I godt selskab

er jeg altid når jeg går derude i haven mellem alle blomsterne.
Jeg tror såmænd også planterne selv synes de er i godt selskab med hinanden - hvadenten det er tilfældigt eller noget jeg har valgt.

Vellugtende aftenstjerne sammen med en klædelig hosta.

Helt tilfældigt.

Cypresvortemælk har fundet sig en partner i en lille blå akeleje.

Helt tilfældigt.

En selvsået sort kvan og purløgsblomster. Perfekt match.

Helt tilfældigt.

Og så en masse akelejer i forskellige farver.

Helt tilfældigt.

Så hvorfor bruge en masse tid på at finde ud af hvor planterne skal være, når de klarer det så godt selv?

Længe har jeg ventet

på at min Akebia skulle blomstre.
Og så opdagede jeg det først ved en tilfældighed, for den vokser højt op i et hjortetaktræ. Kan egentlig ikke lige huske hvad det var jeg kiggede efter da jeg gik rundt i haven med en veninde. Men hun var da ikke i tvivl om at noget specielt var indtruffet da jeg udbrød: YES, yes, yes!!

Som en lille stikling fik jeg den for en del år siden i en have nær Års, da stedet var blevet kåret til årets have af Landboforeningen. 

Nå jo, det var prydløgene vi var rundt for at se på.

Skønne står de nu og de får lov til at smide frøene bagefter.

Og så er clematis Rebecca sprunget ud.

Nu vil jeg ud i det dejlige vejr.

Ikke mere pc-tid nu.

Lidt mere slow, tak

Det kan godt være vi sukkede efter varme, men sådan en nordbo som jeg, kan godt klare mig med mindre.
Så derfor tør jeg godt sige, at det bliver dejligt med mere normale temperaturer.

Varmen har også virket som epo for planterne og de vokser med rekordfart. Men desværre går det så også alt for hurtigt og mange af dem blomstrer kun få dage.

Clematis Mrs Bateman er endnu en gang klar med et hav af knopper.

Spændt på om den er ligeså blomstervillig hele sommeren som den var det sidste år.

Og alle de søde geranier kommer også nu een efter een.

Derimod er rosen Maigold ikke sprunget ud endnu. Navnet indikerer at den skal blomstre i maj og det plejer den også at gøre.

Og nu til noget helt andet:

PLANTEMARKED I ØSTRE ANLÆG, AALBORG D. 16/6 KL. 11 TIL 16

Mange spændende stande med stor variation.

Akelejefestival.

Jeg mindes ikke at have haft så mange forskellige akelejer i min have før som tilfældet er i år.
Og det til trods for at jeg har fjernet rigtig mange tidligt i foråret. For jeg kunne godt se hvor det bar hen hvis de alle fik lov at være der. En del blev sat i potter og en del kasseret.

Jeg har en del i krukker, det er dem som jeg har købt eller fået med navn på osv. Resten er krydsede, selvsåede planter.
Og det er netop de sidste der virkelig overrasker med deres forskellighed i år.

Akelejen "Green Apples" er een af krukkeplanterne.

Dette lille væsen på 15 cm er vist et frøbarn af "Chocolate Soldier"

Stod der bare lige pludselig og tak for det.

Denne brogetbladede og fyldte, købte jeg i Sverige for en del år siden. Er siden blevet "mor" til adskillige identiske frøbørn.

Gule blade og den sarteste lyseblå, næsten hvide blomst. Synes den blegner mere og mere for hvert år der går. Også en "krukket" akeleje.

Creme de la creme er denne søde lyseblå og hvide.

En helt igennem ægte krydsning mellem hvad?

Det er også ligemeget når man er så kær.

Denne her har jeg heller ikke set før i haven. Er sikkert en "halvbror" til den forrige.

Ligeledes er denne "ballerina" heller ikke een jeg har set før.

Der er vist noget longspurs i den krydsning.

Og endnu et hidtil ukendt frøbarn.

Jeg har haft "Ruby Port" i min have, men da den er forsvundet tror jeg ikke den er en del af ophavet.

Der er næsten ikke to der er ens. Jeg har ikke holdt mandtal over mine akelejer, men en 100 stykker tror jeg der er, måske lidt flere.

Så jeg siger tak for denne dejlige mangfoldighed og variation.

De skal nok få lov til at smide en masse frø igen.

Pinseblomstring.

Ikke et ord om vejret.
I haven spurter planterne afsted og der er pludselig blomster overalt. Og jeg spurter bagefter for at nå at få det hele med.

Geranium phaeum "Chocolate Chip" i mit såkalte sorte bed.

Iris i det samme bed, hvor der også er euphorbia som kontrast.

Akelejen "Black Barlow", stadig det sorte bed.

Andet sted i haven, hvor prydløgene får lov til at så sig lige så lystigt som de vil.

Og så lige et billede mere af perlebusken "The Bride" i fuldt flot nu.

Blå agapanthus vil også være med i festen, som fortsætter pinsen ud.

Varmefesten, som betyder at jeg er nødt til at søge skyggen indimellem.

Og altid har en kande koldt vand indenfor rækkevidde.

Fortsat god pinse.

Så blomstrer mutanten.

Et mærkeligt syn kan skues i min have i disse dage. Det muterede eksemplar af vellugtende aftenstjerne eller natviol, som jeg viste for nogen tid siden, blomstrer nu.
Jeg kan godt lide naturens luner når de viser sig fra sådan en side. Det er jo også een af de måder nye planter opstår på. Måske jeg skulle prøve at tage nogle frø fra den og så dem. Det bedste vil være at stiklingeformere den, men det har jeg aldrig prøvet med den plante.

Speciel ja, køn??

Her kan man tydeligt se hvor bred stængelen er i forhold til en normal.

Svarer vel til 10 normale.

God pinse hvor den så end skal tilbringes.

Kontraster i haven.

Man skal ikke være bange for at lege med farverne - læs planternes sammensætning - i haven.
Selvfølgelig er det et spørgsmål om smag og behag, men min holdning er at intet er forbudt og det er kun een selv der bestemmer.
Mange selvsåede har det med at dukke op i skønne og spændende sammenhænge, planterne finder selv det for dem bedst egnede voksested. Ofte skaber vi problemer for os selv ved at ville ændre på vækstbetingelserne når vi flytter planterne hen til et sted hvor de ikke trives.

Den sorte tulipan var her først - var oprindelig en fyldt - men er nu slået over i at enkel.

Akelerne er selvsåede og deres smukke løv klæder da i den grad tulipanen.

Når den er afblomstret er det akelejernes tur til at vise sig frem.

Denne kombination er ikke helt tilfældig, men planterne er nu "blevet kærester".

Og det er det ikke blevet ringere af.

Den mørkløvede alpine vortemælk med sine limefarvede blomster er så fin en sammensætning.

Findes i en grøn variant også.

Billedertne var fra et lille lager jeg har.Torsdag blev der ikke tid til decideret havearbejde, kun en del vanding overalt.

For jeg havde besøg af en flok gamle arbejdskollegaer, der godt nok rundererede på planteskolen, men vigtigst af alt er den sociale del og så lige en tre-retters menu, der skulle kreeres.

Geraniumforedrag ved fjorden.

Thyboesminde Stauder og dermed Kirsten Bengtsson husede vort foredrag om geranium med Birgitte Husted Bendtsen. En veloplagt foredragsholder som har styr på hundredevis af forskellige geranier, det er fantastisk og inspirerende.

Indkørslen til Thyboesminde Stauder med kig ud over Limfjorden. Solskin og fuglesang denne onsdag aften. Smukt.

Birgitte fortæller og fortæller og vi andre blev meget klogere.

Spændende at møde hende og det kan kun anbefales.

Så var der rundvisning i Kirstens have, som er een af de mest pragtfulde og spændende haver jeg kender. Hun kan det der med farver.

Samtidig er der en dejlig ro over haven, som er en stor landbohave, men utraditionel.

Igen stor harmoni mellem de kontrastfarver der er valgt.

Sidste nye indslag er en sandhave.

Det er så Kirsten i midten.

Efter foredrag og rundturen i haven, blev vi så "sluppet løs" i planteskolen.

En helt igennem dejlig aften.

Glæder varer ikke ved.

Dårlige dage har jeg ikke mange af, men onsdag blev een af dem.
Min - vores kat Knirke har været en del af hjemmet her i 7 år, hun har glædet os og andre med flere kuld killinger. Hun har haft evnen til at lægge sig meget "belejligt" ude i haven så man ikke kunne undgå at skulle kæle for hende. Eller komme "helt tilfældigt" når der er katteglade børn på besøg.

Det er slut nu.
Vi havde ellers glædet os til endnu et kuld killinger i disse dage, men sådan skulle det ikke være. Anstrengelserne blev åbenbart for hårde, for en hjerneblødning blev udløst. Der har været bud efter Knirke før, men på mirakuløs vis klarede hun skærene. Blot ikke denne gang.

Set lidt fra oven.

Glemt er vinterens og forårets kulde, for søde maj-vinde har ramt os.
Chokerende varmt er det jo næsten blevet med eet slag. Men man skal da være et skarn for at beklage sig over det, hvis ikke det er fordi det er ensbetydende med en rimelig mængde vanding igen.

Mandagen fik hurtigt ben at gå på. Fik pottet en del planter om og ellers luget ukrudt og sat nogle enkelt nye stauder og iris.

Min nyeste Artemesia "Silver Mound" står stadig og venter på sit blivested.

Gode, gamle Patty´s Plum har knopper på størrelse med en lille, knyttet barnehånd.

Agavebladet mandstro har klaret vinteren i fin stil og har allerede en anseelig størrelse.

Og så er det lige før den store gule engblomme springer helt ud.

Et hav af knopper har den.

Tibets blå valmue - endelig.

Tålmodighed belønnes, siger man.
Og endelig skal jeg se min blå valmue blomstre for første gang.
Hele 4 knopper har min lille juvel.

Langt om længe har jeg fundet det sted i haven hvor den åbenbart trives.

Så der er blevet gjort kort proces med de store stauder i "nabolaget", som kunne true dens udfoldelsesmuligheder.

Endnu knejser den med hovedet, men vær vis på at jeg er der med kameraet igen så snart den løfter det opad.

Mme Lemoine og andre hvide dejligheder.

Snart vil syrenernes skønne duft sprede sig rundt i haverne i det ganske land.
Min hvide står i en stor krukke, men har slået rod igennem; om det er derfor den kvitterer med en overdådig blomstring, ved jeg ikke.

Og så så står den strategisk rigtigt, for jeg skal forbi den for at komme til drivhusene og på marken, hvor de fleste planter bor.

Sødskærmen eller den spanske kørvel sender også dejlige dufte ud nu.

Astrantia variagata elsker jeg for dens flotte løv.

Tulipanen synger på sidste vers, men mod hostaens flotte blade, ser det helt malerisk ud.

Om en dag eller to er det bal ovre for i år.

Et væld af hvide forglemmigej´er lyser op under bl.a. perlebusken.

Og det lille skovmærke spreder sig med lynets hast hvert år; så meget at jeg efter blomstringen ser mig nødsaget til at fjerne en hel del af det.

God søndag.