Same Procedure every Year.

Jeg elsker at så mine sommerblomster.

"Same Procedure every Year" er princippet og de trofaste følgesvende skal igen glæde mig henover sommeren. Dem er der en del af, men også nye kommer til hvert forår og skal afprøves.

Først vil jeg præsentere de gammelkendte:

Cerinthe major purpurescens "Gibraltar´s Pride"

på dansk voksurt  

Nasturtium "Black Velvet"

på dansk tallerkensmækker

Lathyrus "Matucana"

på dansk ærteblomst

Mange flere er sået, har spiret tilfredsstillende og efter prikling er de snart klar til livet i haven.

Det er noget af det mest tilfredsstillende at beskæftige sig med her i foråret.

Vågnet af vinterdvalen.

Forårsfornemmelserne er kommet i takt med lysets tilbagevenden. Hvor er det pragtfuldt at mærke energien i krop og sjæl. Ikke engang en let regn eller til tider hård vind, kan holde mig indendøre. For der er intet som at gå i haven, dufte til foråret, høre og se fuglene i vældig aktivitet, finde handskerne og beskærersaksen frem og så er det igang.

En af mange selvsåede helleborus - mange flere vil blomstre for første gang  i år.

Som at få en lykkepose med ukendt indhold.

Mine yndlingskrokus - sarte i farven men stærke på alle andre måder.

Helleborus "Lemon King".

Har også børn på vej - hvem mon de ligner.

God dag til alle.

Blå Langfredag.

Øjet drages mod de blå farver.
For ikke længe siden var jorden nærmest bar - nu er den næsten helt dækket af forårsvæksterne og smuk står brunnera "Jack Frost" med alle de blå venner.

Fortsat god påske til havefolket.

Jeg kommer ikke til at kede mig de næste dage - dagene skal udnyttes så helt og fuldt.

Så kom de

første hornvioler hjem og det er ensbetydende med at foråret for alvor er skudt igang her i min have og lille planteskole. De glæder mig hvert år og er som gode, gamle venner.

Nu venter de på solens varmende stråler.

God wekend til havefolket.

Helt forkert - på den dejlige måde.

Staudegyldenlakken "Bowles Mauve" har ikke alene overvintret ude i fin stil. Den har også bestemt sig for at blomstre nu. Endnu et bevis for at blomster ikke kender kalenderen.
Men dejligt for mig der elsker denne plante. Og alle mine planter fra sidste år har overlevet og alle har blomster.

Så hen foran døren

og dagen er blå.

Ikke dårligt at starte weekenden med. Sådan lidt på forskud.

Geranier på spring.

Det er uomtvisteligt - foråret er i den grad på vej.
Under det nu smeltede snedække, har stauderne stået og hygget sig, taget tilløb og nu er de vågnet af dvalen.

Jeg elsker mine geranier eller storkenæb. Hvert forår glæder deres små, nye livskraftige skud mig i den grad og især de flotte farvekombinationer. 

Med bøgeblade som en lille dyne, har de i den grad samlet energi og nu er jeg igang med at fjerne alle de gamle, visne blade. Dem er der forøvrigt ikke så mange af - den milde vinter kan takkes derfor. 

Her i Nordjylland har regnen holdt sit indtog og det begrænser aktiviteten i disse dage.

Men lidt kan man få fra hånden alligevel. 

De kære gamle venner.

Riven, saksen og kurven blev hevet ud af vinterdvalen idag, for end ikke en til tider ganske så frisk vind, kunne ikke afholde mig fra at starte operation forårsoprydning i haven. Duften af muld og våde blade blandet med de 9 plusgrader og synet af alle forårsbebuderne, løftede humøret til nye højder. For overalt er alle de gamle, velkendte blomstervenner kommet op for igen at glæde mig.

Den første af mine Helen Ballard - hybrider til at blomstre i år. Flere er på vej. 

Min yndlingskrokus. Sart lilla og bedårende.

Min "skovbund" med gækkerne og erantis. Senere tager skovgeranier, bregner og hosta over. 

Hvornår forår?

Ja, når det nu ikke vil blive rigtigt forår derude, må man jo bringe det ind.
Nok synger fuglene mere, men de er stadig meget sultne og forfrosne, de stakler.
Og jo, lyset er kommet, solen titter endda frem og dagene er mærkbart længere.
Men varmen mangler jeg stadig.

Alligevel er der nok at glæde sig over. De små forårsbebudere har jeg plukket ind og de står sammen med mine hvidløg og avocadosten. Hvidløgstoppene er dejlige vitamin- og smagstilskud i denne tid.

Og min dejlige chiliplante "Christmas Tree" har sat den første chili.

Det er altså mageløst at den selvbestøvende klarer det i den mørke og kolde tid.

Det varsler da forår, ikke?

Grønt gardin og 1. maj.

Jeg er så heldig at bo på landet i byen. Har naboer til den ene side og grønne vidder til den anden.
I min nabohave står en meget gammel og stor hængebirk. Et utroligt smukt træ og jeg er glad for det står på hans store grund.

Lige udsprunget med de lyseste, sprøde grønne blade.

Lange, lange grene, der hvert år danner basis i de kranse jeg binder til jul

Det er da godt naboskab.

Den første kvæde er så parat.

Glædelig 1. maj til alle uanset hvor den fejres.

"Lang næse" Langfredag.

Sørme godt at de uldne sokker ikke er pakket væk endnu, for det er da ikke et vejr for hverken folk eller fæ at færdes ude i. Men når der nu er så meget jeg vil have lavet, bliver det med "lang næse" til følge. Akkurat som hos alle de små planter.

Sydbøg og blodbirk med regndråber, men parat til at springe helt ud ved den første varme.

Må vi lige bede om

noget bedre vejr igen. Jeg havde da pakket vinterudstyret væk, men frem kom pandebånd og tørklæde igen. Nu her hvor der for alvor bliver travlt udenfor, er den kolde vind altså ikke en god makker.
Men hvis det er prisen for at få en smuk påske, går det vel nok.

Det er længe siden jeg viste primulaens knopper og nu er den på sit højeste.

Dette er den første i min have og flere følger senere.

Et lille udsnit af det blå bed.

De tofarvede perlehyacinter er bare så smukke.

Prydløgene får lov til at så sig, næsten i vildskab.

Det er et flot syn når flere hundrede blomstrer næsten på samme tid.

Og det hele startede med kun 5 af slagsen. En gratis glæde og dem kan man jo ikke få for mange af.

Symfoni af hornvioler.

Så er foråret for alvor skudt igang her i min lille have og planteskole.
Jeg åbner til påske, men de første hornvioler er kommet for at glæde både mig og de der ikke kan vente længere. Og fra nu af går det bare derud af.

Så nu skal der fyldes i krukker i kurve.

Mod lysere tider.

Disse dejlige lune dage har da virkelig sat fut i haven og jeg spæner afsted for at følge med.
Denne forårsstemning som næsten grænser til eufori, elsker jeg simpelthen. Som en god gammel ven, der kommer på besøg hvert år.

Så velkommen lys - velkommen forår - velkommen sommertid.

Den gule japanske græs Hakonecloa macra "Aureola" skyder op af jorden med en vis fart.

En fantastisk græs i halvskygge, hvor den lyser op.

Og når den er tilfreds og har etableret sig, kan den snildt finde på at så sig.

Dagens foto.

Livet består af valg - tilvalg og fravalg. Jeg valgte fredagen til.
Gik i haven i stedet for i seng efter nattevagt.
Det valg fortrød jeg ikke, for det blev da den mest fortryllende dejlige forårsdag. Med sol og fuglesang.

Igår eller i forgårs - kun knopper.

Og se nu. Jeg elsker ferskenblomsterne. Kan gøre mig helt euforisk.

Et af de sikre forårstegn jeg altid venter på.

Store, saftige frugter bliver det til senere.

Den røde lungeurt Red Start er så smuk.

Lige så villig til at så sig som de fleste andre.

Jo fredag var for skøn en dag til at sove væk. Og flere venter.

Jeg har været slem

ved mange af mine træer og buske i år. Faret frem med  beskærersaks og sav. Ikke så meget af lyst men fordi det er nødvendigt. Og jeg må indrømme jeg bliver bedre til det efterhånden. Blodblommen var blevet stor og med blødende hjerte - næsten - gik jeg igang med en større omgang og resultatet blev rigtigt godt.

Og da jeg ikke nænner at smide væk, kom der nye grene ind i vaserne. Hjertetræets grene var alligevel færdige.

Og det er dejligt at sætte sig ved spisebordet når der så skønne blomster at beundre.

 

Sidste efterår fik jeg et pebertræ fra en have der skulle reetableres.

Det har overvintret i en potte og står nu med søde blomster. Skal så lige have fundet et blivende sted til det i haven.

Blå våriris i fuldt flor.

En enkelt dags varme og se hvad der sker.
For få dage siden var det kun små grønne bladspidser og nu står de som det smukkeste sceneri.
Af alle de tidlige forårsblomster, er det de små her, der år efter år kan få mig til forundres.

Denne såkaldte koloni var oprindelig på 10 - 15 stykker da jeg satte dem.

Her trives de og breder sig så lystigt at jeg vil prøve at dele dem senere.

Jeg har leget lidt med mit kamera og indstillingerne.

For der er mange funktioner jeg ikke er helt dus med endnu.

Jeg kan nu bedst lide det øverste billede.

Men blå er jo mange farver og sjovt at lege med mulighederne.