Een af de dage hvor jeg egentlig er ganske godt tilfreds med det jeg nåede og ikke gider ærgre mig over det jeg ikke fik lavet. Fik istedet en masse dejlige oplevelser.
Havde besøg af to AAU-studerende, der laver bachelorprojekt om "Urban Gardening". Havde lovet at sponsorere planter til det og deres oplæg er meget spændende. Det skal jeg nok vende tilbage til når det løber af stabelen i centrum af Aalborg.
I min egen have har jeg igen "puttet" noget jern ud i bedene. Denne gange disse søde sommerfugle jeg fandt i Tyskland fornylig.
Glædet mig over engblommens flotte gule blomster, der blev endnu smukkere af regnen.
Beundret den lille mørkbladede ærenpris med de fantastiske blå blomster.
Solgt de første af den brogetbladede nasturtium. Planter af egne frø, der er blevet endnu mere marmorerede end de var oprindelig.
Gået ude i regnen og sat alle georginerne på friland, så også de kan nyde den blide regn og skyde i vejret nu varmen måske kommer de næste dage.
Kigget på det skønne farvespil der er hos den mørkbladede cypresvortemælk. De limefarvede små blomster er rene kunstværker fra naturens side.
Og sluttelig besluttet mig for at den mørke, selvsåede kvan får lov til at blive stående i revnen mellem drivhuset og flisen. Spændt på om den kan holde sig oprejst når der kommer blomst på.
Sådanne dage samler jeg på.
Urban Gardening ..det lyder spændene
SvarSletEr det ikke det Camillia Plum vil vise på søndag i tv ?????
Lige som garden gurillas er osse sjovt
Hej. Urban gardening lyder også spændende for mig. Sikke en dejlig dag du har haft i dag, jeg kan godt forstå, at du har disse dage som noget særligt.
SvarSlet