Viser opslag med etiketten Tema 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tema 2013. Vis alle opslag

lørdag den 12. januar 2013

Sorte hindbær.



Hvem får ikke lyst til at sætte tænderne i disse saftige bær?
Det er de sorte hindbær "Black Jewel". Jeg købte den første plante i Tyskland for år tilbage og har siden haft den fast i sortimentet. De smager vidunderligt, er uhyre lette at passe. Een plante bliver flere meter lang og bred. Ulempen - hvis den er det - er at den har torne. Men det har de fleste roser også.


Mums!




Om vinteren også et flot indslag i køkkenhaven, op ad hegn eller pergola i prydhaven.


Denne flotte, rødgrenede bandit har også torne. Det er japansk vinbær.
Behøver plads, men er ellers nøjsom og kan stå i halvskygge.

Og hvorfor så skrive om bær lige nu?
Jo, det er nu mange sidder og planlægger hvad haven skal bruges til. Selvforsyning er kommet voldsomt tilbage og fylder meget hos havebrugerne. Og ikke nødvendigvis på traditionel vis, hvor nytte og pryd holdes adskilt. I disse år blandes det og det giver altså en helt anderledes dynamik i haven.




lørdag den 29. december 2012

Gult løv.



Astilbe Color Flash Lime er også et bekendtskab værd.  Det flotteste gule løv hele sommeren og så efterårsfarver der byder på det hele.
Blomsterfarven er jeg ikke så vild med, men de kan klippes af, da det kun er for løvet jeg har planten.












Som alle astilber generelt, er de utrolig robuste og nemme.

fredag den 28. december 2012

Det handler om løv i 2013.



Hvert år sit tema og næste år handler det i høj grad om løvet.
Det har i mange år fascineret mig at finde frem til nye og spændende planter. Især de sorte, de gyldne og de sølvfarvede har jeg mange af. Men horisonter skal jo udvides og de sidste par år har en del brogetbladede sneget sig ind i sortimentet.



Sidste års bestseller: Astilbe Color Flash.

Løvet har nærmest høstfarver hele sæsonen og de sødeste cremefarvede blomster.
Mange astilbers blomster falder normalt ikke i min smag, men denne er bare så god, smuk og holdbar. Løvet er smukt i sig selv og kan med fordel anvendes som suplement i buketter.



Filipendula Red Umbrellas lykkedes det mig ikke at skaffe sidste sæson da den blev udsolgt lynhurtigt. Så jeg var hurtigt ude og fik den bestilt i god tid, for den bliver også et "must" er jeg sikker på. Mjødurter er i det hele taget en fantastisk plantetype til de danske haver.

Så når vi  har rundet nytåret, ved jeg godt hvad jeg skal lave: opdatere plantelisterne på hjemmesiden og dernæst skal der skrives skilte.