stadigvæk, gamle vaner er svære at skille sig af med.
Nå, men den helt store udvikler af helleborus for år tilbage var Helen Ballard. En engelsk havedame, der lidt sent og ved et tilfælde fandt interesse for de planter. Idag kan de stadig købes og den største special-planteskole med hendes planter ligger i Wales.
Den hedder Farmyard Nurseries her linket til den: http://www.farmyardnurseries.co.uk/index.html
Forøvrigt arbejder de på at fremelske en abrikos-farvet og er vist meget nær målet. Spændende.
Jeg tror det startede med 5 forskellige hybrider og de har siden krydset sig og er blevet til en del flere.
Nu er der så et "frøbarn" på vej i blomst og stor var min glæde, da jeg kunne se at det bliver den mørkeste jeg kommer til at have i samlingen.
Den er da smuk, ikke?
Dette er et af naturens luner, eller måske en gave fra en fugl.
Den klump af både en rød og en hvid har jeg haft nu i mange år og jeg har ikke tænkt mig at dele den.
Denne købte jeg for at være sort. Det er den ikke, men måske den har lagt gener til den nye.
Den står ret langt væk fra de andre, men naturen er jo meget hjælpsom med spredning af frø, så hvem ved. Det er jo det spændende med frøplanter.
Du verden så flott julerose! Det er nok den planten jeg ikke får til, men savner mest i hagen min!
SvarSletJa den er vel nok fin, jeg har også en meget mørk påskeklokke, den frøsår sig villigt, så det er spændende at se de nye frøplanter, når de en gang bliver store.
SvarSletDejlige påskeklokker! Jeg har ikke selv så mørke klokker, men smukke er de :-)
SvarSletK.Gro
Kjempe flott! En kan ikke få for mange juleroser er mottoet vi lever etter.
SvarSletMørke juleroser har noe mystisk over seg og de fylte sorte er også nydelige :-)
Jeg kalder dem også stadig for juleroser - ikke af uvidenhed (!), men af stædighed. For så skal vi jo også til at kalde alle arterne deres rigtige navn? Og skal vi være helt korrekte, hedder de ikke Helleborus orientalis mere - men Helleborus x hybridus ;-)
SvarSletKh. Marlene