Som sød musik

er denne dahlia Karma Prospero.

Mange, mange blomster giver den. Og jeg elsker den.

Min duftløse nellikerose F. J. Grootendorst.

Sygdomsfri, rigtblomstrende, tåler regnen rigtigt godt.

Sjældent har pæon-bladene været smukkere end nu.

 Lav en buket med dem og dahliaen ovenfor, så er den hjemme.

Uundværlige.

Lige siden Isabella lancerede frøene af dusksalvierne, har de hørt til mine uundværlige, årlige sommerblomster. Anvendes i buketter eller bare som farverige indslag iblandt havens andre blomster.

Flittige selvsåere er de også, faktisk såede jeg kun det første år, siden er de bare dukket op, letgenkendelige.

Oxford Blue.

Pink Sundae.

Der findes en hvid variant også, men den har jeg ikke.

Først var der 4, så var der 3 og nu har jeg kun 2.

Min hibiscus-bestand er blevet halveret de sidste to vintre. Så desto mere grund til at glæde sig over denne smukke hvide med fyldte blomster.

Den anden er ikke sprunget ud endnu, men den har broget løv og meget mørkerøde blomster.

Havemelden står nu parat med tusindvis af frø. Den er også rigtig god i buketterne. Men vil man undgå den overalt i haven næste år, skal man rykke den op inden frøene smides.

Efter regnen.

Som på klokkeslag slog regnen ned over min matrikel søndag eftermiddag. En busfuld århusianske haveentusiaster var her forbi, sidste stop på en lang tur og i det øjeblik buschaufføren lukkede døren, styrtede det ned. Det gjorde det så pænt i en times tid, hvorefter solen brød frem igen og regnbuen viste sine skønne farver. Så var det med at komme ud igen.

Springbalsaminen, den skønne bandit, stod med dryppende næse.

Så meget regn fik vi.

Druemunken - Actaea spictata - står med sine frø lige nu. Ser næsten glacerede ud i våd tilstand.

Den kinesiske vandgran med delvis våd stamme.

New Dawn med regndråber ser næsten poetisk ud.

Jeg har tre af den, og de to led forfærdeligt under sidste vinter. Den tredje har vel nået halv størrelse nu i forhold til tidligere somre. Så det glæder jeg mig over og håber at den klarer sig gennem næste vinter.

Høsttid

Jeg har plantet en ny figen eftersom den gamle gav op forrige vinter. Var egentlig indstillet på at det var slut med at dyrke dem, men man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt. Denne gang står den i en krukke, som så kan komme til at stå mere beskyttet, hvis vind og vejr igen bliver ekstremt.

En eller to ser ud til at blive spiseklare og der er ikke noget som frisk figen.

Jeg har stadig kartofler og masser af gulerødder på friland.

Og så skal der snart bages æbletærter, laves saft, koges gelé, gammeldags æblekage og masser af andet godt af æblerne. Der er færre i år, men til gengæld er de større.

Der skal plukkes blomster til buketter.

Derforuden jeg har planer om forandringer af  bede og masser af beskæring inden efteråret rigtigt sætter ind. Som sagt ønsker jeg mig en dejlig Indian Summer.

Og må så alt det regnvejr stoppe.

Hvad posten bragte.

Det er ikke så ofte jeg forkæler mig selv med gaver, hvis man ser bort fra planter og blomster. Og gode loppemarkedsfund. Men i sidste uge bestilte jeg en længe ønsket bog på Amazon.uk og for 168,72 kr alt inclusive,  blev den leveret på addressen. At åbne en pakke med en spritny bog er lige dejligt hver gang, duften er helt speciel og forventningens glæde er stor.

Dette er bogen.

Jeg skal sidde på bænken her i orangeriet og læse om denne fantastiske kvinde, der skildres på den mest livsbekræftende måde i ord og billeder.

Flere haveblade har vist billeder og uddrag fra bogen, der er fra 1994. Jeg stødte på den første gang for en del år siden og nu måtte jeg så eje den.

Havefestivalen er godt igang, og trods vejret, har jeg haft gæster hver dag. Og siger vejret pause, ja så er der gratis læsestof og kaffe til de besøgende.

Sidder man på bænken i orangeriet, kan man ikke undgå at dufte til Lady Plymouth.

I det hele taget er der så mange dufte overalt inde og ude lige nu.

Dronning Ingrid har været gavmild med blomsterne i år.

Hun er og bliver en ener.

Klar til weekenden.

Spøjs fætter med mere.

Jeg har vist sovet i et par biologitimer, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad det er denne søde larve hedder og bliver til. Som barn var jeg meget fascineret af dem og elskede at se dem bevæge sig afsted. Det er mange år siden, men jeg fik mange sjove minder frem da jeg så denne i min have.

Hvem er jeg?

En gammel kurv med torskemund og kløver.

Mere skal der ikke til for at skabe cottagestilen.

Nå jo, og så en gammel vandkande.

Flere gamle potter. De står mange steder som dekorative indslag.

Helt almindelig Sct. Hansurt.

Minder os om at sommeren snart er slut.

Men som den optimist jeg er, tror jeg på en dejlig Indian Summer.

"Gammelt guld"

Disse to fugle er ligeså tavse som den tyske vandhund, men de kommer også fra samme sted. De blev også købt på plantemarkedet i Kiekeberg i foråret. Men de påkalder sig nu alligevel lidt opmærksomhed som de står der ved døren ind til orangeriet sammen med den gamle krukke jeg hev op af containeren på lossepladsen. De kunne måske endda gå hen og blive uadskillelige, hvem ved?

Jeg har desværre ikke nået mere end et loppemarked endnu, men mon ikke der kommer et par stykker mere inden vinter. Der er så mange spændende ting at finde der.

Det dejlige jernbord er faktisk fra BIVA. I nogle år en del af deres standardsortiment og nu efterspurgt. De burde tage det op igen. Drivhuset er mange år gammelt og holder måske et år mere.

Stativet med de gamle rødlerspotter, fik jeg af en kær haveveninde. Det passer perfekt til det formål. Er faktisk en skulptur i sig selv.

Fuldstændig naturligt sidder anden her i en jernkrukke med selvsået græs og hvad der ellers er faldet ned i den.

Sådan skal det bare være, uden min indblanding.

Smukt.

En augustdag i haven.
Af den smukkeste slags.
Så kan det næsten ikke blive bedre.

Clematis "The Polish Spirit".

Hjemmelavet med mere.

Een af mine frøsåede georginer fra sidste år overlevede alligevel vinteren som knold. Den har ligget sammen med en anden, for nu står den og blomstrer sammen med en overvintret Karma Choc som en anden slyngveninde. Så endnu en dejlig overraskelse af den glædelige slags.

Denne krydsning er ganske flot synes jeg.

Mine såede sommerblomster står så flot nu og jeg elsker at have dem hver eneste sommer.

De smukke frøkenhatte. Jeg har kun den ene farve i år.

De hvide stolte kavalerer står flere steder. Øverst sammen med lutter hvide blomster.

Nederst sammen med den mørke berberis. Og de klæder da hinanden, de to.

Flere måneders blomstring leverer denne staudeclematis.

Som en gave.

Ja der skal ikke altid meget til at glæde en havenørd. I foråret og et stykke frem, var jeg sikker på at min yndlingsclematis var afgået ved vinterdøden. Jeg krattede i jorden mange gange og fandt absolut intet der lignede liv. Pludselig en dag, længe efter jeg havde opgivet håbet, dukkede først een, så flere stængler frem.

Jo, der var så sandelig liv i damen.
Mrs. Cholmondeley hedder hun.


En dejlig lyseblå clematis, som blomstrer overdådigt i rigtig lang tid. Blomstringen er så i år en del forsinket, men med alle de knopper hun har, bliver det en fryd at gå forbi den dagligt den næste lange tid.


De første blomster er altid enkelte, de næste mere fyldte.


Foran clematisen står geranium Mrs. Kendall Clark. Normalt overlapper blomstringerne hinanden og da de er i samme blå farve, er det normalt et fantastisk syn. Geranien er for længst ovre det og klippet ned.

Med den livskraft "fruen" her har vist, tror jeg hun kan klare alt.

Jeg glæder mig til de næste mange år sammen med hende,

Eksperimentet

Sidste sommer købte jeg - med en vis skepsis - en såkaldt dværg-kæmpeverbena. De kom på markedet sidst på sommeren under navne som Lollipop og Lilleput. Og fin, kompakt var planten da også - i starten.
Flere ting ved den gjorde mig skeptisk. Blomsterne og stænglerne var nøjagtig som den så vel kendte og efter lidt tid, begyndte den at sende nogle længere stængler op. Aha - stråforkorter eller hormoner, tænkte jeg.

Jeg tog nogle frø fra og kasserede planten i efteråret. Her i foråret såede jeg så både "dværgen" og den almindelige. I starten var dværgen også bagefter, men det har den så kompenseret for senere og nu er begge slags lige store.

I år har jeg endnu ikke set den lille i handelen, men jeg har dog hørt at de sælges.

Jeg holder mig til den jeg kender så godt.

Min rosenslynger har nået toppen af klatrestativet. Stor som aldrig før.

Den holder jeg mig til, for klokkeranken kommer ikke i blomst selvom den er flere meter nu.

Havefestival 2011

Idag lørdag starter årets Havefestival. 300 haver over hele landet er åbne i løbet af de næste 9 dage. Så det er bare med at komme ud og få en masse gode oplevelser og inspiration i danskernes haver.

Havefestival er et nyt begreb lanceret af Haveselskabet og løb af stabelen første gang sidste år. Planen er at veksle mellem forsommer og sensommer hvert år for at få focus på forskellige ting. Sidste år blev haverne besøgt af ca. 20.000 gæster og det kunne da være dejligt hvis det tal blev overgået i år.

Hvad kan man så se? Jo næsten alle typer haver. Gå ind på www.haven.dk  og kig under Havefestival, så kan man se hvor der er åbne haver og på hvilke tidspunkter. Der er sikkert een ikke langt fra hvor du bor.

Som kuriosum kan jeg nævne at man i Norge havde 1000 åbne haver i een og samme weekend her i sommer.

Solhatte-symfoni i højbedet kan ses her i haven.

Velkommen

Nye planter.

Jeg var jo på lidt planteindkøb hos Tina i Staudemarken den anden dag. Jeg har ikke nået at plante mine nyindkøb ud endnu, men det skal der rådes bod på. Lige hvor de skal stå, ved jeg ikke. Så det bliver nok til flere ture rundt i haven med en plante i hånden og så prøver jeg mig frem.

Denne hvide fredløs minder mig om en kandelaber og den ved jeg godt hvor skal stå.

Hvide blomster har hittet i år og det kommer de også til næste år, sikkert endnu mere.

Denne blå malva er faktisk tredje forsøg på overlevelse her i haven. De tidligere har klaret et til to år, så har de været væk igen. Skal stå i veldrænet jord og sol. Jeg håber.

Chaenorhinum "Blue Dream" er en skøn bunddækkeplante. Har duftende blomster, gråligt løv og fortsætter helt hen i oktober.

En ny viol blev det også til. Med skønne brogede blade er det jo lige noget for mig. Hvilken farve blomsterne får, vidste Tina ikke. Det er løvet der tæller.

En ny kvæsurt, som ikke bliver ret høj, med det søde navn "Red Robin".

Kvæsurt går vist også hen og bliver et samlerobjekt her i haven. Jeg synes de er så skønne, nemme at passe ind, blomstrer længe og er skønne i buketter.

I næste uge skal jeg også ud og kigge efter nye planter og se dejlige haver.

Glæder mig.