Viser opslag med etiketten Mørkløvede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mørkløvede. Vis alle opslag

søndag den 14. april 2013

Chocoholic eller chokoladeafhængig.



At jeg ynder de mørkbladede planter, vil vist være mange bekendt. En passion som Karen Platt åbnede mine øjne for og som gjorde at jeg måtte eje hendes bøger.  Og de bliver slidt, for de bruges så ofte. Enten som opslagsbøger eller som inspirationsgivere.


Så smuk er "chokoladen".


Tæt, kompakt og ikke så høj som mange andre sølvlys.


Det smukkeste, mørke løv. Næsten metallic i solskin.

Jeg fik de første hjem sidste år og idag har jeg atter pottet en del op.


søndag den 13. januar 2013

Dette gav mig idéen til det jeg skal



lave om i min forhave. Jeg skal have en hel skov af små, sorte birke i jernkasser med sorte violer i bunden. Og så skal der stå græsser i mindre kasser.


  • Love these planters....filled with Hellebore's, Pansy, Black Mundo Grass, Mini Daffs and last but not least Coral Bark Maple (Acer palmatum 'Sango-kaku')

Photo by love life & laugh

    Jeg blev i den grad inspireret af dette skønne billede.
    Og kom i forårshumør på sådan en kold søndag. Nu kan jeg slet ikke vente til frosten går af jorden og jeg kan komme igang med projektet.


    Så stor bliver "skoven" ikke, mindre kan også gøre det.


    Så flot er farven også i virkeligheden.

    Sidste år lykkedes det mig at skaffe nogle af de sorte birke bl.a. fra Holland. Der er ikke så mange på markedet. Hvor mange jeg får i år, vides ikke, men der er stadig kun få på markedet. Men jeg leder videre. 


onsdag den 18. juli 2012

En mærkelig een med mere


"The Squaw" hedder den røde monarda herunder. Det er en ganske almindelig rød een af slagsen. Men denne blomst ser da en kende underlig ud. Minder mig om en ugle eller en airdale-terrier.
Og ellers kommer der stadig flere blomstrende stauder til i disse dage.



Kan altså ikke lade være med at trække på smilebåndet over den her.


Mørkbladet perikon er også i blomst nu.


Floks "Valentina" venter lidt med blomstringen endnu.


Det samme gør eupatorium "Chocolat" også.
Men da det er for løvets skyld jeg mest har de her stauder, betyder blomstringen og tidspunktet ikke særligt meget.



søndag den 8. juli 2012

De sorte birketræer.


Jeg mødte ved en tilfældighed en hollandsk planteskoleejer på markedet i Kiekeberg. Og jeg blev da glad da jeg fandt ud af at den planteskole havde de sorte birke "Crimson Frost", for jeg skulle bruge nogle stykker af de mørkløvede. Her i landet var/er de næsten ikke til at opdrive idet mange af de pottede gik til i vinter.

Jeg opkøbte de resterende  7 stk små træer fra Holland og fandt 4 mere hos Lønbæk Planteskole. De sidste er af sorten Purpurea og noget større.
Alle birkene vokser rigtigt godt nu, er blevet pottet om 2 gange og kan plantes til efteråret.



Betula "Crimson Frost"


Betula "Purpurea"


Betula "Crimson Frost"






Min egen Betula "Purpurea".
Er nu ca. 10 år, står i en kæmpekrukke men sansynligvis vokset igennem.
Jo ældre, jo flottere.

De sorte birke skal stå i en lille birkelund.

Og de er solgt/reserveret allesammen.
Nu er jeg gået igang med at forsøge at formere dem. Et spændende og udfordrende projekt.

fredag den 11. maj 2012

Black is black.


Mit nye "vækkeur" galede kl. 06.20 torsdag morgen. Måske også tidligere, men det var første gang jeg hørte ham. For da var jeg på vej ud ad døren for at hente planter.

Da jeg kom hjem, styrtregnede det og mine forhåbninger om en masse aktivitet i haven gik fløjten.
Et kort ophold og jeg var ude og kigge til flere af mine sorte/mørke planter. Jeg har nemlig en plan, som jeg først fortæller om når jeg er mere klar.



Det nyeste sølvlys "Chocoholic" vokser planmæssigt.



Og lige om lidt blomster det mørke engelskgræs med helt pink blomster.



Alunrod eller Heuchera er og bliver en yndlingsplantetype.



Dette farvespil ændres til næsten helt mørkt når bladene bliver ældre.



Min yndlingstomat er Black Russian og en mængde planter er resultatet af frøhøsten sidste år.



Og når det så regner skomagerdrenge, kan man jo lige så godt stå i tørvejr og klippe hunden.
Op på bordet i carpoten med en masse godbidder i lommen og så gik det som en leg.

Zenta var faktisk ret velfornøjet bagefter og syntes ikke at bryde sig om regnen.
Fri hundevask og herefter en tur med børsten.


lørdag den 17. marts 2012

Sort helleborus.

I min have har jeg nogle forskellige helleborus orientalis, alle Helen Ballard - hybrider. Købt engang for mange år siden, da jeg i min uvidenhed kaldte dem alle for juleroser. Det gør jeg nu oftest
stadigvæk, gamle vaner er svære at skille sig af med.

Nå, men den helt store udvikler af helleborus for år tilbage var Helen Ballard. En engelsk havedame, der lidt sent og ved et tilfælde fandt interesse for de planter. Idag kan de stadig købes og den største special-planteskole med hendes planter ligger i Wales.
Den hedder Farmyard Nurseries  her linket til den: http://www.farmyardnurseries.co.uk/index.html

Forøvrigt arbejder de på at fremelske en abrikos-farvet og er vist meget nær målet. Spændende.



Jeg tror det startede med 5 forskellige hybrider og de har siden krydset sig og er blevet til en del flere.
Nu er der så et "frøbarn" på vej i blomst og stor var min glæde, da jeg kunne se at det bliver den mørkeste jeg kommer til at have i samlingen.



Den er da smuk, ikke?



Dette er et af naturens luner, eller måske en gave fra en fugl.
Den klump af både en rød og en hvid har jeg haft nu i mange år og jeg har ikke tænkt mig at dele den.



Denne købte jeg for at være sort. Det er den ikke, men måske den har lagt gener til den nye.
Den står ret langt væk fra de andre, men naturen er jo meget hjælpsom med spredning af frø, så hvem ved. Det er jo det spændende med frøplanter.




onsdag den 30. november 2011

Efter stormen og så en angelica.

Så er der ryddet op efter stormen - næsten. For der er da godt flyttet om på nogle blade og grene.
Ellers må jeg siges at være sluppet heldigt, når jeg ser på drivhuse og andet her i nabolaget.
Da jeg var godt igang herude, opdagede jeg at der står en sød mørk kvan og blomstrer.


Smuk farvekombination med den mørke rosa op mod taksen´s friske grønne.
Helt tilfældigt.


En halv meter blade - mindst - har lagt sig her ved clematisen og taksen.
En god dyne for planterne hvis der var frost.


Flere favnfulde birkeris har jeg samlet op.
Super, for jeg skal have lavet mange flere kranse.

Så intet er så skidt .......




søndag den 15. maj 2011

Elsket og hadet.

Sig navnet berberis og mange ryster på hovedet. Den stikkende sag kan man da ikke seriøst overveje at plante i sin have. Jo, det kan jeg ihverttilfælde. Jeg har faktisk tre, to mørkbladede og en brogetbladet.

Berberis er helt ufortjent blevet det stedbarn ingen vil have. Det vil jeg godt være med til at lave om på. Det første man skal gøre, er at overveje hvor man vil have den. Selvfølgelig ikke yderst hvor de små barnefingre kommer eller fodbolden lige sparkes ind.


Jeg har dem af flere grunde: faktisk synes jeg den er flot, det mørke løv er smukt og blomstringen er ikke at kimse ad. Senere bruger jeg ofte grene fra buskene i mine buketter.

Man kan også plante den i midten af et bed, stamme den op og plante lave buksbom omkring. Så ligner det en mørk fontæne i en grøn vase.


Så prøv at se på denne smukke busk´s fortrin fremfor helt at forkaste den. Den kræver ikke meget, kan stå i sol såvel som halvskygge.