Kun for sjov og børn eller "ET is here".

I min ellers forholdsvis vilde have, har jeg enkelte lige linier og et par stramme elementer i form af mine ligusterhække, buksbomhække og buksbomkuglen. Jeg er total autodidakt udi kunsten at klippe og beskære, men indimellem overtager lysten til at gøre noget helt vildt. En selvsået taks har fået lov til at vokse sig stor, jeg har klippet i den et par gange uden helt at kunne se hvad resultatet kunne blive. Men for en månedstid siden, stod den bare der og lignede ET der trængte til en klipning.

Så her står han og skuer enten ind i haven eller ud mod indkørslen. 

Det må tiden vise eller beskueren selv bestemme.

Når mit barnebarn Jonathan kommer, skal vi finde trolden ET.

En have må altså også gerne være for sjov og for børn og barnlige sjæle.

"Butterfly Garden".

Det er ikke længere siden end igår, at jeg så de rigtige sommerfugle flakse rundt ude i haven. Lokket frem af den lune og solskinsfyldte dag - hele 18 grader røg mit termometer op på. Jeg nåede dog ikke at indfange nogle af dem med kameraet, men skød istedet for de "faste beboere".

Efterårets krysanthemum og jern går nu ganske godt sammen.

Symbiose af den sjove slags: som knop kommet igennem sommerfuglen og nu udsprungen.

Så den er så at sige fanget på stedet.

Rosyjane og udsigt til weekend.

Gaura lindheimeri er en vildtvoksende nordamerikansk plante. Herhjemme sælges den ofte som en staude, men min erfaring her fra det nordjyske er, at man skal betragte den som en sommerblomst.
Den findes efterhånden i mange farvetoner, men i foråret fandt jeg en med tofarvede blomster - på plantemarkedet i Kiekeberg.

Den har det fine navn Rosyjane og jeg vil prøve at tage nogle stiklinge og overvintre dem i orangeriet. Det kunne jo være sjovt hvis den er til at opformere.

Som en fontæne står de utallige blomster.

Så er der dømt weekend igen.

Vandkanden skal vist ikke bruges, denne slet ikke da den er utæt og derfor fået selskab af en rosa bacopa.

Dette skal bruges i pauserne.

Godt at sidde og skrive planteskilte ved og så drikke kaffe - i pæne mængder.

Altid lige ved hånden.

Håndredskaberne skal være nemme at finde og dette arrangement passer mig fint.

Og de behøver ikke blive gemt af vejen.

Anden, det er en helt speciel historie.

Den kommer måske senere.

"Kontorkastanie" og se lupinen vokse.

Mit lille arbejds- og skrivebord i orangeriet har nu i 3 år haft en særlig plante stående. Ikke en traditionel kontorplante.
Historien er kort og godt den at en sød nabodreng kom med en kastanie til mig og jeg satte den for sjov ned i en potte jord. Selvfølgelig spirede den, for hvis der er et træ jeg ikke skal have  i min have, ja så er det et kastanietræ.
Men nu begynder det trods usle kår i potten, at blive for stort. Om det kommer ud i en større krukke eller hvad der skal ske, ved jeg ikke. Indtil videre får det lov til at stå her.

Det bliver lidt underligt når det af pladshensyn må flytte fra sin vante plads.

Og så følger der næsten en lille videofilm af mine lupinfrø i drivhuset.

I disse regnvejrsdage har jeg tilbragt tid med at potte småplanter op og kom så til at se på bakken med lupiner. Troede først ikke mine øjne, men jo. Jeg kunne næsten se dem vokse.

På en time har det tredje frø bevæget sig pænt op og flyttet mulden.

Det er da lidt sjovt at følge.

Regn og "leg".

Ja når man skal spurte rundt mellem regnbygerne for at undgå de største dråber, må man jo finde på noget andet at lave. F.eks. gå i drivhuset og potte flere småplanter op.

Min favorittomat "Black Russian" blev udvalgt til det og nogle af de sidste eksemplarer blev plantet i små dåser. Det har jeg gjort i flere år nu. Ikke at de bliver produktive, men mest for sjov og så fordi jeg synes det er så hyggeligt med dem i drivhuset sammen med de andre skøre påfund jeg har der.

Små huller i dåserne, lavet med et søm og så er der dræn.

Underskålen kan de fleste nok genkende som en gammeldags kageform.

Vandkanden indenfor rækkevidde. For de skal ikke vokse meget før de kræver rigtig meget vand.

Udenfor i regnvejret lader engkabbelejen sig ikke gå på af vejret. Kan se hvormeget de vokser dagligt og store knopper vidner om den forestående blomstring.

De søde blå skillaer kan lidt endnu, men når den takker af, begynder mange andre.

Så forøvrigt den flotteste regnbue onsdag.

Sjældent at farverne er så tydelige som tilfældet var der.

Torsdag og den halve uge er gået, alt for hurtigt!!

Jeg ved en --------- !

Oppe på stigen og lystigt igang med beskæringen af avnbøge-buen, stødte jeg ind i sød lille fuglerede. En brugt ganske vist, men så elegant og velbevaret, at man ikke skulle tro at den har været igennem en vinter..
Det var nu heller ikke fuglesang, der var dominerende under arbejdet. Min søde kat Knirke har besøg af to højrøstede bejlere.

Jeg kan ikke mindes at have lagt mærke til den sidste sommer. Men det er jo heller ikke meningen.

Den får lov til at blive, for måske den kan genbruges.

Hvem ved.

 

På høje tid.

Fimbulvinter.
Vi skal have den koldeste nat indtil videre. Det er sikkert rigtigt, for der er sørme koldt derude.
Godt at der er vindstille,

Så jeg hygger mig indendøre og får læst lidt. Lige nu får jeg mig et godt grin, for denne bog er noget for sig selv. Lånte den for længe siden af  en veninde, og nu er tiden kommet til at få den læst.

Min hushane er også et af de mange loppefund.

Totalt kitchet, med lidt franske aner.

Forfatteren hedder Karel Capek.

Bogen "Et  år med min have" udkom i 1957 og og med stor humor har han skrevet bogen

"til belæring for alle havevenner".

Alle vi havenørder vil genkende os selv.

Grine når vi læser om hvordan forfatteren får en ven til at bare lige kigge lidt efter et par planter, mens han tager på ferie, for så at ende op med at passe hele haven, slå græs, klippe hæk osv. 

Sund for lattermusklerne

sådan en kold vinterdag.

Was ist das für ein ding?

Jeg må da nok lige love for at jeg spærrede øjnene op, da jeg så denne mystiske tingest på et dunhammerblad. Altså en dunhammer jeg har i min have.

Den er vokset ud af bladet og er egentlig bare som det ses på billedet. Den stængel der ses, har ikke forbindelse med "dingen".

Jeg venter spændt på at høre om dette vækker genkendelse hos nogen.

Finurligheder

Sommetider går jeg rundt og forsøger at se haven med andre øjne og fra andre vinkler end de sædvanlige. Og det er faktisk både sjovt og svært. Sjovt fordi jeg enten er nede og kravle eller kigger op eller beskuer fra steder hvor jeg ikke plejer at gøre det. Svært fordi jeg er et vanemenneske og ofte stiller mig på de kendte steder.

Under min mørke japanske ahorn gemmer der sig bregner, heuchera, potter og sten.

Sådan ser det ud i pindsvinehøjde.

Jernkrukke med kat med snegl.
Brusehoved fra en gammel vandkande.

To gamle kander beplantet med heuchera.
Står ved indgangen til haven og ser ganske indbydende ud.

Min gamle picnickurv lever sin sidste tid blandt springbalsamin.

Alle mine gamle kurve ender ude i haven hvor de gør gavn bl.a. som skjul for nogle nyttedyr.

Til sidst formulder de og indgår i naturens kredsløb.

Dagens rose: Zéphirine Drouhin.

Bourbonrose fra 1858. Børnevenlig, dvs. tornløs, remonterende og med fantastisk duft.

Og hvem har vi så der?

Jo såmænd en lille gnom.
Han er rejst hele vejen fra Østeuropa her til min lille plet.

Han var ikke  meget for at flytte, så han gemmer sig lidt blandt pletterne.

Men når han lige har tilvænnet sig, er jeg sikker på at han kommer mere frem.

Lidt reklame for en dejlig butik her i Aalborg SV: Who found Otto.

Har de skønneste gamle, autentiske ting og sager og rigtig mange møbler.