torsdag den 15. december 2011

Ferie-dyr.


Mine smukke, søde dværghøns bliver fodret, plejet og passet.
De får grønt, korn og frisk vand
De har halm i redekasserne og kan være inde i tørvejr og varme.




De går og skraber, fortæller højlydt hvor godt de har det her i hønsegården.




Men giver de mig æg?
Nej og det har de ikke gjort længe.




Jeg ved godt at høns holder pause her i efteråret.
Og at det heller ikke er sikkert de lægger æg igen før det bliver mere lyst.
Jeg har prøvet med lys og det gør hverken fra eller til.

Disse fire er ud af samme slægt som jeg har haft de sidste ti år, men er dem der har lagt færrest æg.
Så jeg håber de finder ud af at "te" sig som rigtige høns til foråret, lægge nogle æg og ruge kyllinger ud til mig.

Imellemtiden  er det godt at jeg har søde arbejdskollegaer, hvis høns lægger mange og fine æg.
For med julebagning og pandekageelskende børn, går det altså ikke uden æg.











2 kommentarer:

  1. Ih hvor er de skønne, Helga! Og meget meget flotte.

    Ja, racehøns holder pause i vinterperioden. Her hos os gør det ikke noget, da vi kun har høns for hyggens skyld. Men det er naturligvis dejligt med æggene også.

    Den race, som vi har haft, der lægger færrest æg, er Orpington, som vi har haft siden starten (år 2000). Jeg kan ikke forstå, at der ofte står skrevet, at de er gode æglæggere. Mine Australorps lægger mange æg - og de lægger stadig æg sådan hver anden dag.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Kære Helga, jeg tilslutter mig Marlenes erfaring. Jeg har Orpington, de lægger ikke æg om vinteren; med mine Australorps går det lidt bedre. Men med en helt anden slags går det til gengæld forrygende. Den senest tilkomne race i hønsegården - Araucana (dem der lægger mintgrønne æg) er myreflittig; selv her om vinteren.

    Kh Birgitte

    SvarSlet