Viser opslag med etiketten Nye planter.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nye planter.. Vis alle opslag

mandag den 30. september 2013

Fra Tage Andersen´s Gunillaberg

kommer den lille isotoma her. En sød dueblå, krybende og livskraftig vækst. Den er ikke fuldt hårdfør ude her i landet, så derfor har jeg lavet en del aflæggere og de skal overvintres henholdvis i orangeriet og i drivhuset. Så skulle der være en chance for at jeg har noget at opformere af til foråret.



I store jernkar har den lille vækst fyldt hver en centimeter ud og været med til at byde gæsterne velkommen til den skønne svenske herregård.



Så jeg har også plan om at lave et lille arrangement inspireret af den store kunstner.
Altid dejligt med noget at se frem til.



lørdag den 27. april 2013

Ny vagthund i butikken.


Han skal ikke hedde Hansi, som min yngste har foreslået. Måske Otto.
Men han er i familie med de tyske vandhunde og de tykke, tyske katte. Og han er indkøbt i Kiekeberg som alle de andre metaldyr. Jeg kan ikke stå for dem og har en ny med hjem hvert år.


På den ene side


og på den anden side.

Han er da sød som han står der. 


Blandede bolcher, der venter på at blive pottet op.


Og nye husløg blev det også til.



fredag den 18. januar 2013

Brogetbladet birk.



Jeg har vendt blikket mod koldere egne for at finde hårdføre træer og buske der kan klare de danske vintre. Sverige, Finland og Estland har meget at byde ind med og det gælder også Polen og Ungarn viser det sig. 
Så pludselig dukker mange spændende planter op og får mig til at tage flere nyheder hjem i år.




Denne birk hedder "Shiloh Splash", bliver 2 - 4 m og er ret busket af vækst. Hårdfør helt op i Mellemsverige så ingen problem for den her i landet.



Smuk er de nye skud med den cremede farve.

Kan næsten ikke vente til jeg får dem hjem.


lørdag den 6. oktober 2012

Oktoberblomstring hos Cobea Pringle.




Den der venter på noget godt .......

Jeg viste for nogen tid siden knopperne hos min flerårige klokkeranke, men var meget i tvivl om den ville nå at blomstre. Disse planter er jo meget afhængige af sol og varme, noget vi da ikke har haft ret meget af her i sensommeren.

Nå, men det er min cobea så åbenbart ligeglad med, for den blomstrer så flot lige nu.



 

 
Måneskinsgul vil jeg kalde den, omend den ser mere limegrøn ud på billederne.
 
Den skal have vinterfrakke på derude og så skal jeg prøve at formere den i stor stil næste forår.
Ja det er stadig sjovt at være havenørd!!!
 
 

søndag den 23. september 2012

Nye studenter.



De gamle stauder er jo meget populære og i foråret såede jeg to slags studenternelliker. De belønner mig så også nu med fine blomster. Farvevalget var helt bevidst, idet jeg i forvejen kun har den sorte.


 
Lilla-hvide

 
og rosa-hvide.

 
Og så har jeg fået opformeret rigtig mange af de mørke heuchera.
I år syntes jeg de har været rigtig sene til at komme i vækst, men her i sensommeren er der sket noget.
De skal pottes om en gang mere her i efteråret, så er de så godt som klare til forårssalget.
 
God søndag.

onsdag den 25. juli 2012

Plantekøb i Østrig.


I en kort afstand fra hvor jeg boede under ferien i Alperne, var der hele tre planteskoler. En økologisk og to traditionelle. Så jeg gik på plantejagt i dem i håb om at finde spændende planter. Og jeg kom da heller ikke tomhændet derfra, selvom udvalget ikke var så stort som jeg havde håbet. Jeg havde forestillet mig at der ville være flere oprindelige planter fra Østrig end tilfældet var. Det skyldes at jeg kender planteskolen "Sarastro Stauden", der har et kæmpeudvalg, men den lå for langt væk til at jeg fik den besøgt denne gang. De har forøvrigt også postforsendelse.



Denne søde phlox hedder "Bright Eyes" og har den skønneste duft.


En anderledes astilbe ved navn "Inshiriach Pink" og et kønt løv og yndig blomstring.


Nye græsser: bagerst Carx fima "Olomucana", til højre Pennisetum "Little Honey" og forrest den lille Koeleria glauca "Pyrenaen"


En messingfarvet paletblad og to nye navnløse heuchera.


Bagerst til venstre Tiarella lacinata "Pink Bouquet", til højre Scutelaria scordifolia og forrest Isotoma flu. "Country Park".


En Centaurea i dværgform.
Jeg synes ikke det ligner sådan en, men det er det eneste der står på skiltet. Hvis nogen genkender planten, vil jeg være rigtig glad for mere information. Ellers er det jo også altid sjovt med "lykkeposer" eller hvad man nu kan kalde det.


Og jo, også noget af dette.
Jeg indrømmer gerne at jeg har dem og jeg vil ikke dele mine planter med dem.