Mandagsopgave: hvilken plante er dette?

Så er startskuddet gået til en ny ubrugt uge. Med optimismen i behold vælger jeg at tro på at nu bliver det lunere og tilgiver Jarnvig og Co. for sidste uges vejr hvis det bliver tilfældet.

Jeg har fået tilsendt dette billede, men behøver hjælp til at navngive den. Så kom med kvalificerede bud, for jeg kender den ikke.

Jeg vil ud i min have. Har siddet og drukket morgenkaffe med vinduet åbent og fuglene synger da denne uge ind som et lille symfonisk orkester.

Det drager.

Stoler ikke på meteorologerne.

Altså, her havde jeg glædet mig til en rimelig lun lørdag med masser af gøremål i haven. Syntes jeg havde hørt nævnt en temperatur på 15 grader, plusgrader vel at mærke. Men det var da ikke på disse kanter, for her skulle man da arbejde hårdt for at holde varmen.

Eller glæde sig over at få besøg og derved kunne sidde inde og drikke kaffe.

Så lørdagen fik såmænd hurtigt ben at gå på, lidt blev udrettet og imorgen venter en og forhåbentlig lunere dag.
Mon ikke aftenrøden her fra solnedgangen skulle borge for det.

Nåede at nyde synet inden det var helt ovre.

Trods kulden vokser både ranunklerne og violerne pænt og fylder godt i potten.

De to farver klæder hinanden.

Og holder jo også længere tid når man skal se positivt på det.

Galleri Provence, Tage Andersen, Egon og Hans.

Nord for Nørresundby ligger galleri Provence. De afholder hvert år et marked, hvor de sælger ud af mange forskellige ting. Malerier, møbler, ikoner, madonnaer, lys, og alt muligt andet.

Så i mit ellers stramme fredagsprogram, måtte jeg klemme et besøg ind og det skulle vise sig at være en god ide. For jeg fandt nogle skønne ting, men det bedste var at den ultimative bog udgivet af Tage Andersen og om hans kunst, var at købe til spotpris.

Dejlig forøgning af mit bibliotek

Jeg beundrer Tage Andersen og hans stil, værker og unikke evner.

En lille sød fransk bog om urter for 10 kr.

Måtte også ejes. 

Og da kameliaer er gennemgående i Andersens kunst, så må min kamelia Egon lige på banen igen.

Han fortsætter sin generøse blomstring.

Nu med selskab af en rød kamelia som jeg var så heldig at vinde for et par år siden, hvor vi have foredrag om den skønne blomst ved Hans Trautner.

Nok den person her i landet der ved mest om kameliaer.

Tror jeg døber den røde Hans.

Egon og Hans.

Sådan.

"Kontorkastanie" og se lupinen vokse.

Mit lille arbejds- og skrivebord i orangeriet har nu i 3 år haft en særlig plante stående. Ikke en traditionel kontorplante.
Historien er kort og godt den at en sød nabodreng kom med en kastanie til mig og jeg satte den for sjov ned i en potte jord. Selvfølgelig spirede den, for hvis der er et træ jeg ikke skal have  i min have, ja så er det et kastanietræ.
Men nu begynder det trods usle kår i potten, at blive for stort. Om det kommer ud i en større krukke eller hvad der skal ske, ved jeg ikke. Indtil videre får det lov til at stå her.

Det bliver lidt underligt når det af pladshensyn må flytte fra sin vante plads.

Og så følger der næsten en lille videofilm af mine lupinfrø i drivhuset.

I disse regnvejrsdage har jeg tilbragt tid med at potte småplanter op og kom så til at se på bakken med lupiner. Troede først ikke mine øjne, men jo. Jeg kunne næsten se dem vokse.

På en time har det tredje frø bevæget sig pænt op og flyttet mulden.

Det er da lidt sjovt at følge.

Vibeæg og en rød bandit.

Vibeæggenes blomstring er på deres højeste lige nu og inden længe er deres sæson overstået.
De sjove, ternede blomster har altid fascineret mig, men indtil for få år siden kendte jeg ikke til den hvide´s eksistens.
Jeg havde købt nogle potter og der var hvide imellem. Dejligt.

Her langs muren står dels vibeæggene, men også narcisser, rodgersia, brunnera og liljer der kan anes i baggrunden. Og da jeg kiggede nærmere på liljerne opdagede jeg årets første røde bandit!!

En liljebille.

Uha, den sæson er startet tidligt i år, synes jeg. Og den havde da også guffet i sig af bladene.

Lige her fangede jeg den på et andet blad, men den overlevede ikke mødet med mig.

Jordbær, pil, bregne og alt det løse.

I påsken annoncerede Bauhaus med hvide jordbær. Jeg tog derud for blot at blive så skuffet. Dels over at de ikke havde fået jordbærrene,  jeg kunne blive skrevet på en liste og så muligvis få dem sidst i maj!!! Dels over at haveafdelingen i Bauhaus er blevet yderst fattig på planter, men har mængder af krukker. Underlig og for mig total uforståelig politik.

Nå, men intet er så skidt ......
I Tyskland fik jeg fire småplanter af hvide jordbær og til min glæde fandt jeg også den gulbladede skovjordbær. Bingo.
Jordbær er gode bunddækkeplanter og dem er der stor efterspørgsel på.

Og så har skovjordbærplanten endda den sødeste lille blomst.

Denne krybende pil bliver hurtigt til et tæt tæppe og så er blomstringen ikke at kimse ad heller.

Lille lav bregne med det sigende navn Firecracker.

Blandede bolcher.

Spændende at se hvad de bliver til "når de bliver store".

Gammelt, nyt og reklame.

Jeg elsker jo gamle ting og måtte eje disse gamle jernkurve til haven. For det blev til to af slagsen.
Og der kan være en del planter i sådan een, skal jeg hilse at sige.

Jeg har ikke før set så mange gamle ting til salg på Kiekeberg som i år.

Måske fordi jeg ikke har haft rettet derimod, men jeg tror også der var flere end vanligt.

Jeg kunne også se at en del af de store, gamle zinkvandkander kommer fra Østeuropa.

For de importeres nemlig også hertil og sælges.

Så lidt reklame for en planteskole jeg besøgte på vej ned. Den ligger ikke så langt fra Flensborg og Schleswig og kan absolut anbefales. Et kæmpe rosensortiment og dertil træer af flotteste slags. Det er deres vartegn, men alt kan fåes der.

Der var kyndigt personale til at betjene og fakturaerne blev skrevet i hånden hvorefter man betalte hos en "seniormedarbejder". Det var hustruen  til grundlæggeren, men trods det at sønnen har overtaget forretningen, arbejder de to ældre der stadig hver dag.

Denne iris kune jeg ikke stå for med dens blålige blade. De skifter dog til grønt senere.

Navnet er Gerald Darby og blomsten skulle blive lyseblå.

Nye redskaber, tyske katte og en masse planter.

Vel hjemme fra det tyske med dejlige indkøb. Selvfølgelig er det Kiekeberg Plantemarked jeg har været på, og det sammen med en masse andre mennesker.
Planterne vender jeg tilbage til en anden dag, for jeg gav mig selv noget længe ønsket. En ny håndsmedet skovl og den kniv, jeg aldrig har ejet. Har taget tilløb dertil nogle gange og nu skulle det være. Min gamle skovl gik til i det tidlige forår, så ingen vej udenom at give mig selv den.

Kniven kan låses og ligger godt i hånden. De blev alle prøvet godt efter og denne blev det så.

Glæder mig som Emil fra Lønneberg til at snitte!!

Fast tradition er også mit besøg hos den butik der sælger de søde dyr i jern.

Kunne ikke nænne at skille de to katte ad og da prisen var yderst rimelig, måtte de begge med hjem til Danmark.

Så nu har mine tyske vandhunde fået selskab.

Kattene ser lidt betænkelige ud, men det går nok.

De må tage ved lære af min hund Zenta og min kat Knirke, der kommer godt ud af det sammen.

Vi var så heldige at have overnatning ved siden af Kiekeberg og kunne følge med i sælgernes arbejde med at få planterne kørt ind på pladsen.

I det gamle blå bindingsværkshus bor hønsene og i det lille hus til venstre, er der kaffesalg.

Vi havde lige købt kaffe der da regnen styrtede ned. Heldigt, for der var overdækket.

Men et par regnbyger var ikke nok til at forstyrre en rigtig dejlig dag i det tyske,

Hjemme venter

en masse nye planter på at blive pottet op. For fragtmanden - næh fragtkvinden - kom fredag med en palle planter fra Belgien.
En del plantenyheder og en del kendte.
Så den næste uges beskæftigelse er vist sikret godt og vel.

Hvid engkabbeleje.

Blandede bolcher.

Thalictrum delavayi, angelica gigas og oenothera fructiosa Apricot.

Thalictrum Elin med det fantastiske løv.

Kiekeberg Plantemarked - traditionen tro.

Fredag morgen er jeg den der er futtet af med kurs mod omegnen af det sydlige Hamborg. Nærmere betegnet frilandsmuseum Kiekeberg, som to gange årligt afholder plantemarked.

Her er der alt hvad hjertet begærer af planter og andet godt til haven og maven. Private og professionelle sælgere, økologer, planteskoler og gartnere kommer med nyheder og spændende planter af alle slags.

Vi plejer at være begunstiget med godt vejr dernede og omgivelserne er bare så dejlige. Gamle gårde og landhuse er med til at give hele oplevelsen en ekstra dimension.

En time før eller  mere, er der kø ved indgangen. Men man behøver ikke frygte, for der er planter nok til alle. Tro mig, jeg taler af erfaring.

Gule øjne.

De dejlige forårsstauder er godt igang. "Uldtotten" jeg viste for nogle dage siden, er sprunget ud - den røde kobjælde - og den er da så kær.

Engkabbelejen ligeså. Og så er vi igen ved en af de gule blomster som næsten alle kan lide - også dem der ikke kan fordrage gule blomster.

Så derfor står de begge her og frister købelystne kunder, for når de ses ovre i haven, er spørgsmålet altid: "har du den?"

I gamle trækasser fra et nedlagt gartneri, gør planterne sig godt.

En anden skøn blomst, er Felicia amelloides blue margerite eller kort og godt: Felicia.

Blomstrer fra nu af og til frosten tager den. Skal kun huske at nippe de afblomstrede hoveder af en gang imellem, så klarer Felicia showet.

Nå, men udover at beundre blomsterne, er krigen mod ukrudtet godt igang.

En time her og der gør sit dertil.

Og jeg siger det gerne igen: jeg elsker at luge ukrudt.

 

Prikle, prikle

Så er drivhuset snart fyldt op på alle hylder med masser af sommerblomster, stauder og en slags tomater.
Så venter jeg bare på varmen skal komme og gøre sit til planternes vækst. Men der er dejligt lunt i drivhuset og jeg kan da forundres over at selv så små planter afgiver den varme de gør. For selv når solen er forsvundet, er der varme og jeg kan se vækst fra dag til dag.

Brogetbladet nasturtium.

Egne frø, der faktisk er to eller tre år gamle, viste sig yderst vitale.

Der er begyndende knopper i enkelte af dem.

Bagved står små dahliaer, frø fra en have ved Horsens.

Lathyrus Matucana.

Har lige sået Cupani også.

Skal altså huske at få dem længere fra hinanden inden de bliver filtret helt sammen.

Det husker jeg udmærket fra tidligere kan blive et problem.

Søde små tomatplanter.

Alle af sorten Black Russian, min yndlingstomat.

Men der kommer flere i drivhuset. For jeg skal have nogle spændende med hjem fra Tyskland.

Min helt egen krydsning.

Min ganske almindelige lungeurt Pulmonaria rubra har krydset sig med Sissinghurst White og ud af det er der kommet den på billedet viste.
Jeg har nu haft den i 5 - 6 år og det er også lykkedes at opformere enkelte eksemplarer af den.
I Danmark findes der ikke en interesseforening for lungeurt - pulmonaria. Det gør der i England, men heller ikke der findes denne variant. For at en plante kan registreres som en selvstændig sort, kræves forskellige ting og jeg vil nu undersøge om den efterhånden lever op til kravene.

Her i haven er den højt skattet og det vil den vedblive med at være uanset hvad resultatet bliver.

Ranunklerne springer ud nu og viser deres skønhed.

Det er flot med den limegrønne midte.

Og så er den lille mørkbladede viol  sprunget ud.

Den hedder Viola Labradorica eller alpin viol.

På baghjul af en uge med for få timer!

Det er det samme hvert eneste forår.
Bedst som jeg synes jeg er rigtig godt med, overhales jeg indenom af manglende timer.
Jeg potter planter og roser, jeg prikler ud, jeg deler stauder og soignerer, jeg giver ny jord til dem der trænger til det, vander i drivhusene og jeg kan blive ved.
Imens ligger alle de nye haveblade ulæste på bordet og ukrudtet hygger sig i haven.
Men det skal blive løgn skal det.
Burresnerre, mælkebøtter, ærenpris og alle I andre "ukrudter". Jeg kommer efter Jer nu!!

Og ja for Søren, roserne skal jo klippes ned.

På Dronningens fødselsdag idag. Det når jeg altså ikke.

Men enkelte har fået en tur med saksen. Og så må resten komme henad vejen som tiden nu tillader det.

Imens kan jeg så glæde mig over at jeg har fået priklet de her sommerblomster ud med undtagelse af de stolte kavalerer.

Kun en slags ærteblomst i år - søde Matucana.

Men kan nu godt nå at så nogle flere, for jeg ved der er et par slags mere i min frøkasse.

Så må jeg se hvad jeg når i den nye uge.

Den bydes hjertelig velkommen.

De klarede det!

De fleste af mine små pelargonier har overlevet vinteren i fin stil. Står og fanger lidt sol - når den kommer frem - og er begyndt at vokse.
Der er også blevet lavet en masse stiklinge. De er også godt igang med at skyde, så der bliver masser af nye planter..

Side ved side står de søde små.

Men se lige her. Alle mine dahliaer, som jeg overvintrede i kasser med masser af savsmuld og spåner, har overlevet og er godt igang med at skyde.

Også mine egne frøsåede dahliaer, som nåede at danne små knolde sidste sommer, har ikke kun overlevet. De skyder også alle og ser vitale ud.

Det kan gøre mig rigtig glad.

Og så fik jeg plantet sorte hornvioler sammen med en ranunkel.

Chokolade-dahlia med venner.

Nu venter jeg på godt vejr.
For jeg har pottet georginer eller dahlier. Nu står de lunt i kasser i drivhuset med "dyne" på i form af fiberdug. For vejrudsigten siger endnu en gang kulde, ja måske frost.

Skønne, vidunderlige Karma Choc.

Fast indbygger i min have hver sommer og den sælger også godt.

Firepot er en ny her i år.

Karma Prospero med de sorte stængler gør sig også rigtig godt i haven.

Kalder altid på opmærksomhed og er flottest når den står alene.

Karma Naomi er en nyhed fra England.

Den glæder jeg mig til at prøve, for den er købt ubeset hjem.

Og skønne Mary Evelyn er atter i sortimentet.

Så venter alle kasserne med mine gamle knolde på også at komme i jord.

Der skal nok gå et par timer eller mere med dem også.