig vane.








4 kommentarer:

  1. Det er ikke helt tydeligt for mg, men hvis jeg forstår dig ret, så glider blommen udi hviden og "gryner" sammen? Det har jegikke set før. Et spændt på om andre har... Og hvad en evt forklaring kan være.

    Vi har ofte to blommer i samme æg, især hos alfahunner, eller hindeæg, hvis en af hønsene har glemt at spise strandskaller.

    Midnatssmil fra Marianne
    Som ligger i sin seng og ikke er i sin
    Helbredende have

    SvarSlet
  2. Næ det har jeg helelr ikke set før. Ingen tvivl om, at det kunne være sjovt, at få en forklaring på det.

    Ha' en dejlig dag :-)

    SvarSlet
  3. Kære Helga, det er da et interessant spørgsmål! Jeg kan ikke genkalde mig at have lagt mærke til noget lignende, men der sker ind imellem noget, når ægget dannes, så der forekommer variationer. Som Marianne nævner, er det oftest forekommende to blommer i samme æg eller "vindæg" (hindeæg). Dét, jeg tænker i forbindelse med den "udflydende" blomme, du beskriver, er, at en "film" af lidt tykkere hvide og en membran omslutter blommen inden den tyndere hvide. Måske kan membranen og den tykke hvide på én eller anden måde være anderledes i dét æg, du har kogt således, at æggeblomme og hvide "flyder" sammen. Det er et forsigtigt gæt!
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  4. Kære Helga,

    som Marianne skriver, er det heller ikke tydeligt for mig, for ægget på billedet ser normalt ud (?)

    Men ellers har jeg vist ikke været ude for det før - har haft høns i 11 år, men vi forærer dog også rigtigt mange æg væk, da vi ikke spiser ret mange selv.

    Den anden dag troede jeg nærmest, at en gås havde været inde at lægge et æg i hønsehuset! Der lå et KÆMPE æg, og der var da også to blommer deri ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet