Mit lille arbejds- og skrivebord i orangeriet har nu i 3 år haft en særlig plante stående. Ikke en traditionel kontorplante.
Historien er kort og godt den at en sød nabodreng kom med en kastanie til mig og jeg satte den for sjov ned i en potte jord. Selvfølgelig spirede den, for hvis der er et træ jeg ikke skal have i min have, ja så er det et kastanietræ.
Men nu begynder det trods usle kår i potten, at blive for stort. Om det kommer ud i en større krukke eller hvad der skal ske, ved jeg ikke. Indtil videre får det lov til at stå her.
Det bliver lidt underligt når det af pladshensyn må flytte fra sin vante plads.
Og så følger der næsten en lille videofilm af mine lupinfrø i drivhuset.
I disse regnvejrsdage har jeg tilbragt tid med at potte småplanter op og kom så til at se på bakken med lupiner. Troede først ikke mine øjne, men jo. Jeg kunne næsten se dem vokse.
På en time har det tredje frø bevæget sig pænt op og flyttet mulden.
Det er da lidt sjovt at følge.
Sikke et flot stort træ du får dig ;-)
SvarSletJeg har også lige sået Lupiner her i stuen så det er sandlig sjovt at se dine Lupin spire, med rekord fart :-D hvor længe tager det før de spire?
K.Gro og god weekend
Disse har taget ca. 10 dage, men jo varmere det bliver jo hurtigere går det.
SletGod weekend.
Imponerende både med kastanien og lupinerne.
SvarSletDet er fantastiske kræfter der ligger i sådan et frø.
SvarSletDet bliver en stor krukke du til sidst skal have til dit kastanietræ..he-he... :o) Kommer nabodrengen og kigger til den?
Ja han kommer her.
Slet