Viser opslag med etiketten Græsser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Græsser. Vis alle opslag

tirsdag den 7. oktober 2014

Forhaven i efterårspragt.

Mit forårsprojekt var en ændring af forhaven. Væk med den rodede blanding af blomster og buske og en mere strømlinet og ensartet indretning af den. Jeg valgte at anvende mine yndlingsmaterialer - jern og sten. Farvevalget på planterne er grønt og så de mørke. I jernkasserne vokser udelukkende en græs og derudover er der plantet hasselurt imellem dem.


Hasselurten fylder endnu ikke hele pladsen mellem kasserne, så derfor har jeg sat dahlia Karma Choc der nu i sensommeren.


Jernkasserne er 40 x 40 cm og uden bund. På den måde kan græsserne fint gå i dybden og jeg risikerer ikke at de rådner af vinterens fugt.


Er ganske tilfreds med resultatet og når først det er vokset helt til, udgør det en flot helhed.
Mon ikke også dahliaerne skal være der næste år - det tror jeg, da de passer så fint med den øvrige beplantning.  Glæder mig til at se græsserne stå med rimfrost på til vinter.



torsdag den 20. februar 2014

Gjorde da store øjne

da jeg på morgenrunden i haven opdagede at blåaks - sesleria heufleriana - allerede nu står med de smukke blåsorte aks. Så tidligt på året har jeg ikke før oplevet blomstre.



Billederne viser to forskellige planter næsten side om side, men lidt forskelligt fremme med blomstringen.