Midtimellem.

Jeg hører til de der har fødselsdag sådan her lige efter jul. Det var aldeles træls da jeg var barn, for så havde jeg jo ferie og kunne ikke få sunget fødselsdagssang i skolen på dagen. Og ej heller holde fest for veninderne før senere, ja oftest blev det sommer før det skete.

Jeg har heller ikke været den store ynder af at fejre mine runde dage, men fik i år den fikse idé at holde "midtimellem"-fødselsdag. Og det var da ikke så tosset, for børnene og veninderne havde rigtigt været ude og handle skønne ting.

Skønne tulipaner i flok.

Her kan jeg bruge timer på at kigge på dejlige retter, der skal laves efter lyst.

Så bliver man da glad, ikke?

For slet ikke at nævne chokoladen, de lokale øl og meget mere.

Jo, det kan anbefales.

Gæk med vinteren.

Det varer ikke længe før jeg kan plukke vintergækker. Glæder mig til at kunne fylde vasen som sidste år. Overalt under bladene, myldrer små grønne spidser op.

Utroligt med den her vinter - eller mangel på samme.

Der er mange fordele: skal ikke varme ret meget op eller save så meget brænde.

Skal ikke skovle sne i dynger.

Kan gå dejlige ture i naturen og haven. Der er stadig svampe at samle.

Men der er jo også ulemper. Gad vide hvad skadedyrene synes om varmen!!

Kan jo blive helt  bekymret ved udsigten til sneglenes overlevelsesevne.

Nå men den sorg til den tid.

Julefred og rødgran.

Min barndoms kirke.
Ligger så højt oppe på en vindblæst bakketop, at den ses mange kilometer væk på sådan en klar eftermiddag som det var tilfældet i år juleaften.
Her gjorde jeg stop på vej til julefest hos min søster, for en krans skulle nedlægges på familiens gravsted.

Efter en stille stund ved kirken, fortsatte vi ud i det himmerlandske landskab, igennem skov og bakker til vi nåede bestemmelsesstedet.

Og jeg gjorde store øjne da vi kom indenfor hos min "lillesøster", for hun havde købt en rødgran!

Det var vort barndoms-juletræ og jeg har altid selv en rødgran; de år jeg altså har et juletræ.

Så er det altså rart at være storesøster!!

Hun - min lillesøster - er forøvrigt også ved at blive en rigtig havenørd, så det er dejligt med smittende interesser. 

Fortsat god jul derude.

Glædelig Jul.

En rigtig glædelig jul skal lyde til alle.

Ikke mere pyntning, bagning eller rengøring. Nu vil vi slappe af og nyde juledagene sammen med den nærmeste familie, dog krydret med nogle arbejdsdage indimellem. Det er også hyggeligt at være sammen med dejlige kollegaer.

Mit lille juletræ med al sin pynt.

Mens vi venter.

Så er det lige før.
Uomtvisteligt og uundgåeligt, julen er her.
Lun og mild grøn.
Jeg er klar, så klar som jeg synes jeg skal være.
Der er meget jeg ikke har nået, men det jeg har nået er fordi jeg har villet det.


Så mens vi venter, fandt jeg lidt flere billeder fra Stig Lauritsens pyntning af Voergård Slot.
Jeg kan blive ved med at finde inspiration i hans flotte og naturlige måde at gribe opgaven an på.

Tableau.

Om sommeren fyldt med blomster, nu med naturens pynt.

Et højt jernbord står fast udenfor huset. Da jeg havde en hel del tilovers efter krukkepyntning osv., tog jeg overskuddet og fyldte bordet op med det. Bunden er lavet af birkeris og så er resten bare lagt tilfældigt og absolut uden system.

En krans til kirkegården.

Bundet med flere slags stedsegrønt fra haven. Når den lægges på grangrene, vil den ikke forsvinde i alt det grønne. Og holdbarheden er god, for den er helt frisk.

Sommer i december.

Nogle sommerblomster vil bare ikke give op. Tvillingeblomst eller diascia står endnu med nogle blomster her op mod jul. Det har jeg oplevet før og sågar også at de har overlevet milde vintre i krukkerne. Det skyldes at en del af deres rødder faktisk går ret dybt og selvom de ser døde ud, kommer de igen året efter.

Sikke en vilje den udviser.

Ser helt glaceret og voksagtig ud lige efter at sneen er smeltet.

Jeg er spændt på at se om den overlever. Chancerne er gode med en mild vinter, da disse planter står i en kæmpekrukke tæt på husmuren.

Forårsforberedelser.

Her i den mørke tid er der mange hyggelige sysler at tage fat på.

Een af dem er så afgjort at ordne frø, hvilket jeg ikke er begyndt på endnu.

Derimod er jeg godt igang med at lave stiklinger af nogle af mine planter, bl.a. coleus eller paletblad.

Denne mormorplante er blevet utroligt populær igen. Englænderne har i mange år brugt den som udplantningsplante om sommeren.

Og med alle de farvesammensætninger paletblad findes i, er der altid een der passer til sommerblomsterne.

Den mørke her hedder Black Prince og den købte jeg i Sverige for en del år siden.

Denne limegrønne kender jeg ikke navnet på, men den er uovertruffen i en hvilken som helst kombination.

Jeg har stiklingene i vand helt frem til foråret, da de vokser bedre deri. Jeg klipper dem tilbage og laver flere som var de pottede. De får ikke gødning før marts da de ellers bliver for ranglede. Rødderne kan også have tendens til voldsom vækst og så får de også en omgang med saksen.

Trøstespisning og sommerminder.

Sådan en fjerde søndag i advent, hvor de danske piger desværre tabte bronzen i Brasilien, måtte jeg trøste mig selv. Med den sidste adventsgave - eller dele deraf, nemlig Mozartkugler og kaffe.

Og da de jo var så venlige at fortælle at der er 40 graders varme derovre, fik jeg en inderlig lyst til at se på sommerbilleder.

Taget for nøjagtigt et halvt år siden.

Hvor var det så lige den tid blev af? Og hvor skal lyset og varmen være velkomment igen.

Alternativt juletræ.

For andet år i træk har jeg ikke et traditionelt juletræ i min stue. Det er der flere årsager til. Men jeg synes primært at de er blevet for dyre, også selvom jeg synes at juletræsdyrkning er en udmærket branche som man bør støtte. Derudover kan jeg lide at finde andre muligheder og løsninger uden at det går udover selve traditionen. Så derfor har jeg to store krukker med udelukkende stedsegrønne grene og så min hyldegren med pynt på.

I en stor "papmache" krukke fra Nordal står den døde hyldegren med sin pynt.

Kommer måske ikke helt til sin ret her på billedet, men i stuen er det yderst effektfuldt.

Med mine efterhånden ret gamle hjemmesyede patchwork-hjerter på.

Mere kræves ikke, synes jeg.

Sunde og robuste stedsegrønne.

Det er stadigt ret lunt at gå i haven, årstiden taget i betragtning. Og det ses tydeligt på væksterne. Når man så går derude, kan man jo passende se efter sygdoms- og sundhedstegn hos bl.a. de stedsegrønne.
Jeg har endnu ikke konstateret den svampesygdom, der har ramt mange buksbom. Om jeg skulle være så heldig at undgå den, ved jeg ikke. Det er især de storbladede det går ud over. Jeg har to, måske tre slags buksbom.

Andre typer stedsegrønne er ikke kendt - endnu - for at få svampesygdomme.

Kryptomeria findes i mange varianter. Jeg har tre og dem er jeg meget glade for.

Ikke kun er de meget hårdføre og sunde. De er også nemme at passe ind i ens have, for de findes i så forskellige typer og størrelser der alle kan beskæres og klippes i.

De har flot bark og struktur,  næsten et eksotiskt udtryk.

Så skulle det værst tænkelige ske, at buksbommene rammes som forskellige træsorter blev det for år tilbage, ja så er det udmærket at have andre typer stedsegrønne i sin have. Også for variationens skyld.

Torsdagsrunden i haven

bød på et par dejlige overraskelser og så lidt høst til aftensmaden.

Egentlig var jeg mest ude for at samle nedfaldne grene op og fjerne en masse blade inden det næste blæsevejr kommer. Men jeg kan ikke gå ud med eet for øje uden at blive "distraheret" og selvfølgelig måtte jeg rundt for at se om  der var vintergækker på vej op. For det havde jeg læst på en anden blog, at de havde observeret.

Ingen vintergækker her, men til gengæld en sød blå primula var på vej.

Og min tvillinge-julerose med knopper.

Tvilling fordi det faktisk er to, en rød og en hvid sammen.

En gave fra naturen eller en fugl for nogle år siden.. Ikke plantet af mig og ej heller flyttet.

Men flere frøsåede børn har de leveret.

Og så lige en tur i køkkenhaven for at hente sødskærm, oregano, selleripersille, brønzefennikel, timian, lemonmelisse og bladselleri.

Til de grønne frikadeller og salaten.

Og tak for det milde vejr, der gør det muligt at hente så meget ude endnu.

Ferie-dyr.

Mine smukke, søde dværghøns bliver fodret, plejet og passet.

De får grønt, korn og frisk vand

De har halm i redekasserne og kan være inde i tørvejr og varme.

De går og skraber, fortæller højlydt hvor godt de har det her i hønsegården.

Men giver de mig æg?

Nej og det har de ikke gjort længe.

Jeg ved godt at høns holder pause her i efteråret.

Og at det heller ikke er sikkert de lægger æg igen før det bliver mere lyst.

Jeg har prøvet med lys og det gør hverken fra eller til.

Disse fire er ud af samme slægt som jeg har haft de sidste ti år, men er dem der har lagt færrest æg.

Så jeg håber de finder ud af at "te" sig som rigtige høns til foråret, lægge nogle æg og ruge kyllinger ud til mig.

Imellemtiden  er det godt at jeg har søde arbejdskollegaer, hvis høns lægger mange og fine æg.

For med julebagning og pandekageelskende børn, går det altså ikke uden æg.

Træfældning.

En selvsået tjørn, der egentlig har stået og prydet ganske fint i flere år, skal fældes her i vinter.

Det skal den af flere grunde. Den er blevet ret stor og jo mere jeg beskærer den, jo vildere vokser den.

Og da jeg længe har overvejet hvad der så skal være på stedet, kom løsningen af sig selv - næsten.

Muligheden for at få nogle store bjælker bød sig.

Så nu skal der laves to store espalierer med rivnet. Der skal plantes flere roser og clematis.

Derfor er disse to billeder de sidste der bliver taget af tjørnen.

Med store , tunge regndråber står den nu.

 

Mange grene har den leveret til mine krukker i februar.

Det er nemlig et godt tidspunkt at begynde at drive tjørnegrene frem så dens blomster kan fylde stuen med den mest aromatiske og ret stærke duft meget tidligt.

Den fornøjelse går jeg heller ikke glip af, for der står en tjørn ved hønsegården også.

Så må den levere grenene til foråret.

Imellem regnbygerne

var der rigtigt dejligt vejr mandag. Temperaturen sagde godt nok kun 5 grader, men der var helt vindstille.
Så ud og få pulsen op med noget gravearbejde. Skørt, måske, men skønt og så hårdt var det heller ikke.
Bagefter fik jeg lagt en del flis ud, lavet for længe siden med "kværnen".

Det var der bestemt ikke mulighed for sidste år ved denne tid. Der bestod arbejdet i at skovle sne.

Oppe i træet ved hønsegården, sad en fasan og ventede på at hønsene blev færdige med at spise, så den kunne flyve ned og tage resterne.

Og man må sige, at den har godt overblik deroppe.

Så var den dag brugt og en smuk solnedgang afsluttede den.

Grøn inspiration.

Et loppefund er denne lidt kinesisk inspirerede krukke.

Står året rundt på min trappe. Til jul fyldt med grønne grene og ikke andet.

De næste tre billeder er fra indgangen til Voergård Slot, hvor det er grønt og naturmaterialer der hvert år anvendes.

Må indrømme at det var flottere sidste år, hvor sneen prydede det gamle slot og indgangen.

Traditionen tro er det altid de samme sælgere der er på pladsen.

Dronning Ingrid til jul.

Lidt kryptisk måske, men ikke desto mindre sandt.
I orangeriet står flere af den skønne pelargonie med blomster på endnu.
Jeg har ikke klippet dem ned, plejer først at gøre det til foråret. Om det så er helt rigtigt eller ej, ved jeg faktisk ikke. Men det plejer at gå fint og så laver jeg en masse stiklinge til den tid.

Og denne pelargonie bliver jeg aldrig træt af. Så derfor glæder jeg mig over deres villighed her i den mørke tid. De virker heller ikke til at blive stressede deraf og det siger vel i grunden alt om den plante.

I baggrunden står de gamle Lady Plymouth, en ligeså elsket een.

Lidt visne blade, der bare giver lidt mere kulør, gør ikke noget.

Den eneste forskel på dronningens blomster nu og om sommeren, er at de er næsten hvide nu hvor de lyse timer er få.

Men det vender snart og jeg glæder mig.

Inspiration af den rustikke art.

Jeg er til gammeldags og rustik jul.

Det lyder måske som en underlig blanding. Men der er  nogle ting som altid skal frem, og så er der de nye påfund hvert år.

Da jeg beskar mit gamle æbletræ i foråret, gemte jeg de flotteste og mest krogede grene til senere brug. Og jeg kunne godt huske at have set Tage Andersen bruge grene netop på denne måde.

Klip spidserne af og mal dem med en rød farve, så har man et alternativt lille juletræ.

Sat fast i ler og med mos omkring.

Der kan selvfølgelig hænges pynt på, men det agter jeg ikke at gøre.

Og nisserne, ja de hører til den pynt der skal frem. Det er nemlig børnenes.

Stormvarsel igen udenfor - julehygge indenfor.

En ny storm truer. Og jeg er forberedt. Har taget skiltet ned, flyttet stativer så de ikke vælter, ladet større træer i potter ligge ned.
Alle potterne på marken skal nok blive stående, måske enkelte af græsserne vælter. Men ellers er der faktisk meget mere læ der, end man lige skulle tro. Så må jeg jo se efter stormen om det også holder stik.

Indenfor i min stue raser ingen storme, kun julehyggen får lov til at komme herind.

Så når vejret bestemmer jeg skal være inde, er der nogle flere ting jeg skal have arrangeret til jul.

Og een af ideerne har jeg fået fra Tage Andersen, da jeg besøgte ham på Norrviken for nogle år siden.

Så kom an fredag.

Tornerosesøvn.

Så er planterne gået til ro eller i hvile, om man vil.
På rad og række står de nu under et tyndt lag sne, som ikke skader dem, tværtimod. Og der må godt ligge endnu mere over dem.
Sidste hårde vinter viste planterne at de faktisk havde rigtig godt af det. De står på plantedug, som bevirker at vand trækker igennem hvis det bliver tøvejr og jeg undgår at de rådner.

Jeg har ikke tal på hvor mange potter der står på marken.

Men der er et par stykker. Mange er pottet om i efteråret, men en del skal det først til foråret.

Og det er et arbejde jeg holder meget af.

Det er så stedet, den grønne oase bag min have, hvor alle de stedsegrønne planter står.

Det er arealet der ikke bliver til byggegrunde, men forbliver grønt område. Yes!!!

Og der var her jeg gik og frøs om fødderne for at nyde synet.

Jeg har vist geraniebørnene før, men jeg er så glad for dem og deres forskelligheder.

Og alle pletterne, der snart ser helt døde ud. Men det skal man altså ikke lade sig snyde af, for de er levende dernede i jorden og kommer igen til foråret.