torsdag den 22. marts 2012

Og vinderen er?

Projekt såning af rosenslynger, hvor jeg har prøvet med at stille frøene flere steder, har fundet sin vinder.
Vindueskarmen i køkkenet er det sted hvor de har spiret allerbedst. De spirer ret uens, men kommer godt og der er vel en spireevne på næsten 100 %. Det er jeg meget tilfreds med set i lyset af at det er mine egne frø.






Når de bliver lidt større, prikles de om enkeltvis i større potter og i april stilles de i kolddrivhuset.
Dog skal man lige lytte til vejrudsigten, for er der udsigt til kolde nætter, får de en dyne på i form af  en tynd dug.



Resultatet skulle så hen over sommeren blive sådan.
Een lille rosenslynger kan altså blive til dette.


8 kommentarer:

  1. Ja, det er dejligt at ha' noget at glæde sig til. Jeg har også sået rosenslynger i år. Og de er kommet op, men det tog lang tid, syntes jeg. Til sidst satte jeg potten på radiatoren. Det hjalp :)

    SvarSlet
  2. Altid dejligt når de små planter pibler op - Man blir' så stolt. ik'? :-)

    SvarSlet
  3. Mine står med nogle usle spirer som lige så godt kunne være ukrudt. Som om de er gået helt i stå efter de kom op... Forrige år prøvede jeg også med rosenslynger og endte med at købe en på planteskolen. Den blev til gengæld helt forrygende, så måske er det også den vej jeg må gå i år. Men tak for kigget til dine spirer, så ved jeg da, hvad der (måske) venter mig :o)

    SvarSlet
  4. Hej Helga. Sikke et spændende projekt du har gang i. Smart at eksperimentere på den måde, så du får det mest optimale ud af det.

    SvarSlet
  5. Ups, jeg skal da vist snarest have mine rosenslyngefrø i jorden. Jeg tog frø af mine egne planter sidste år, men er lidt i tvivl om, om frøene er modne, idet de er helt lyse. Hvordan så dine frø ud?

    Sidste år spirede mine købefrø ikke, men jeg var så heldig at få nogle planter af en veninde, der havde haft mere succes. Senere på sæsonen fik jeg også en købeplante af min mor, så jeg jeg endte med at have to superflotte krukker rosenslynger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Frøene er lysebrune med mørk midte - det er selve frøet.
      Prøv at lægge nogle på et stykke vådt køkkenrulle, hold det fugtigt og se om frøet svulmer lidt op.
      Eller tag chancen og så dem. Hvis selve kapslen er tør og sprød, så er frøene sikkert modne.

      Ellers skriv til mig og jeg sender nogle.

      Slet
  6. Jeg har også sået Rosenslyngefrø af egen høst. De spirer også fint, men jeg synes også de er meget skrøbelige. Håber de kommer igang, da jeg gerne vil fylde potter med pilestativer. Det er en flot og meget billig sommerblomst til terrassen.
    Jeg har i mange år haft godt held med pragtsnerlen - eller hedder den traktsnerlen? det har jeg ikke kunnet finde ud af. Men den spirer meget fint.

    SvarSlet