Der er så meget at glæde sig til

i de næste uger. For nok er jordbærrene modne nu, men efter dem går det slag i slag. Lige om lidt skal der spises rysteribs til de nye kartofler, laves solbærsyltetøj og saft.

I det lille drivhus står der lige nu den skønneste, store duftende korianderplante. Den er selvsået, noget jeg ikke har oplevet den gøre før. Men tak for det.

Og som om een ikke er nok, har jeg fundet en lille mere.

I det andet drivhus er der godt gang i vinen. Mange af de først ansatte drueklaser fik frost, men der er nu en hel del. Endvidere har den sat endnu flere små klaser og i drivhuset plejer de at nå at blive både store og modne.

Og udenfor har jeg haft gang i et lille handywoman-projekt. Fik ryddet godt op i et lidt vildt område og lavet en ny låge og indgang til alle planterne oppe på marken. Lagt en masse sten, så der er nye havegange at gå på. Dejligt.

Og så lige dagens rose: Nellikerosen eller F.J. Grootendorst. Findes i en rosa variant også.

Desværre er den total duftløs, men ualmindelig i sin opbygning og man er ikke i tvivl om hvorfor den hedder sådan.

Morgenbilleder

skal tages i nattøj, ikke?

Jeg var ude så tidligt tirsdag morgen at kun hønsene var stået op. Selv hunden gad ikke gå med på morgenturen.
Jeg elsker de morgener her om sommeren, hvor ingen andre er aktive, plukke et friskt jordbær og indsnuse den nye dag.

Efter en lillle "ferie" er der gang i æglægningen igen. Gad vide om nogen af hønsene vil ruge i år? Ellers gør det heller ikke noget. Så venter jeg bare på kyllingerne til næste år.

Fersknerne vokser godt i drivhuset. Det er sorten Mamie Ross.

Valmuen Black Peony. Som den fineste silke.
Jeg drysser frø rundt om i haven med rund hånd når kapslerne er modne. Jeg synes den passer så fint ind næsten overalt.

Ghislaine´s nabo er så skøn. Og ja, der måtte jo komme rosenbilleder.












Min nyeste rose er Brown Velvet.
Orange/brun/rød.
Indfrier forventningerne til fulde.








Og det var kun hønsene der så mig.

Og så er der

endnu flere roser at se på. Indrømmet, jeg er absolut rosenfan og har rigtig mange i haven. Af enhver slags.
Gamle, historiske, slyng, klatre, nye, moderne, engelske, bunddække.

Polstjärnen. En sommerblomstrende slyngrose. Den rose der kan klare sig længst mod nord i Skandinavien.








Paul´s Himalayan Musk. Også en sommerblomstrende slyngrose. Kan om nogen dække et kæmpeareal, f.eks. et helt træ oppe i flere meters højde.








Albarosen Semiplena er så flot med dens gule øje og skønne duft. Sund og hårdfør som alle Albaroserne er.

Alba Maxima, adskiller sig ved at være meget fyldt og så er knopperne så flotte inden udspring.

Lige nu

er den første af den dejlige dahlia Osirium sprunget ud og viser sin flotte blomst. Sidste år fik jeg ikke bestilt den før det var for sent - der var udsolgt. Så i år har jeg købt tre.

Een blomst i en buket med store hostablade, mere skal der ikke til for at den tiltrækker sig fortjent opmærksomhed. Og sæt buketten i en turkis vase, så skal i bare se løjer.

Men der er også andre smukke blomster lige nu. Roserne kommer i en lind strøm.

Denne skønne cerisefarvede har jeg i skrivende stund glemt navnet på. Det er en gammel, fyldt og stærkt duftende sag, som står omgivet af mørkbladede dahliaer. De er dog ikke sprunget ud endnu.





Denne yndige dame er Austinrosen The Mayflower. Også en pålidelig og sygdomsfri rose.
The Mayflower var navnet på det skib, der i 1620 førte de første pilgrimme fra Plymouth i England til Massachusetts i USA.

Euphrosyne

Dette mærkelige navn tilhører en rose fra 1895.

Jeg kan godt lide den engelske havearkitekt Gertrude Jekyll´s tanker omkring haver. For nogle år siden satte jeg for at finde ud af, hvor mange af hendes yndlingsroser der var til at få nu om dage. Og det var desværre ikke så mange, som jeg kunne ønske mig.
Men Euphrosyne var til at få hos Knud Pedersen, Rosenposten.

Euphrosyne er en slyngrose med små blomster og en dejlig theroseduft. Den vokser langsomt men støt og klarer vore vintre godt. Eneste minus er at den kun er sommerblomstrende.

Beklager at billederne er lidt uskarpe.

Havevandring.

Sådan hed det da jeg var barn og mine forældre åbnede haven for interesserede. Det hedder det også stadig mange steder men det mest brugte udtryk nu er nok: åbne haver.

I sidste uge var der åben have hos min nabo. Han havde ikke prøvet det før og var noget spændt på det. Vejret er jo ikke en uvæsentlig faktor i den sammenhæng og det holdt tørvejr indtil arrangementet var ovre.

Min nabos have er med mange grønne rum. De fleste etableret over de sidste mere end tyve år og før der for alvor kom focus på dem.

En elipse af bøg og taks. Desværre har nogle af taksene taget skade af vinterens kulde.

Et kvashegn, hvor en uægte jasmin står og dufter. Derudover er der plantet kaprifolier der skal dække hegnet. En dejlig, fredfyldt plet.

Der er mange former og typer af stedsegrønne hække. Der er bl.a. brugt lærk og bøg.

Den anden side af kvashegnet, ind mod haven, har også siddepladser og duften af jasminen.

Her et kig ind i elipsen, hvor man rigtig kan fornemme størrelsen af den.








Det blev en meget vellykket aften hos min nabo.
Mange interesserede kiggede ind og så en på mange måder anderledes have. Flere skulle lige rundt i den både den ene og den anden vej for at få det hele med. Og det er netop alsidigheden i haverne der er det spændende og idegivende.

Jeg skylder lige at sige at der også er drivhus, køkkenhave og blomster. Men havens karakteristika er de grønne rum.

Midsommervandring i Mariager.

En absolut fantastisk aften med Anemette Olesen som guide, fortæller og inspirator. Det var intet mindre hvad min søster og jeg oplevede denne onsdag d. 22. juni.

Med udgangspunkt fra den resterende del af det gamle kloster i Mariager blev vi indført i reliktplanter, lægeurter og meget mere fra en forgangen tid. Og dog - for mange af dem bruger vi jo endnu, eller har som prydplanter i haven. Ja så er der også dem vi betragter som ukrudt.

Vi startede en dejlig aften med at spise på Postgården. Det kan anbefales.

Der blev plukket, lyttet, duftet og smagt.

Nogle meget nysgerrige små heste, der gerne ville klappes mens vi prøvede at koncentrere os om de vise ord fra Anemette.

Mariager Kirke og Klosteret i baggrunden.

Nu følger en billedkavalkade med indtryk fra Mariager - rosernes by.

Så har du aldrig været i Mariager, bør du overveje at besøge denne skønne plet.

Billederne taler vist for sig selv.

Midsommeren er hvid og dufter af hyld.

Årstiderne har farver her hos mig. Og midsommeren er så vidunderlig med sine lyse aftener og alle duftene.
Jeg har plukket hyldeblomster til hyldedrik. Den laves efter min bedstemors opskrift og er den eneste der duer her i huset. Bliver klar til Sct. Hans aften og skal nydes sammen med jordbær og is.

Jeg har en kæmpehyld bag hønsegården, så hønsene har helt sikket en stor andel i det træ´s kraft og saft.

Glæder mig til at smage saften  og tænke på min bedstemor Nina - eller rettelig Anine.

Hun var indbegrebet af en bedstemor. Hvidt hår med hårnet og altid et sødt forklæde på.

Ingang til det helt grønne rum med rosenbænken. Det eneste sted i haven hvor der ikke er blomster.

Her er der fred og ro.

Indkig fra en anden vinkel og med solen som medspiller.

Og så er min hvide pæon sprunget ud. Navnet er glemt, men hvad gør det, når man er sådan en skønhed.

Onsdag aften skal jeg sammen med min søster på midsommervandring i rosernes by Mariager. Med Anne Mette Olesen som guide, skal der fortælles om gamle klosterplanter og andet i området omkring kirken og resterne af det gamle kloster.