onsdag den 14. december 2011

Træfældning.


En selvsået tjørn, der egentlig har stået og prydet ganske fint i flere år, skal fældes her i vinter.
Det skal den af flere grunde. Den er blevet ret stor og jo mere jeg beskærer den, jo vildere vokser den.
Og da jeg længe har overvejet hvad der så skal være på stedet, kom løsningen af sig selv - næsten.

Muligheden for at få nogle store bjælker bød sig.
Så nu skal der laves to store espalierer med rivnet. Der skal plantes flere roser og clematis.



Derfor er disse to billeder de sidste der bliver taget af tjørnen.
Med store , tunge regndråber står den nu.

 


Mange grene har den leveret til mine krukker i februar.
Det er nemlig et godt tidspunkt at begynde at drive tjørnegrene frem så dens blomster kan fylde stuen med den mest aromatiske og ret stærke duft meget tidligt.

Den fornøjelse går jeg heller ikke glip af, for der står en tjørn ved hønsegården også.
Så må den levere grenene til foråret.





1 kommentar:

  1. Kære Helga, det lyder som en god plan! Jeg har flere gange tænkt på at plante nogle tjørn her hos mig; din fine beretning om tjørnens endeligt minder mig om, at det projekt skal sættes i værk. Tjørnegrene i vase lyder inspirerende. Det er livsbekræftende at drive nøgne grene frem til blomstring og duft.

    Kh Birgitte

    SvarSlet