Glædelig jul.

 Kære havevenner og andet godtfolk.

Julefreden har sænket sig over min lille plet på jorden og vi går mod lysere tider. Kan det være bedre?
Nej vel. Et nyt, spændende og ubrugt år venter på at blive taget imod.

Så rigtig glædelig jul til jer alle og tak for mange dejlige stunder her i haveuniverset.

Grøn, selvforsynende jul.

Der skal ikke meget til at pynte op med og en tur rundt derude, resulterede i nogle små graner der nu er pottet op med løftet om at blive til rigtige juletræer engang i fremtiden.

Lidt mos og "skovbunden" er næsten naturlig.

En masse buksbomgrene i jernkurven. Enkelt og rustikt.

Fontænen er tømt for vand og fyldt med fyrregrene. En flerårig tradition efterhånden.

Gyvelgrene i en krukke og endnu et selvsået træ, her en lille fyr.

Lidt sne vil selvfølgelig pynte, men jeg har nu ikke noget imod de temperaturer vi har i disse dage.

Hjerternes fest - mere DIY.

Lidt tråd og perler er hvad man skal bruge til at lave søde hjerter af.

Det er altså dejligt at kunne lukke sig inde med levende lys, ild i brændeovnen og gå igang med sjove sysler. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere tid indimellem til at få lavet meget mere af den slags, for det er dejligt at sidde med i de mørke timer.

Men jeg glæder mig over at det bliver til lidt nyt hvert år og synes at julemåneden forsvinder alt for hurtigt.

God weekend derude.

"The Nordic Way Of Life" eller DIY.

Sne får vi vist ikke til jul, men hvidt har jeg alligevel inde i stuen i disse dage.

To hyacinter er drevet frem og fylder nu stuen med deres velduft.

Og hvad er de så plantet i?

Jo, en konservesdåse beklædt med en reklame fra Formlandmessen. Den har stået udenfor og rustpletterne er nu gået igennem. Selvfølgelig med mos i. Meget rustikt.

Papiret er limet på med limlak og efter tørring, er det lakeret med skibslak. Så holder det længe og kan stå såvel ude som inde. En meget nem og billig måde at få mindre, smukke og personlige potter på.

Julen kan også være rustik og blå.

Lad det være sagt med det samme: jeg er egentlig meget traditionel hvad julepyntning angår. Men jeg elsker også at gå nye veje og prøve nye farver. Julen er hjerternes fest og i mange år har jeg syet patchwork-hjerter i mange forskellige varianter. I år blev de med blålige toner og så min datters aflagte kjole med sorte toner. Der er blevet syet rigtig mange og jeg er aldeles tilfreds med resultatet.

Grene fra mit gamle Bramley-æbletræ med hjerterne på, sat i ler med en bund af mos. Enkelt og rustikt.

Det blå hjerte er lavet af gamle skilte i Cambodia. Købt hos Stig Lauritsen og Greg Kobett fra Paradehuset.

Grønne er det også blevet til. Potterne finder jeg på loppemarkeder eller er gamle, som males i passende farver. Rustne dåser kan også bruges, de har jo den skønneste patina.

Kaminhylden.

Jul på Slottet - part 2.

Så træder vi for alvor ind i magiens verden. Et juletræ med russisk pynt, hvor der nærmest står en aura af uvirkelighed omkring det hele. Prismelysekronerne ringede så smukt og en krydret duft bredte sig fra lysene. Videre gennem det altid lidt dunkle rum med skyggerne til riddersalen, hvor julebordet står dækket op til julefest med kakaofrugt og andre eksotiske ting.

Der blev handlet nyt julepynt, drukket gløgg og spist æbleskiver i fangekælderen, før der heldigvis også blev tid til en hyggelig snak med dem der har arrangeret det hele. Udenfor var solen gået ned mellem træerne, vinden stilnet lidt af og i voldgraven regerede Voergårds egen svanefamilie.

Og nu kan jeg så vente et helt år mere til næste gang. Tak for en fantastisk oplevelse.

Jul på Slottet - part 1.

Som et lille barn der venter på at pakke gaven ud. Sådan har jeg det når jeg drager afsted for at se hvad Stig og Greg nu har valgt af juleudsmykning til Voergård Slot. Det er altid et mix af det kendte og det nye. Det er den samme vej gennem slottet hvert år, juletræerne står i de samme rum og guiderne er også kendte ansigter. Men så hører lighederne også op - for pyntningen er altid ny og anderledes.

Elegance og stilfuldhed.  Farverne i år er overvejende holdt i  rødt, orange, hvidt og grønt, men afstemt efter hvert rum med sikker hånd. Jeg får den her dejlige, højtidelige stemning når jeg går rundt og nyder hele sceneriet. 

Et kig ind i Else Marie Andersen´s forunderlige verden.

Hun er kendt viden om for sine skønne dekorationer og opsatser. Hun har udgivet flere inspirerende bøger, som jeg har haft lånt på biblioteket. Hun har egen butik og kursusvirksomhed i Randers og så holder hun enkelte foredrag. Så da muligheden for at overvære det her i det nordjyske bød sig, sprang jeg straks til.
Noget jeg ikke skulle fortryde.

Else Marie Andersen er en fantastisk inspirerende dame, der med humor og et livslangt vid, tager os med ind i sin eventyrlige verden sammen med naturens materialer. Det var ikke kedeligt at høre hende fortælle om hvordan hun bruger timer og dage på at samle ind til vinterens dekorationer, at se hende lave dem og få mulighed for at få både materialer og inspiration med hjem. Hun har mange gange assisteret Tage Andersen og det forstår man godt. Jeg fornemmer tydeligt at inspirationen går begge veje.

Så hvis du/I har mulighed for at møde hende eller komme til et foredrag, så grib chancen. For hun har annonceret at hun skruer ned for blusset og kun afholder få fremover.

Så er det snart.

Min årlige juleudflugt til det skønne Voergård Slot bliver på fredag og jeg glæder mig så meget til at se hvad Stig og Greg fra Paradehuset på Gisselfeldt Slot vil glæde os med i år.

Sidste år var der masser af sne og julestemningen var helt i top. Det lyder jo så også som en mulighed i år, men der behøver ikke komme tilsvarende mængder.

Hvis man skulle have lyst til at opleve dette eventyrlige sted, så er det fredag - søndag kl. 11. - 17.
http://www.voergaardslot.dk/

Else og Per´s fantastiske univers - part 3.

Sidste indlæg om dette skønne haveunivers handler om beplantningen og viser bare lidt af hvad der er at se på en junidag. Ordet romantisk må givetvis dække en stor del af havens blomsterbeplantning og dette i så skøn symbiose med den grønne del, der udgør de større rammer.

Roser er der mange af. De er en af Else´s store lidenskaber.

Lupiner ligeså, her smukt sammen med voksurten.

Der er ikke nogle tilfældige sammensætninger her i haven. Alt er nøje valgt efter samhørighed.

Uanset hvor man står eller går, så er der noget smukt at se på.

De lupiner er altså ikke til at stå for.

Det lange kig gennem pergolaen op mod orangeriet.

Klatrende planter er der mange af.

Måske det smukkeste billede jeg fik taget i haven. Lidt heldig har man lov til at være.

En skam man ikke kan dufte rosen her.

Håber at man har nydt turen rundt i orangeriet og haven.

Tak til Else og Per.