Under det nu smeltede snedække, har stauderne stået og hygget sig, taget tilløb og nu er de vågnet af dvalen.
Jeg elsker mine geranier eller storkenæb. Hvert forår glæder deres små, nye livskraftige skud mig i den grad og især de flotte farvekombinationer.
Med bøgeblade som en lille dyne, har de i den grad samlet energi og nu er jeg igang med at fjerne alle de gamle, visne blade. Dem er der forøvrigt ikke så mange af - den milde vinter kan takkes derfor.
Her i Nordjylland har regnen holdt sit indtog og det begrænser aktiviteten i disse dage.
Men lidt kan man få fra hånden alligevel.
Jeg synes, der ligger mange blade endnu i min have, men jeg lader dem lige ligge lidt endnu
SvarSletDet er en dejlig tid, hvor alting pibler frem, man får helt lyst til at gå og rode lidt i jorden :)
SvarSletHvor godt at se at i nu også kan fremvise billeder uden sne på deroppe fra det nordjyske. Man bliver jo helt glad i kroppen når man ser de små spæde blade fra de skønne geranier.
SvarSletForsat God dag :o)
Hej.
SvarSletJeg har også været ude og fjerne blade især bøgeblade da de nedbrydes meget langsomt.
Har også fjernet de sidste rådne blade fra hostaerne.
Der er virkelig meget som kommer frem nu i dette milde vejr vi har fået.
Tak for kigget.
Hilsen Bente.
Jeg tror jeg har købt den øverste geranium hos dig - den er jeg så glad for! Elsker jo de brogede blade. Så dér er vi helt enige!
SvarSletDet er jeg rigtig glad for at høre. De er for skønne.
Slet