onsdag den 31. oktober 2012

Så uendeligt stort.



1.800 millioner af år - en ufattelig størrelse - men så gamle er de ældste dele af USA´s nok mest kendte nationalpark Grand Canyon.
Imponerende og storslået er også synet af parken. Det er faktisk så stort at det næsten ikke er til at tage ind. Eller fatte. Eller rumme.

Billerne er taget tre forskellige steder på den sydlige side af parken d. 29. august. En dag badet i sol og varmedis.






 
Her ses Coloradoflodens gule vand skære sig igennem.
 




Håber I har nydt billederne og måske selv har fået lyst til at se parken. Jeg kan kun anbefale USA med alt hvad det indebærer af oplevelser og store horisonter.

lørdag den 27. oktober 2012

Om at trodse.



Kulde, kalender, årstid.
Ikke alle planter kender til det og passer selv deres besøgstid, så at sige.
Tak siger jeg og glæder mig derover.


 
Rosen Maigold kom sent igang og fortsætter troligt selv om bladene er begyndt at rasle af.

 
De nye hornviolbørn blomstrer som var det forår.

 
Og minsandten også en hvid lærkespore.
Selvsået som de jo gør ret så villigt.
 
Og imens sidder jeg inde og luner mig ved varmen fra brændeovnen.
 
 
 

torsdag den 25. oktober 2012

Alt får en ende.


Så går den vist ikke meget længere. Jeg kan mærke det i mine knogler, at metereologerne denne gang har ret. At det nu bliver koldt - meget koldt.
Så idag ryger de sidste dahliaer op af potterne og i vinterhi.


 
Slut med at sidde og nyde det i det gode hjørner og kroge, for havemøblerne skal jo ind.

 
Men der er også lyspunkter. Disse asters skal nok klare det en tid endnu.

 
Og så er der sysler nok indendøre at gå igang med.
 
Plantekatalogerne ligger klar, de første bestillinger er næsten klare og så er der en masse frø at ordne.
Jo, jeg kommer ikke til at kede mig.
 
 

søndag den 21. oktober 2012

Forunderligt, flot forfald.



Nogle har holdt ferie, andre ikke. Jeg hører til de sidste, men har alligevel også haft tid til at nyde det derude. Været lidt i min egen have, haft logerende og plantet til i andres haver.

Mens jeg har gået omkring for at træffe de store beslutninger om hvad der endegyldigt skal fjernes, har jeg også beundret farvesymfonien endnu en gang. Lige så glad jeg kan blive over forårets første spæde skud, lige så opløftet kan jeg blive over dette naturens "afdansningsbal".


 
Den sidste knop på Black Baccara.

 
Nogle hostaer visner ned med større ynde end andre.

 
Sølvlys "Chocoholic".
De mørke blade grønnes før de visner bort.
 
 
"Salomons Segl".
De blade er så flotte, nærmest marmorerede.
 
 
Korkvinget benved kender mange vist.

 
 
Sorbus "Dodong".
Dette er træets nordvendte side.

 
Og dette er træets sydvendte side.
 
Meget spøjst at de to sider ikke følges ad. Sådan har det nok altid været, jeg har blot ikke lagt mærke til det før i år.
Siger vel noget om lyset og solens magt.
 
 

torsdag den 18. oktober 2012

Brombær, brombær og brombær.



Aldrig før i de 20 år eller mere jeg har dyrket brombær, har jeg høstet så mange som i år. Mange liter er det blevet til og mange flere venter på at modne. Spises til pandekager og bruges i kager.

Men selve planten er også et flot indslag i haven. Hele sæsonen igennem står den med sine store blade og de smukke hvide blomster før de begynder forvandlingen til bær. En strukturplante vil nogen kalde det.




 
Godt at vi er en pandekageelskende familie.

 
Og se så lige den her lille fyr, der står og blomstrer her for første gang - sådan en oktoberdag.
 
 

søndag den 14. oktober 2012

Havhesten og historiens vingesus - i Odense.



En tur til Odense med indlagt gåtur i een af byens smukke parker ikke langt fra centrum. Mere skal der ikke til for at få en dejligt oplevelse, se en masse nyt og opleve innovativ byplanlægning.

Odense Å slynger sig gennem byen nu igen efter at man i 2011 var færdige med at føre den tilbage til dens oprindelige løb. Og det er man efter min beskedne mening kommet ganske godt fra. Selv H.C. Andersen ville have glædet sig, for ham har man også fået fint implementeret i de nye anlæg.

Det område jeg fik set, hedder Munke Mose. Et smukt område med masser af uberørt natur og styret planlægning, hånd i hånd på bedste vis.

 
En stor Gingko Biloba byder velkommen.

 
Og Havhesten spyr vand omkring sig mens fuglene flokkes i luften rundt om den.

 
Tæmmet og utæmmet.

 
Og pludselig er man midt i et eventyr med sommerfuglene

 
og åkandebladene. Venter bare på at se Tommeliden komme forbi.
Smukke indslag ved en flot legeplads, der var flittigt besøgt denne oktoberdag.

 
Bagsiden af legepladsen og mere gammel natur på den naturlige måde.

 
Odense Å slynger sig gennem mosen.

 
Mindes mit besøg i Monet´s Have, for dette kunne næsten være der. Især med broen.

 
Monet legede også med vandspejlet og træernes struktur.

 
Intet er smukkere end løvfaldet på græsset og at gå i det bløde underlag.

 
Den bare jord indikerer at sommerblomsterne er taget op mange steder.

 
Hvem ville ikke gerne bo der med åen som nabo?

 
Og have sit eget lille lysthus.
Jeg kunne godt forestille mig en lille mand med høj hat stå op ad gelænderet og se på svanerne.

 
H.C. Andersen ville nok have en hestevogn stående og ikke en firhjulstrækker.

 
Gammelt men ualmindelig smukt anlæg med slyngroser og andre klatrere.

 
Jeg må besøge Odense næste år i begyndelsen af august når der er blomsterfestival her.
 
 
 

fredag den 12. oktober 2012

På sådan en fredag



hvor jeg måtte konstatere at dahliaerne er bukket under for den foregående nats frost.
På sådan en blæsende solskinsfredag i oktober, er der alligevel meget at glædes over.


 
Tomater kan endnu plukkes og Luna sender stadig sin lette citrusduft ud i drivhuset.

 
 Lille himmelspejl.

 
 Venter overnattende gæster i hytten hele efterårsferien og dette søde par siger "goddag".

 
 Marina Wolkonsky med selskab.

 
Klæder hinanden. 

 
 Lige en knop mere.

 
Asters "ad libitum". 

 
Awakening vil stadig være med og sender sin dejlige duft ud.
 
 

lørdag den 6. oktober 2012

Oktoberblomstring hos Cobea Pringle.




Den der venter på noget godt .......

Jeg viste for nogen tid siden knopperne hos min flerårige klokkeranke, men var meget i tvivl om den ville nå at blomstre. Disse planter er jo meget afhængige af sol og varme, noget vi da ikke har haft ret meget af her i sensommeren.

Nå, men det er min cobea så åbenbart ligeglad med, for den blomstrer så flot lige nu.



 

 
Måneskinsgul vil jeg kalde den, omend den ser mere limegrøn ud på billederne.
 
Den skal have vinterfrakke på derude og så skal jeg prøve at formere den i stor stil næste forår.
Ja det er stadig sjovt at være havenørd!!!